”Offentlig revision under forandring”

September - Gitte Korff og Rolf Elm-Larsen


De danske statsrevisorer har siden 1849 gennemgået de årlige statsregnskaber og dermed deltaget i Folketingets kontrol af ministrenes og forvaltningens dispositioner. Ordlyden i Grundloven er ikke ændret siden da, men det er den offentlige revision til gengæld. Gitte Korff, sekretariatschef hos Statsrevisorerne, og Rolf Elm-Larsen, ekstern lektor i revision på CBS, er i samarbejde med Karnov Group redaktører på en ny antologi, Offentlig revision i det 21. århundrede. I bogen bidrager 15 personer med hver deres vinkel på den offentlige revisions funktion, udvikling og fremtid.

 

Nye opgaver for den offentlige revision

Den måde, der revideres på i den offentlige sektor, har ændret sig over tid. Den har blandt andet reageret på internationale strømninger og på nye virksomhedstyper i det offentlige, hvor de reviderede efterlyser mere rådgivning og gerne vil bruge revisionen til andet end at sikre sig, at regnskabet er rigtigt, og at der tages skyldige økonomiske hensyn. I New Public Management er den offentlige revision tiltænkt en anden rolle.
Mange offentlige virksomheder er blevet omorganiseret inspireret af modeller fra den private sektor og har fået bestyrelser. Disse har ønsket at få en revision, der var virksomhedens, og en revision som kan bistå virksomheden og herunder bestyrelsen med nyttig beslutningsstøtte vedrørende virksomhedens drift.

”Denne efterspørgsel fra de reviderede flytter offentlig revision til et nyt sted. For så er den ikke længere kun et kontrolorgan, der kontrollerer, om de offentlige virksomheder bruger ressourcerne mest fornuftigt og i overensstemmelse med de beslutninger og regler, de folkevalgte og andre beslutningstagere har taget. Dermed kan den offentlige revisor få en problematisk dobbeltrolle som både rådgiver og kontrollant."

EU-medlemskabet har også konsekvenser for den offentlige revisions tilrettelæggelse. EU arbejder systematisk med at anvende revision som et instrument til at sikre, at medlemsstaterne afregner EU's egne indtægter, og at EU-støtten anvendes til formålene. Her fungerer revisorerne i et strikt kontrolregime, som i nogle tilfælde kan give anledning til sammenstød mellem EU normer og national revisionspraksis, f.eks. bygger Den Europæiske Revisionsret ikke systematisk deres revision på den danske Rigsrevisions resultater. 
Det nutidige revisionslandskab er så præget af pragmatiske og ”halve løsninger”, at man kan savne en mere logisk, stringent opbygning med hensyn til organisering, målsætninger og opgaver. Der er i starten af det 21. århundrede afstand imellem den velbeskrevne lovs fremgangsmåde og virkelighedens faktiske fremgangsmåde inden for offentlig revision. Det har Gitte Korff, Rolf Elm-Larsen og 13 andre forsøgt at belyse i denne nye antologi.

 

Fra Danmark til Tanzania 

Rolf Elm-Larsen arbejder med rigsrevisionen i Tanzania. Her medvirker den statslige revision til at skabe transparens og ansvarlighed. I Tanzania er revisionssagerne af en anden karakter end dem, vi kender fra offentlig revision i Danmark. Disse rapporter, der udarbejdes til parlamentet, gør indtryk på Tanzanias befolkning. Korruption modsvares af revision i flere tilfælde, og borgernes berettigede forventning om ordentlighed har en helt anden gennemslagskraft, end det - heldigvis - er tilfældet i Danmark. 

”I Tanzania solgte staten for nogle år siden aktierne i et energiselskab. Pengene gik ind på en konto i Nationalbanken, og derfra blev de udbetalt til en række personer og organisationer uden lovligt grundlag. Tanzanias Rigsrevision undersøgte sagen, og Parlamentet debatterede sagen. Folk stod og lyttede til parlamentsdebatten på gaden og reagerede spontant, men fredeligt, ved at kræve de ansvarlige afsat.”

