Den juridiske branche er i sin kerne et tillidsbaseret erhverv. Klienter henvender sig ikke til jurister for at få information – den information er i stigende grad tilgængelig for alle. De går til jurister for at få rådgivning.
Denne realitet har dybtgående konsekvenser for, hvordan kunstig intelligens (AI) kan anvendes i juridisk arbejde. Mens generiske AI-værktøjer excellerer i at producere hurtige og overbevisende svar, er juridiske fagpersoner personligt ansvarlige for korrekthed og forsvarligheden af deres rådgivning. Hvis AI bryder den tillidskæde, der understøtter juridisk ræsonnement, forsvinder gevinsterne ved produktivitet hurtigt.
I denne artikel forklarer Iga Kurowska, AI Product Excellence Lead hos Karnov Group, og Anne Nørvang Hansen, Group Chief Product Officer hos Karnov Group, hvorfor tillid skal indbygges i juridisk AI gennem autoritativt indhold, kontekst, gennemsigtighed og kvalitetskontrol, og hvorfor den reelle værdi kommer af at reducere verifikationsbyrden – ikke blot af at øge hastigheden på svar.
Tillid præger, hvordan jurister arbejder, og hvordan de bliver vurderet.
Iga Kurowska, AI Product Excellence Lead hos Karnov Group.
”I praksis betyder det, at jurister er ansvarlige for både konklusionerne og ræsonnementerne bag. Juridisk arbejde udføres under professionelt ansvar og personlig faglighed, hvor rådgivningen skal være forsvarlig længe efter, at den er givet”, forklarer Iga Kurowska.
Juridisk rådgivning skal kunne modstå granskning fra klienter, domstole og myndigheder – nogle gange flere år efter, den blev leveret. En konklusion uden en forsvarlig kæde af ræsonnementer er aldrig tilstrækkelig.
Juridisk information er i stigende grad tilgængelig. AI-tjenester kan derfor generere juridisk klingende svar på få sekunder, der ikke nødvendigvis er plausible. Adgang til juridisk information er ikke det, der definerer juridisk værdi.
”Klienter er afhængige af, at advokater tænker ud af boksen, afvejer positioner og fortolker information – ikke blot henter den frem. Juridisk information bliver bredt tilgængeligt, men at placere den information i bestemte juridiske kontekster, forstå hvad der gælder, hvad der er væsentligt, og hvilke risici der er i en konkret situation, er stadig dybt kontekstuelt. Jeg hørte engang, at dygtige jurister ikke fokuserer på, hvad der bliver sagt, men på, hvad der ikke bliver sagt”, siger Iga Kurowska.
Den værdi, juristen leverer – og kan fakturere sine klienter for – ligger i juristens vurdering, kontekstualisering og rådgivning.
Juridisk arbejde udføres under professionelt ansvar og personligt ansvar, hvilket uundgåeligt former, hvordan jurister vurderer risiko og kilder.
”Det gør jurister til kalkulerede risikotagere – af nødvendighed. De skal i høj grad kunne stå inde for den information, de giver. Derfor henviser de til og læner sig op ad kilder. Det bliver særligt tydeligt i ankesager, hvor juridisk ræsonnement granskes i detaljer. Stærkt underbyggede argumentet (med retspraksis, litteratur), er afgørende for sagens udfald”, bekræfter Iga Kurowska.
Forskellen mellem generisk AI og juridisk AI bliver særligt markant i arbejde med høj risiko. Ved regulatorisk rådgivning, retssager eller komplekse transaktioner er fejlmarginen lille, og konsekvenserne af at tage fejl er betydelige.
”Nyttig AI understøtter ræsonnement. Den leverer kontekst, referencer og gennemsigtighed omkring, hvorfor et svar ser ud, som det gør. Imponerende output uden forankring kan virke overbevisende, men det kan ikke lægges til grund i en juridisk kontekst”, siger Iga Kurowska.
Denne sondring er afgørende. Et svar kan være velformuleret og lyde autoritativt og alligevel mangle den strukturerede underbygning, der kræves i professionelt juridisk arbejde. Uden synlige kilder, kontekstuel forankring og klarhed om, hvordan konklusioner er nået, er jurister nødt til at betragte AI-outputs som noget, der skal bygges op igen frem for noget, man kan støtte sig på.
Hvis tillid og ansvarlighed definerer juridisk arbejde, skal det også definere, hvordan juridiske AI-løsninger bygges. Teknologi kan ikke være neutral i denne sammenhæng. Den måde, løsninger designes på, skal understøtte det professionelle ansvar.
For Anne Nørvang Hansen, Chief Product Officer hos Karnov Group, er dette ansvarlighedsprincip ikke en perifer overvejelse. Det former fundamentalt, hvordan AI skal udvikles fra begyndelsen. I juridiske miljøer handler produktbeslutninger ikke kun om performance, brugervenlighed eller innovationshastighed. De handler om, hvorvidt systemet styrker eller svækker den tillid, som juridisk rådgivning bygger på.
Anne Nørvang Hansen, Chief Product Officer hos Karnov Group
”Vi designer forsvarlighed, gennemsigtighed og pålidelighed. Tillid er ikke et ekstra lag. Det er et centralt designprincip. Ikke enhver AI-funktion er egnet i en professionel juridisk kontekst, og ikke alle arbejdsgange bør automatiseres, hvis automatisering skaber uklarhed eller øger brugerens verifikationsbyrde”, siger Anne Nørvang Hansen.
AI‑løsninger bør bygges til at styrke det professionelle ansvar – ikke udvande det. De bør reducere usikkerhed – ikke introducere nye former for risiko.
”Vi bygger vores AI-løsninger til at understøtte betroet juridisk dømmekraft, ikke til at erstatte den. Juridiske fagpersoner er fortsat ansvarlige for deres rådgivning, og vores rolle er at levere løsninger, der skaber de bedste forudsætninger for, at juridiske fagpersoner kan leve op til deres store ansvar. Derfor er designbeslutninger aldrig kun tekniske; de er etiske og strukturelle”, afslutter Anne Nørvang Hansen.
I vores artikelserie ”Engineering trust in legal AI” undersøger vi, hvad der skal til for at bygge AI, som juridiske fagfolk kan stole på i miljøer med høj risiko.
I næste artikel ser vi nærmere på, hvad der sker, når AI primært vurderes gennem et produktivitetsperspektiv, og hvorfor effektivitetsgevinster i advokatbranchen kan forsvinde, hvis tillid og verifikation ikke bygges ind i systemet fra starten.