Motiveres du af at drive salgsprocesser fra A-Z og af at skabe tillid til dine kunder? Er du samtidig ambitiøs og drevet af udvikling og resultatopnåelse? Har du en passion for dit arbejde, der smitter af på dine kollegaer, og er dit humør lige så højt som dine ambitioner?
Så er det dig, vi søger!
Om jobbet | Salg til nye samt eksisterende kunder
Din primære opgave bliver at sælge vores abonnementsløsninger til nye samt eksisterende kunder. Du kommer primært til at arbejde med nye kunder samt at arbejde med at identificere mulighederne i den eksisterende kundeportefølje. Du er ansvarlig for eget budget, og du står for styring af den fulde salgscyklus.
Dernæst varetager du flg. opgaver:
- Aktivt benytte selskapets CRM og salgsstøttesystemer
- Deltage i planlægning og udarbejdelse af salgs- mål og strategier
- Deltage i samt stå for planlægning af DIB-kurser, konferencer m.v.
- Prospektering og opfølgning af leads fra messer, kurser, marketingkampagner, og outbound aktiviteter
Du får en spændende og varieret hverdag med en høj grad af frihed under ansvar og med mulighed for faglig udvikling, samarbejde og gensidig sparring. Du bliver del af en virksomhed på en spændende rejse og med et højt ambitionsniveau. Som Sales Executive får du som fornemmeste opgave at identificere muligheder hos potentielle kunder og samarbejdspartnere og at styrke dette til langsigtede rentable relationer således, at vi kontinuerligt fortætter vores vækstrejse. Vil du med på vækstrejsen? Så slå til nu!
Om dig | Drevet af opsøgende salg | Resultatorienteret
Du lykkedes bedst i rollen, når du bringer dine mange års erfaring med opsøgende salg og relations pleje fra en lignende stilling, ideelt set fra abonnementsbranchen i spil. Du er drevet af et ukueligt gå-på-mod, og du er proaktiv og energisk med en ”rul ærmerne op- attitude”, når du igen og igen åbner nye døre. Du benytter dagligt dit forretningsorienterede mindset, din skarpe forhandlingsteknik og din forståelse for de kommercielle strukturer i erhvervslivet. Samtidig er du i stand til at balancere en kunde- og resultatorienteret tilgang, og det falder dig naturligt at udvikle kundeforhold med beslutningstagere på forskellige ledelsesniveauer. Du trives med dine selvstændige opgaver, men nyder også at indgå i et team, hvor samarbejde på tværs i afdelingen samt i hele organisationen er en uomtvistelig del af din dagligdag. Endeligt falder det dig naturligt at bidrage med din udadvendte tilgang, dit positive sind og dit gode humør i kontakten med kunder og kolleger.
Om os | Markedsledende aktør med international vækststrategi
DIB Viden A/S, opkøbt af Karnov Group i 2021, tilbyder cloud-baserede videns værktøjer inden for økonomi, regnskab, revision, personale- og selskabsret til professionelle kunder i den private sektor. Virksomheden har en omsætning på omkring NOK 87 millioner. Virksomheden er vækstet med over 15% de sidste par år og vækster og vokser kontinuerligt således, at den nu har mere end 6.000 kunder med over 30.000 brugere. Kunderne kan findes inden for revision, regnskab og større virksomheders økonomiske funktion. DIB Viden A/S´s løsninger hjælper kunderne med at øge deres kompetence, spare tid og levere tjenester af høj kvalitet. Gennem dialog med kunderne arbejder vi aktivt med at forstå deres behov og løbende udvikle ydelserne.
Som en del af Karnov Group vil du opleve en virksomhed i rivende udvikling. Psykologisk Tryghed er en af vores grundsten, der understøtter vores kulturelle værdier. I dagligdagen agerer vi ud fra og efterlever netop disse værdier - ”we walk the talk”. Du bliver således en del af en attraktiv arbejdskultur og et dynamisk miljø i en ambitiøs virksomhed blandt dygtige kollegaer, der støtter og respekterer hinanden. Vi tror på, at tæt samarbejde på tværs af hele virksomheden bidrager til, at vi, på bedst mulig vis, betjener vores kunder.
Endeligt bliver du en del af et kompetent team og en arbejdsplads centralt beliggende i København — tæt ved Nørreport Station. Der er naturligvis mulighed for hjemmearbejde. Du refererer til Chief Sales Officer i DIB Viden A/S, Petter Fulland.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Camilla Damm-Møller, Talent Acquisition Partner på tlf.: +45 30250484 eller mail: camilla.damm-moller@karnovgroup.com. Vi håber at høre fra dig hurtigst muligt, da vi løbende inviterer relevante kandidater til samtale.