Ledige stillinger


Marketing koordinator

Ansøgningsfrist: 15. september 2017


Karnov Group søger en datadreven marketing koordinator med flair for e-commerce

Er du en erfaren marketing-blæksprutte med evnen til at holde mange bolde i luften? Har du erfaring med marketing automation og bliver du drevet af konstant at udfordre resultaterne af dit arbejde? Så er det måske dig, vi leder efter!

 

Dine arbejdsopgaver:

Dit hovedansvarsområde vil blive optimering af online salg af vores bogtitler, herunder segmentering og opfølgning. Desuden vil du få en stor rolle i vores studenterkommunikation samt i koordinering af forfatter- og kundeevents. Herudover skal du:   

  • Skrive konverterende mail- og annoncetekster
  • Definere og optimere automatiserede mail-flows
  • Udføre ad hoc analysearbejde på marketingeffekt
  • Koordinere studentermarkedsføring

 

Dine kvalifikationer:

  • Min. 3 års erfaring i en lignende stilling, gerne i en B2B marketingafdeling med en stærk e-commerce komponent
  • Erfaring med e-mail automation er et stort plus
  • Erfaring med optimering af kanalvalg
  • Erfaring med eventkoordination
  • Du skriver perfekt dansk og har erfaring med at skrive salgstekster  

Som person er du hårdtarbejdende og kan have mange bolde i luften uden at miste overblikket eller prioriteringen. Du motiveres af at få tingene til at ske og er kreativ, men struktureret. Du drives af at se de konkrete resultater af dit arbejde og søger altid at forbedre den seneste.

 

Job i en spændende virksomhed

Karnov Group tilbyder et spændende og udviklende fuldtidsjob i en organisation, der er kendetegnet ved en dynamisk verden, hvor alle er drevet af lysten til at gøre en forskel og at gøre Karnov Group til en succes, og hvor alle har det godt med sine kollegaer. Virksomheden har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København.


Del stillingen

Marketing koordinator