Revisor ved et tilfælde

September - Lars Kiertzner


At Lars Kiertzner skulle udvikle sig til et revisortalent, var ikke givet fra starten.  Oprindeligt ville han være tysk- og historielærer, og først i starten af 1980’erne begyndte han at læse HD i regnskab og økonomistyring som et led i en omskoling. Lars Kiertzner er aktuel med kommentaren til ændringen af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) i Karnovs Lovsamling.

 

Fra historie til statsautorisation

Lars Kiertzner er fra Varde, porten til eventyrets land, som han pointerer. Hans arbejdsliv startede dog som alt andet end eventyrligt, da han efter en efter en kort periode som underviser på en indremissionsk skole i Rønde og en periode med arbejdsløshed som cand.mag. i historie og tysk måtte sande, at det ikke var lærergerningen, der bedst tjente ham:

”Jeg søgte andre stillinger hele tiden, endda som sælger i Tyskland, men det var svært dengang. Pludselig blev jeg tilbudt en stilling hos Seier-Petersen i Aarhus. Jeg læste deltids HD 2. del og bagefter en cand.merc.aud. og blev færdig i 1987. Jeg blev statsautoriseret revisor i 1990. Havde det omskolingshold, hvor jeg læste HD 1. del, handlet om noget andet, så er det ikke til at sige, hvor jeg var endt”.

Til trods for tilfældighedernes spil står Lars Kiertzners evner som revisor ikke til at beklikke. Han har undervist som lektor i revision fra 1994 og til 2013 på Handelshøjskolen i Aarhus, Aalborg Universitet og senest CBS:

”Hvis man har en cand.mag., er det jo ofte, fordi man godt kan lide at undervise. Jeg blev allerede deltidsunderviser på HD (R) og HA, efter jeg selv var færdig som cand.merc.aud. Da jeg blev fuldtidslektor i 1994, skulle jeg så også skrive en ph.d. med normal undervisningsforpligtelse; men jeg kunne altid bedst lide at undervise”.

 

Aarhus – KBH

Lars Kiertzner er nu chefkonsulent i FSR – danske revisorer. I august stoppede han efter mere end 15 år i REVU, FSR’s revisionstekniske udvalg; men konsulentopgaverne i FSR – danske revisorer består. Arbejdet i udvalget bidrog i sin tid til flytningen fra Aarhus til København, men også familien, der bor i København, trak i hovedstadens favør:

”Man må ikke glemme børnebørnene. Og jeg kørte jo meget til København alligevel. For 3 år siden hørte jeg på et REVU møde, at FSR – danske revisorer manglede faglig arbejdskraft, og så søgte jeg det. Så selvom jeg nu er stoppet i REVU, fortsætter jeg naturligvis som chefkonsulent. Jeg sad i REVU i 15 år og 3 måneder. Man må sidde der i 10 år”.

 

Noter til revisorloven

Som underviser på cand.merc.aud. og særligt intenst siden sin tiltræden hos FSR  – danske revisorer har han fulgt lovgivningsprocessen frem mod fødslen af den seneste 2016-version af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, også kaldet revisorloven, tæt.  Han har deltaget i samarbejdet internt i FSR – danske revisorer samt med Erhvervsstyrelsen og de organisationer, der fulgte tilblivelsen af loven, og har derfor en selvfølgelig forudsætning for at kommentere på de ændringer, der i juni 2016 tilstødte den eksisterende lov.

Lovændringerne indbefatter mange forhold, herunder bl.a. om revisionspåtegningen. Her inddrager kommentaren den nye erklæringsbekendtgørelse som en af i alt 14 nye bekendtgørelser, der alle omtales i kommentaren. Hertil er der blandt andet nye bestemmelser om kundeaccept, især i regnskabsklasse C, samt grundlæggende ændringer af tilsynssystemet. Som andre eksempler har også reglerne om egenkontrol (kvalitetsstyring) og det disciplinære sanktionssystem undergået forandringer:

”I tilsynssystemet prioriteres det lærende formål over det sanktionerende i de nye regler. I forlængelse heraf oplister bekendtgørelsen om Revisornævnet de forhold, der kan tages med i betragtning, når man pådømmer i disciplinærsager. Der er større fokus på proportionalitet, hvorfor man forventer at se lempelser i bunden, skærpelser i toppen og generelt mere proportionale afgørelser i sager for Revisornævnet”.

 

Whistleblower

I § 28a i revisorloven fremgår nu kravet om at have en whistleblowerordning, hvis der er mere end én godkendt revisor i en virksomhed. En sådan ordning skal anmeldes og godkendes i Datatilsynet, som også fører løbende tilsyn med de omfattede virksomheders ordninger:

”Er en ”papkasseløsning” tilstrækkelig, og vil vi se hosting-løsninger? Anonymiteten er jo fundamental, og hvordan pokker kan den sikres i en ”papkasseløsning”, der derfor næppe vil være nok. Når folk opdager, at sådan noget her skal de altså have, så tror jeg, at nogle kan blive lidt småpaniske. Det bliver spændende at se, hvad folk finder på. Og forhåbentlig med hjælp fra Erhvervsstyrelsen, Datatilsyn – og FSR - danske revisorer”.

 

Forordningen

En ny forordning om revision har også set dagens lys. Den angår kun virksomheder af offentlig interesse også kaldet PIEs (Public Interest Entities). I en vis forstand ligger denne forordning oven på revisorloven, der dog afklarer, hvilke virksomheder der er PIEs. De omfattede virksomheder er underlagt særligt skarpe krav i forordningen:

”Især revisors rådgivning bliver mødt med restriktioner i forordningen, og revisionsvirksomheder mødes med et nyt firmarotationskrav. Revisionsudvalget i de virksomheder, der er PIEs, mødes med en udvidelse af deres ansvarsområder. Der er en lang række af skærpelser for virksomheder, der kvalificerer sig til forordningen”. 

Lovkommentaren berører altså afgrænsningen af hvem, der er indbefattet. Endvidere behandles de valgmuligheder i forordningen, der er gennemført i lovgivningen. Lars Kiertzner har desuden for Karnov Group skrevet flere bøger og været medforfatter på bøger om revision, blandt andet Problemer fra revisors hverdag, Revisoransvar og Offentlig revision i det 21. århundrede.