Epidemiloven

I lyset af den situation, som i øjeblikket berører os alle, har Karnov Group valgt at gøre informationer omkring epidemi-lovgivningen tilgængelig for alle.

 

På denne side kan du skabe dig et overblik over Epidemiloven og de ændringer, der er sket forårsaget af COVID-19.

Epidemiloven (Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme) er nu opdateret med den lovændring, der blev offentliggjort pr 17. marts 2020
Det drejer sig om de ændringer, der giver sundheds- og ældreministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a.:

 

  • Restriktioner for adgang til forretningslokaler og for forsamlinger
  • Afspærringer af områder
  • Indgreb mod borgere og private og virksomheders bistand og foranstaltninger for at sikre forsyningssikkerhed
  • Forbud mod private for benyttelse af transportmidler og forbud mod landgang i havne, herunder fra krydstogtsskibe
  • Oplysningspligt og udlevering af passagerlisteoplysninger og suspension af pligter over for det offentlige

Her kan du skabe dig et hurtigt overblik over hovedloven, som navnlig indeholder følgende elementer:

  • Overførelse af kompetence fra epidemikommissionerne til sundheds- og ældreministeren.
  • Sundheds- og ældreministeren kan bemyndige andre myndigheder, herunder epidemikommissionerne, til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.
  • De stedlige politi-, havne-, lods-, luftfarts-, miljø-, sygehus- og fødevaremyndigheder, told- og skatteforvaltningen, redningsberedskabet og Forsvaret forpligtes til at bistå sundheds- og ældreministeren i udøvelsen af de pligter, der følger af loven.
  • I særlige tilfælde kan private efter sundheds- og ældreministerens nærmere bestemmelse bistå med at varetage myndighedsopgaver efter loven. Private aktører, der varetager myndighedsopgaver, er i disse tilfælde underlagt ministerens ledelse og ansvar.
  • Sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan til at lade sig undersøge af en sundhedsperson, lade sig indlægge eller lade sig isolere i egnet facilitet.
  • Sundheds- og ældreministeren kan iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at være smittet med en sådan, hvis isolation ikke er tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme udbredelse af sygdommen.
  • Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, og efter forhandling med justitsministeren, fastsætte regler om forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.
  • Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om adgang uden retskendelse til lokaler m.v. med henblik på kontrol af overholdelsen af ovenanførte forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger m.v.
  • Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til offentlige institutioner m.v.
  • Sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, hvor der er risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind, eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk kampstof, således at samkvem med omgivelserne forhindres i fornødent omfang. Sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om adgangen til at meddele påbud om afspærring af et område, herunder om den nærmere afgrænsning af området, og ministeren kan fastsætte regler om restriktioner for personer, der har bopæl eller ophold i området.
  • Når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, kan sundheds- og ældreministeren med henblik på at nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet fastsætte regler om, at der skal iværksættes tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen
  • Sundheds- og ældreministeren kan, når det nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom her landet, efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner på transportmidler.
  • Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom, efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af lokaler, som erhvervsdrivenden råder over, og hvortil offentligheden har adgang.
  • Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom, fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private plejehjem og sygehuse og om undtagelser hertil.
  • Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom, efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om forbud mod eller restriktioner for private erhvervsdrivendes og offentlige institutioners modtagelse af kontantbetaling.
  • Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige, når det er nødvendigt for at kunne sikre kapacitet til behandling og pleje af personer, der er smittet med en alment farlig sygdom, og de pågældende forpligtelser og rettigheder må anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det nævnte kapacitetsbehov.
  • Relevante ressortansvarlige minister kan efter forhandling med sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige i visse situationer.
  • Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at pligter, der ifølge lovgivning påhviler private over for det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger, der er iværksat i medfør af epidemiloven, er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den private at opfylde pligten.
  • I situationer med udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet eller fare herfor, kan sundheds- og ældreministeren efter forhandlinger med den relevante ressortansvarlige minister fastsætte regler om særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af varer. Sådanne regler kan fravige anden lovgivning.
  • Den ansvarshavende for et transportmiddel eller dennes befuldmægtigede skal efter anmodning fra sundheds- og ældreministeren udlevere passagerlisteoplysninger, idet omfang sådanne foreligger, hvis en person om bord er smittet eller må formodes at kunne være smittet med smitsomme og andre overførbare sygdomme.
  • Føreren og en eventuel skibslæge skal ved et skibs ankomst meddele sundheds- og ældreministeren oplysninger om sundhedstilstanden om bord. Ved et luftfarttøjs ankomst påhviler denne oplysningspligt luftfarttøjets fører eller dennes befuldmægtigede. Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandlinger med transportministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles samt om meddelelsens form.
  • Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om fysiske og juridiske personers samt myndigheders oplysningsforpligtelser for at hindre udbredelse af smitte af en bestemt sygdom omfattet af § 2 – og om behandling af personoplysninger, hvis denne nødvendig for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt sygdom omfattet af § 2.
  • Sundheds- og ældreministeren kan for at forebygge eller inddæmme udbredelse af smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme efter forhandling med den relevante ressortansvarlige minister fastsætte regler om private og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners og andre institutioners forhold, herunder om midlertidig lukning – og om særlige foranstaltninger, herunder nødpasning.
  • Sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at iværksætte ekspropriation af privat ejendom til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter loven eller regler fastsat i medfør heraf.

 

Den seneste ændringslov på baggrund af COVID-19 situationen, kommenteret af Michael Hansen Jensen, professor, dr. jur., Aarhus Universitet Juridisk Institut, er følgende:

L 2020 208: FT 2019-20 (lovforslag 133). Ændrede § 1, § 4, stk. 1 (hidtidige stk. 2), § 9, § 10, § 11, stk. 1, 2 og 3, § 12, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 4, § 14, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 2, 2. pkt., § 19, stk. 1 og 3, § 20, § 21, 2. pkt., § 29, stk. 1, nr. 2, indsatte § 1, stk. 2, § 2 a, § 8, stk. 2, §§ 12 a-12 f, § 21 a, § 21 b, § 29, stk. 3, nyaffattede § 13, § 22, § 27, ophævede § 4, stk. 1 (stk. 2 og 3 herefter stk. 1 og 2), § 5, § 6, § 7 og indsatte i stedet ny § 5, § 6, § 6 a, § 7, ophævede § 28. Ikrafttræden 2020-03-17.