 I Danmark går det mere fredsommeligt for sig. Selv om offentlig revision foregår i fuld offentlighed, hvor alle dokumenter er tilgængelige, er det som oftest kun skandaler eller borgernære undersøgelser, vi hører om i medierne. Her er det oplagt at nævne de sager, som Rigsrevisionen rejste om ulovlige ejendomsskatter og forkerte ejendomsvurderinger. De sager udløste en folkelig harme, især blandt dem, som havde betalt for meget i skat. Om det politiske system, herunder Folketinget, reagerer og handler på disse kritiske revisionssager, afhænger i høj grad af, om der er politisk vilje til at gøre et politisk og retligt ansvar gældende. 

”Ministre og forvaltningsansvarlige må tage bestik af revisionens vurderinger. De har ansvaret for at løse de problemer, som revisionen har peget på. Og så glemmer folk dén sag eller dét navn igen. Men generelt har den offentlige revision i Danmark en tillidsskabende og legitimerende funktion i forhold til borgerne. Revisionsrapporterne kan således syne af renselsesproces, som skal give os alle sammen tillid til, at vi har en effektiv og legal offentlig sektor. Sådan er det også i Tanzania, hvor den statslige revisions kontrol kan være med til at skabe den grundlæggende transparens og ansvarlighed, som er forudsætningen for udvikling.”

 

En alliance mellem borgerne og den offentlige revision

Revision er ikke er en populistisk størrelse. I dag formidler medierne dygtigt den statslige revisions budskab, så det skaber en god historie for læserne. Opmærksomheden bliver koncentreret om det dramatiske og kritiske indhold i revisionssagerne. I langt de fleste tilfælde er intet nyt godt nyt, for det er tegn på, at revisionen har fundet, at der er orden i sagerne. 
Kedelige og tørre revisioner kan dog forvandles til kiosk baskere. Herved kan man få det indtryk, at den offentlige revision først og fremmest står på borgernes side, hvad enten det er den lille mand eller skatteborgerne. Eksempelvis fik sagerne om ejendomsvurderinger og rejsekortet megen medieomtale.
Set ud fra et mere teknisk revisionsfagligt synspunkt er der andre – til tider mere interessante – revisionssager, som ignoreres, fordi de ikke har tilstrækkeligt medietække. 

”Borgerne synes pludselig, at revisionen er meget nyttig, når den belyser noget, der er værd at være utilfreds med. Dog er der mange sager, som ville være langt mere spændende, hvis de blev vinklet anderledes, men de når ikke forsiderne. Men hverken Rigsrevisionen eller Statsrevisorerne betragter det ikke som deres opgave at styre kommunikationen via medierne.”

 

Debat og bogpræsentation

Bogen bringer den offentlige revision ind i det 21. århundrede og belyser, hvordan den offentlige revision har tilpasset sig forandringer i omgivelserne, f.eks. nye styringsformer i den offentlige sektor og international standardisering af revisionsmetoder. Bogen reflekterer også over, hvilke udfordringer og mulige strategier den offentlige revision står over for. Bogen indeholder bidrag fra forskere og praktikere medrevisionsfaglig indsigt. 

Den 21. august afholdtes bogpræsentation og et debatarrangement hos Karnov Group, hvor der blev debatteret om udgivelsen og om revisionens udfordringer generelt.

 Mogens Lykketoft har skrevet bogens forord, og 15 personer har ydet bidrag i form af artikler til bogen:
Jørgen Grønnegård Christensen, Mark Christensen, Peter Christensen, Claus Dethlefsen, Rolf Elm-Larsen, Kim Klarskov Jeppesen, Lise Justesen, Lars Kiertzner, Gitte Korff, Morten Levysohn, Pia Sønderlund Nielsen, Mogens Uhd Nielsen og Peter Skærbæk. 

Herudover er der interview med:
Hans Engell, politisk kommentator, tidligere minister og statsrevisor for Det Konservative Folkeparti ogPeder Larsen (SF), formand for Statsrevisorerne.