Brænder du for den gode kommunikation, og kan du skabe indhold, som engagerer travle specialister? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi tilbyder en spændende stilling i en organisation, der er kendetegnet ved et dynamisk miljø, hvor alle er drevet af lysten til at gøre en forskel, og til at bidrage til Karnov Groups succes. Samtidig vægter vi godt kollegaskab højt.

Du vil være en del af Marketing i Danmark, som er en afdeling, der består af 10 medarbejdere. Udover dine marketingkollegaer vil du arbejde tæt sammen med vores redaktion, kundeservice og naturligvis salgsafdeling.

Vi har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København.

 

Dine arbejdsopgaver

I tæt samarbejde med vores kampagneansvarlige får du ansvar for at eksekvere kommunikationsaktiviteter, både målrettet potentielt nye kunder og vores tusindvis af eksisterende onlinebrugere.

Hovedopgaver:

  • Eksekvering af kommunikationsopgaver på tværs af kanaler, med fokus på permission- og leadgenerering
  • Skrive tekster til sociale medier, e-mailkampagner, annoncer og andet markedsføringsmateriale og sørge for, at disse til enhver tid er opdaterede
  • Sikre ensartet udtryk i al skriftlig ekstern kommunikation, baseret på vores interne og eksterne værdisæt og branding guidelines
  • Sørge for, at vi formidler de rette budskaber til de rette målgrupper.

 

Lidt om dig

Du har sandsynligvis allerede et par års erfaring med kommunikation og marketing. Med din naturlige kanalforståelse ved du, hvordan du skaber succesfulde nyhedsbreve, SoMe-posts, case stories og webtekster. Du fordøjer kompliceret stof lynhurtigt, og omsætter det til enkle og appetitvækkende budskaber. Du ved, at en god digital tekst altid skaber målbare resultater; og så er du ikke bleg for at lade dit håndværk skinne igennem i selv den mindste skriveopgave.

 

Kompetence og erfaring

Uddannelsesmæssigt har du en relevant kommunikationsbaggrund: Cand.comm., Cand.mag., journalist eller lign. Herudover har du:

  • Gode skrivekundskaber og sprogforståelse
  • Du taler og skriver dansk perfekt og behersker engelsk på højt niveau (koncernsprog)
  • Digital kanalforståelse
  • Kommercielt mindset
  • Struktureret tilgang og er optaget af at overholde deadlines
  • En opsøgende natur og udfordrer gerne status quo
  • Erfaring med marketing automation, men ikke et krav
  • Mindst 2 års erfaring med at skabe engagerende indhold til BtB markedsføring, og er ikke begrænset i dit medievalg.

Vi har en meget uformel omgangstone, hvor anerkendelse, konstruktiv efterkritik og sparring er i højsædet. Du bliver del af en af Danmarks mest progressive informationsteknologivirksomheder, og det afspejles i det daglige arbejdsmiljø.

 

Søg jobbet

Brug vores jobportal og upload din ansøgning, dit CV og de vigtigste eksamenspapirer allerede nu. Vi indkalder til samtaler løbende, og ansætter så snart den rigtige kandidat dukker op.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Luise Gramkov de Kort, Marketing Director, på telefon +45 22 55 77 31


Del stillingen

Communications specialist