Er du engageret, positiv og dygtig - med lyst til at yde sublim kundeservice? Så er du måske vores næste kundeserviceelev

Målet for os er, at du ender op med en god og solid kontoruddannelse, der åbner døre for din fremtidige karriere. Vi vil sikre, at du udvikler dig både personligt og fagligt.

Du vil få en sjov og lærerig hverdag med fuld fart på, i et team af hjælpsomme kolleger i kundeservice, som hører under salgsafdelingen i Karnov Group Denmark A/S.

 

Du vil blive udfordret dagligt, og få selvstændigt ansvar, når du løser opgaver som:

  • Besvare henvendelser telefonisk og skriftligt og vejlede om fx produkter, priser, adgang til vores online platform m.v.
  • Kommunikation og formidling af information til Karnov Groups forskellige målgrupper
  • Administrative opgaver for salgsafdelingen
  • Ordrebehandling og klargøring til fakturering
  • Kontakt til leverandører

 

Om dig:

Inden du starter hos os, skal du have bestået:

  • EUX (med de uddannelsesspecifikke fag indenfor kontor)
  • EUD (med de uddannelsesspecifikke fag indenfor kontor)
  • HHX

Har du en STX, HF eller HTX, skal du have bestået et 5-ugers EUS-forløb rettet mod kontor.

 

Derudover kan du sige om dig selv, at du er:

  • Rigtig god til at kommunikere klart og tydeligt på dansk, og du begår dig godt på engelsk
  • Meget serviceminded og med en naturlig nysgerrighed
  • Udadvendt, og at andre oplever dig som fleksibel og smilende
  • God til at sætte dig ind i nye IT-værktøjer og fortrolig med Office-pakken
  • I stand til at arbejde struktureret, effektivt og er detaljeorienteret
  • Motiveret af at arbejde i en ambitiøs virksomhed, hvor der vil blive stillet krav til dig.

Stillingen er på 37 timer om ugen i tidsrummet 8.30 til 16.30.

Aflønningen vil ske i overensstemmelse med eksisterende overenskomst på området.

 

Du vil synes om Karnov fordi:

Som medarbejder i Karnov Group vil du opleve et dynamisk fællesskab med et højt fagligt niveau på tværs af teams og lande. Vores faglighed går vi aldrig på kompromis med. Ordentlighed, uafhængighed og tillid er nøgleord, som vores nuværende medarbejdere værner om, og som kommende kolleger tiltrækkes af.

Vi har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København.

 

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer, og indkalder til samtaler i august. Vi håber på, at du kan starte i september.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Service Director, Anette Jammeh, anette.jammeh@karnovgroup.com, Tlf. +45 20 53 76 79.


Del stillingen

Kontorelev med speciale i administration