”Den, der har viden og evnen til at formidle, har også pligten”

November - Nina Holst-Christensen og Karsten Hagel-Sørensen


Et innovativt projekt – drevet af et ikke ubetydeligt element af idealisme. Sådan beskriver hovedredaktørerne bag EU-Karnov værkets tilblivelse og udvikling gennem årene. Nina Holst-Christensen, kommitteret i EU-ret og menneskeret i Justitsministeriet, og Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen fortæller i denne artikel bl.a. om visionerne bag og ambitionerne med EU-Karnov.

 

En tjenestepligt at formidle EU-regler

For ca. 40 år siden så den første udgave af EF-Karnov dagens lys. Det var i 1974 – i forlængelse af Danmarks indtræden i EF.

Karsten Hagel-Sørensen var med helt fra starten af, hvor han som nyuddannet cand.jur. var ansat i Justitsministeriets EF-Kontor og bidrog til den første udgave af EF-Karnov. 

Hans daværende chef i Justitsministeriet, Ole Due – som er én af værkets ”tre gamle fædre” (Ole Due, Ole Lando og W.E. von Eyben) – udpegede ham til registermedarbejder på værket. En god portion idealisme bar og drev projektet, husker Karsten Hagel-Sørensen:

”Ole Due skrev til ingeniør Karnov, som ejede forlaget dengang, at den, der har viden og evnen til at formidle, har også pligten,” siger Karsten Hagel-Sørensen, og fortsætter:

”Ole Due opfattede det som en tjenestepligt at formidle de mange – svært tilgængelige – EF-regler til borgere og virksomheder. Og Karnov så på sin side, at her var der et nyt retsområde, som skulle gøres tilgængeligt for lovsamlingens brugere.”

Nytænkning og innovation var andre ingredienser, der indgik i det nye projekt. EF-Karnov skulle skrives anderledes end Karnovs Lovsamling, da EU-retssystemet – dengang og nu – afviger væsentligt fra det danske:

”Det var et retssystem, som i starten af 1970’er forekom de fleste fremmedartet. Retssystemet var meget mere domsorienteret ud fra traktaten, så der skulle skrives indledninger – indføringer i EF-retten – til hvert kapitel i EF-Karnov, hvilket var nyt.”

”Et nyt og bærende princip var også sammenskrivninger af hoved- og ændringsretsakter, hvilket ingen andre gjorde på det tidspunkt. Nyt var også, at kommentarerne skulle være båret af domspraksis,” forklarer Karsten Hagel-Sørensen.

Værket blev en stor satsning fra forlagets side, fortæller Karsten Hagel-Sørensen, og havde de første årtier ikke en efterspørgsel, der ud fra en økonomisk betragtning berettigede udgivelse. Efter førsteudgivelsen i 1974 udkom EF-Karnov næste gang i 1978 – og med opsamlende supplementsbind i 1984.

 

Storebæltssagen en øjenåbner

I 1989 kom Nina Holst-Christensen til som forfatter på nogle kapitler i EF-Karnov. På det tidspunkt var hun ansat som fuldmægtig i Justitsministeriets EF-kontor, og det var netop Karsten Hagel-Sørensen, der udpegede hende som forfatter til EF-Karnov.

Han var i mellemtiden blevet redaktør på EF-Karnov og var med til at relancere EF-Karnov. Relanceringen skete i forbindelse med den såkaldte Storebæltssag, som resulterede i, at Domstolen dømte Danmark for overtrædelse af EF-reglerne.

I forbindelse med denne sag fik alt fra centraladministrationen til advokater øjnene op for EF-rettens betydning:

”Indtil 1990 var EF-retten en fremmed fugl i Danmark. Det var meget sjældent, at den blev påberåbt. Og blev EF-retten påberåbt, tog man det ikke så alvorligt,” fortæller Nina Holst-Christensen og fortsætter:

”Storebæltssagen blev en øjenåbner. Denne sag gjorde det klart, at EF-ret var en del af dansk ret og skulle tages alvorligt.”

 

Fra bly til bits

EU-Karnov har gennem årene gennemgået en stor udvikling – både teknologisk og indholdsmæssigt – hvilket Karsten Hagel-Sørensen har været vidne til:

”Jeg har stået på trykkeriet og set en typograf sætte mine tekster i bly. Hvert bogstav blev støbt for sig og sat sammen til linjer. Skulle man rette et bogstav, så var det hele linjen, der forsvandt!”

EF-Karnov blev dengang produceret hos det hedengangne bogtrykkeri Bianco Luno, som stammede helt tilbage fra 1800-tallet, og hvor både H.C. Andersen og Søren Kirkegaard også fik trykt deres bøger.

Med tiden blev EU-Karnov lagt online, og der kom øget fokus på EU-Karnovs elektroniske brugerflade og intelligent informationssøgning. På indholdssiden har EU-Karnov ligeledes løbende gennemgået en udvikling.

I den nye udgave af EU-Karnov har de mange specialister, der har bidraget til værket, f.eks. haft fokus på at tilføje yderligere og dybere kommentarer – både til traktaten og til de individuelle retsakter. Dette er gjort for at imødekomme behovet for fortolknings- og analysemæssige bidrag til teksterne.

 

Unikt i Europa

Selvom EU-Karnov løbende har udviklet sig, fremhæver Nina Holst-Christensen, at redaktionen gennem alle årene har holdt fast i EU-Karnovs kerneværdi og den overordnede ambition:

”EU-Karnov skal være det troværdige enhedsværk, som brugeren søger først. Et værk, der via indledningerne på neutral vis formidler og giver brugerne overblik over EU-retten – og via stjernenoten og kommentarerne giver brugeren håndtag til at komme videre,” siger hun.

Herudover understreger Nina Holst-Christensen og Karsten Hagel-Sørensen samstemmende, at netop det, at charteret, traktatteksterne og de vigtigste retsakter er kommenterede, er unikt – både i dansk kontekst og international kontekst:

”Det var dengang unikt, og det er stadig unikt!”