I Justitia arbejder Jacob Mchangama med retssikkerhed og frihedsrettigheder. I slutningen af året har han gjort status over dansk retstilstand på hans ekspertiseområde. Især ytringsfrihed, privatlivsbeskyttelse, bevægelsesfrihed, nedværdigende, umenneskelig behandling og beskyttelsen mod vilkårlig frihedsberøvelse har aktualiseret sig selv.


Det starter med terror

Når man som Jacob Mchangama er dybt optaget af individets rettigheder og beskyttelse, er der mange områder at slå ned på. For 2015 kan og skal nævnes den allestedsnærværende terrortrussel, der har været generator for mange af de juridiske dilemmaer, der rejser spørgsmålet om retssikkerheden. Tiltag som pasloven, der hjemler udrejseforbud på et forholdsvist lille grundlag, asylpakken, der udfordrer beskyttelsen mod vilkårlig berøvelse og en øget grad af overvågning og indgreb i privatlivets fred generelt. Skærpelser, der fødes af frygt og politikertrang til at beskytte, men som måske netop ender med at være medicinen, der gør patienten syg.

Man vedtog ikke bare nogle retssikkerhedsmæssige forringelser, man gjorde det også uklart hvornår og under hvilke betingelser, der kan ske frihedsberøvelse. Man forringede også domstolsprøvelsen. Men man havde også en politisk proces, hvor man på 2 dage behandlede næsten 100 siders komplicerede indhold. Når man vedtager forringelser af grundrettigheder, så bør man i det mindste tage sig tid til at kunne behandle det ordentligt. To dages behandling af et kompliceret lovforslag er ikke en tilfredsstillende lovgivningsproces, det siger sig selv.

I kriser og undtagelsestider handles der undtagelsesvist. De stramninger, der vedtages og de processer, der udmunder i ny og ekstraordinær lovgivning, skal ikke normaliseres, mener Jacob Mchangama. Det er unødvendigt at pointere, at intet samfund kan sidde trusler fra terrorisme overhørig, men behandlingen af så ydergående lovgivning kræver en mere seriøs behandling og ikke kun et hurtigt signal om handlekraft fra regeringen.

Jeg kan ikke se, hvorfor det partout skulle gå så stærkt. Men vi så mennesker gå på vores motorveje, så der var i det hele taget nyt i luften, også for lovgivningsprocesser.

Fremgang i psykiatrien

Skal man finde lyset fra frihedshelikopteren, kan man rette blikket mod psykiatrien. Her kan man nemlig få øje på en nedgang i antallet af tvangsfikseringer. Forskellige regeringer har igennem en længere periode givet udtryk for, at det værende tal skulle nedbringes, hvilket kan konstateres nu. Og det er glædeligt, mener Jacob Mchangama.

”Domstolene har i en række landsretssager fastslået, at langvarig tvangsfikseringer i psykiatrien var i strid med EMRK’s artikel 3 om nedværdigende behandling. Domstolene har virkelig haft en konkret betydning for en meget sårbar og udsat gruppe. Man kan dårligt forestille sig en mere hjælpeløs gruppe, end folk som lider af så svære psykiske sygdomme, at de kvalificerer sig til tvangsfiksering. Men hvis det system, der netop skulle hjælpe dem, behandler dem krænkende, så er det ulykkeligt. De nye domme er altså virkelig positive.”

 

Det kan nytte noget

En anden positiv udvikling har Justitia blandt andre bidraget til. Loven, der gav adgang til overvågning af danskere i udlandet, var en del af et lovforslag i forbindelse med terrorpakken. Den skulle give Forsvarets Efterretningstjeneste langtrækkende beføjelser til at overvåge personer i udlandet, når der var grund til at antage, at den pågældende person havde til hensigt at deltage i aktiviteter, der kunne indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed. Efter terrorangrebet mod krudttønden ønskedes den eksisterende beføjelse til at overvåge i tilfælde af ”tilfældighedsfund” udvidet.

”Der skulle i den lov ikke være krav om forudgående retskendelse. Det var vi meget aktive i at få ændret og efter pres fra blandt andet os, vendte regeringen. Havde vi fået den lov, ville FE på dette område være underlagt ringere retssikkerhed end for eksempel NSA. Det er et godt eksempel på, at det rent faktisk kan nytte. ”

En anden positiv udvikling har Justitia blandt andre bidraget til. Loven, der gav adgang til overvågning af danskere i udlandet, var en del af et lovforslag i forbindelse med terrorpakken.

Ytringsfriheden har trange kår

Ytringsfriheden har, ifølge Jacob Mchangama, været presset i 2015. Straffelovrådet afgav deres udtalelse om en eventuel ophævelse af blasfemiparagraffen, som overvejende kunne tolkes som positiv indstilling til bevaring af samme. Den daværende regering bakkede hældningen op med det argument, at uden dén, kunne hellige bøger med videre straffrit brændes af.

”I et år, hvor vi har set terror mod eksempelvis Charlie Hebdo, terror imod et demokratisk, dansk debatarrangement og senest i Paris igen, er det et meget uheldigt signal at sende, at vi er bange for de voldelige og udemokratiske følger af vores ytringsfrihed. Der bør ikke være et særligt værn imod at afbrænde hellige bøger, fordi vi er bange for vold. Det er defensivt og overraskende, at Straffelovrådet ikke kunne lægge større vægt på en så grundlæggende frihedsret som ytringsfrihed. Nabolande til Danmark afskaffede blasfemiparagraffer som et demokratisk svar på disse angreb. Det kunne vi lære noget af.”

Vi skal altså ikke ligge under for ekstremisme. Det er ikke demokratiets rolle at give efter for den slags. Vi er et af verdens 7 lande, der stadig har blasfemiparagraffer. Et af de andre er Saudi Arabien, hvor der er dødsstraf for blasfemi. Det virker derfor lidt underligt, når Danmark samtidig kritiserer landet for deres ledelsesstil, mener Jacob Mchangama.

”Før i tiden var det borgerlige partier, der ville bibeholde paragraffen for at beskytte den normale danskers følelse. Og centrumvenstre ville afskaffe den. Men efter befolkningssammensætningen har ændret sig, er det blevet næsten omvendt og blevet en form for beskyttelse af religiøse minoriteter. Nu er det i højere grad centrumvenstre, som vil beskytte minoriteters religioner. Det er et misforstået hensyn, i Danmark har vi lighed for loven. Der er ikke nogen religiøse retninger, der bør beskyttes mere end andre."

Del forfatterportrættet