Artikel

QA med produktejer Rikke Ebbesen

10. november 2022

Et nyt og mere skræddersyet tilbud til den enkelte


Brugere af Karnov Skat & Regnskab vil i dag den 10. november opleve en opgraderet version af deres Karnov-løsning. Karnov Skat & Regnskab er blevet delt i to: Karnov Skat og Karnov Revision & Regnskab. Opdelingen gør det muligt at tilbyde mere skræddersyede løsninger til skatterådgivere og skatteeksperter samt revisorer og regnskabsansvarlige. I artiklen her forklarer produktejer Rikke Ebbesen, hvad den nye opdeling betyder for den enkelte bruger.


D. 10. november lancerer vi løsningerne Karnov Skat og Karnov Revision & Regnskab.

Hvad er Karnov Skat og Karnov Revision & Regnskab?

Karnov Skat og Karnov Revision & Regnskab er to nye vertikaler i den nye version af Karnov Skat & Regnskab. Man får kun adgang til én af disse vertikaler. Karnov Skat er målrettet praktikere, som hovedsageligt arbejder med skattefaglige opgaver. Karnov Revision & Regnskab er målrettet personer, som arbejder med revision- og/eller regnskabsfaglige opgaver. Begge vertikaler spænder dog bredt med information inden for områderne skat, moms, afgifter, revision og regnskab.

Hvorfor har Karnov valgt at splitte Karnov Skat & Regnskab i to løsninger? 

Vores brugere spænder over flere fagområder, og de løser forskellige typer af opgaver. Derfor er deres behov for adgang til juridisk information også forskellige. Ved at skabe to løsninger har vi i langt højere grad kunnet målrette vores løsning til den enkelte brugers behov. Det håber jeg, at vores brugere synes, vi er lykkedes godt med.

Hvad vil Karnovs brugere af Karnov Skat & Regnskab opleve fra d.10. november?

Den 10. november vil man starte på den nye forside, når man logger på. Designet er forbedret, og vi har gjort det nemmere at komme direkte til de indholdstyper, der bruges hyppigt. Derudover er der i det nye design mulighed for at lægge sine foretrukne produkter ind som genveje på forsiden.

 

Det opgraderede design gør det mere intuitivt at tilgå indhold - men indholdet er det samme som det, vores brugere er vant til.

Ved at skabe to løsninger har vi i langt højere grad kunnet målrette vores løsning til den enkelte brugers behov. Det håber jeg, at vores brugere synes, vi er lykkedes godt med

- Produktejer, Rikke Ebbesen

Karnov Group

Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, Notisum, Legal Cross Boarder, Forlaget Andersen, Ante, Bella Intelligence, LEXnordics, DIBkunnskap og Echoline leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 80.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i København, Stockholm, Oslo, Paris og Malmø beskæftiger Karnov Group i dag ca. 290 medarbejdere. Nettoomsætningen i 2021 beløb sig til SEK 878 mio. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.com