Jurastuderende søges...

Til vores Content afdeling, Team Cases & Articles søger vi 2 studenter, der blandt andet skal være med til at sikre, at vores tidsskrifter produceres med høj kvalitet.

 

Opgaverne vil være:

  • Registrering af metadata
  • Deltagelse i opdatering af produkter, herunder domsmaterialer
  • Håndtering af produktionen af Miljøretlige Afgørelser og Domme (MAD)
  • Redaktionelle opgaver på diverse produkter, herunder produktejerskab på Karnov Skatte- og afgiftslove
  • Arbejde med anonymisering i forlængelse af GPDR
  • Korrekturlæsning og indarbejdelse af rettelser
  • Øvrige forefaldende opgaver i afdelingen.


Du vil blive en del af Team Cases & Articles, der består af en teamleder samt 6 fuldtidsansatte og 5 studenter.

Det er et team, der lægger stor vægt på dialog, samarbejde og faglig stolthed – og som sætter pris på nye input og ideer. Vores studenter har hver deres ansvarsområder og mulighed for at arbejde selvstændigt. Ansættelse pr. 1. november og 1. december til 10-15 timer om ugen.

 

Dine kvalifikationer

Du har masser af gåpåmod, og har lyst til at være en del af et travlt team, der også har det sjovt. Du er/har:

  • Stud.jur.
  • Dygtig til dansk retskrivning og kan læse og udrede komplicerede tekster
  • Lyst til og mod på at arbejde med domsmaterialer
  • Flair for IT-værktøjer og lyst til at arbejde med redaktionelle systemer
  • Struktureret og detaljeorienteret og ikke bange for at stille spørgsmål, når du er i tvivl om noget
  • Fokuseret på høj faglighed og kvalitet i dit studie.


Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Pia Miller på telefon +45 25 43 03 19.


Del stillingen

Jurastuderende