Vil du være en del af repositioneringen af et af Danmarks ældste brands?

….. Så er det måske dig, der skal være vores nye PR & Brand Communications Manager

 

Hvad indeholder stillingen?

Du kommer blandt andet til at deltage i arbejdet med at udvikle og implementere en Group PR strategi og vil få ansvaret for at omsætte denne strategi til det danske marked.

Du bliver ansvarlig for, at Karnov Groups Brand Communication Identity, herunder ’tone of voice’ løbende udvikles og overholdes for alle kanaler.

Derudover vil du skulle udarbejde materiale som understøtter vores brand og sikre at vision/strategi kommer ud og ’lever’ på relevante platforme.

Du er i stand til selvstændigt at ”finde den gode historie” og skrive den – for herved at understøtte en positiv opfattelse af Karnov som virksomhed.
Generelt forstår du at udnytte de muligheder der løbende opstår for relevant PR og Branding

 

Jobbet er krævende og vi forventer, at du kan svare ja til følgende:

  • Erfaring med strategisk PR arbejde – gerne fra lignende position i anden virksomhed eller fra PR bureau.
  • Erfaring med formidling af kompliceret stof på en let forståelig måde.
  • Evner at formulere dig på et højt niveau på skrift og i tale – både dansk og engelsk.
  • Har et stort netværk indenfor relevante medier.

 

Hvem er du?

I denne stilling er erfaring vigtigere end uddannelse, men en bachelor eller kandidat i kommunikation kunne være en relevant baggrund.

MS Office behersker du, og du er særligt god til PowerPoint.

Som menneske indeholder du følgende:

  • Trives med tempo, eksekvering og med aldrig at overskride deadlines
  • Det er en selvfølge, at der er ”operationel excellence” i alting – og du kan arbejde med både strategiske og operationelle opgaver
  • Stærk til Stakeholder Management
  • Du ser løsninger og går til opgaverne med godt humør - og du er ikke for ’fin’ til nogen opgave
  • Du er nysgerrig og har et højt drive
  • Som det mest naturlige, har du en systematisk og koordinerende tilgang til opgaverne
  • Omstillingsparat, også i pressede situationer og du klarer det meste med et smil på læben
  • Ekstrovert, seviceminded og god til at kommunikere

 

Dynamisk organisation med lysten til at gøre en forskel

Vi tilbyder et spændende og udviklende job i en organisation, der er kendetegnet ved en dynamisk verden, hvor alle er drevet af lysten til at gøre en forskel og til at bidrage til Karnov Groups succes. Samtidig vægtes godt kollegaskab højt.

Vi har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København.


Synes du, dette lyder spændende og kan du se dig selv i rollen, så send dit CV samt kort motivation for stillingen eller tag kontakt til Partner Tom Soling 2026 4889 / tso@sam-int.com

Vi holder løbende samtaler og arbejder derfor ikke med en ansøgningsfrist.


Del stillingen

PR & Brand Communications Manager