Første advokatkontor med chatbot

I 2017 har Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve lanceret en chatbot, der via Facebook besvarer brugernes spørgsmål. Jurabot, som de kalder den, har ”lært” at besvare forskellige spørgsmål om ansættelsesret. Da ansættelsesret er noget, rigtig mange mennesker på et tidspunkt i livet kommer i berøring med, har det været helt naturligt for Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve at starte her.

Målet med Jurabot er på sigt, at den udvikles til også at kunne besvare spørgsmål inden for en række andre emner.

Ved at stille Jurabot til rådighed via en let tilgængelig platform som Facebook er Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve med til at styrke den enkeltes viden om sine rettigheder og øge både arbejdsgivere og arbejdstageres muligheder for at få svar på spørgsmål om barsel, ferie, sygdom, ligebehandling, kontrakter, opsigelse, løn, arbejdsmiljø mv.  

Virksomheden lægger et stort arbejde i både at gøre svarene så let forståelige, som det er muligt, og samtidig udførlige, så borgerne med stor sandsynlighed får svar på det, de spørger om. 

Jurabot er et dermed et helt aktuelt eksempel på, hvordan man med digital nytænkning kan øge advokaters rækkevidde på tværs af platforme og sikre juridisk information til borgerne i øjenhøjde.

Læs mere om Jurabot 


Andre nominerede