Har du talentet og erfaringen til at bringe start ups til next level?
Trives du med at arbejde med kunden hele vejen; det vil sige også hjælpe med implementeringen af de nyindkøbte services?
Trives du med at arbejde med kunden hele vejen – fra salg til implementering og ibrugtagning af de nyindkøbte services? Har du erfaring med værdibaseret salg?

Så kan det være, det er dig, vi leder efter til jobbet som en af to Sales Executives, Legal Tech Brands.

Karnov Group, som er en førende leverandør af forretningskritisk information indenfor jura, skat, revision og regnskab i Norden, har en række ”stand alone” selskaber. Fire af disse er nu blevet samlet i en ”Legal Tech” klynge. Det drejer sig om Legal Cross Border (LCB), Ante, Bella og LEXNordics.

 

Opgaven

Med reference til og i samarbejde med Commercial Director, portfolio companies, bliver du ansvarlig for at udarbejde ”go-to-market” strategier for de enkelte brands og efterfølgende implementere dem.

 

Arbejdsområde:

  • Ansvarlig for salget på de markeder, man arbejder med (først og fremmest de nordiske markeder)
  • Sikre at kunderne bliver hjulpet bedst muligt – herunder hjælp med implementering, administration, kontrakter og marketing
  • Sørge for de enkelte brands modtager markedsinformation og være aktiv i forhold til den fortsatte udvikling af produkterne

Hvem er du fagligt?

  • Erfaring med værdibaseret salg – og salg med lang lead time
  • Gerne erfaring med salg til advokatbranchen og måske i flere lande
  • Kendskab til arbejdet med salgsmetodik f.eks. MEDDICC
  • Forståelse og interesse for den tekniske del af IT – herunder SaaS
  • Gerne have prøvet at arbejde for start ups tidligere
  • Har prøvet at arbejde med marketing tidligere
  • Uddannelsesmæssig baggrund, der gør dig i stand til at matche kundernes behov
  • Naturligt flair for IT og erfaring fra MS Office og CRM-system (KG bruger Salesforce)

Hvem er du personligt?

  • Positiv, motiverende profil, højt drive og godt humør
  • Udviser ”can-do” attitude og udstyret med høj vindermentalitet og proaktivitet
  • Har en naturlig autoritet, som skaber tillid og troværdighed
  • Analytisk, struktureret og samtidig eksekverende
  • God kommunikator både mundtligt og skriftligt samt god til at håndtere indvendinger
  • Lyttende og god til at spørge ind til og dermed afdække behov

 

Om Karnov Group

Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark, Sverige og Norge. Man er i gang med integration af 3 selskaber, man har købt i Spanien og Frankrig, som vil bringe antallet af medarbejdere op på over 1000 medarbejdere.
Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, VJS, Notisum, Legal Cross Border, Forlaget Andersen, LEXNordics, DIBkunnskap og Echoline leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 80.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag.
Koncernen har pt. kontorer i København, Stockholm, Oslo, Paris og Malmø beskæftiger Karnov Group i dag ca. 290 medarbejdere.
Omsætningen i 2021 blev på MSEK 877. Karnov aktien er noteret på Nasdaq Stockholm Børsen.

Se også mere om Karnov Group på www.karnovgroup.com

 

Next step

Hvis du tænker, at denne stilling kunne være dit næste karriereskridt, er du velkommen til at søge stillingen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Gitte Elling eller Lene Groth fra SAM International.

Der er ikke en frist for ansøgning, vi indkalder løbende til samtaler.


Del stillingen

Sales Executive, Legal Tech Brands