Markant skærpelse på vej overfor skattemæssigt transparente selskaber

Regeringen vil forsøge at dæmme op for, at lønmodtagere i visse tilfælde blot ved at erhverve en ganske beskeden andel i et skattemæssigt transparent selskab, kan betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Regeringen har den 3. marts 2017 sendt et nyt lovforslag i høring. Ifølge forslaget skal der indsættes en bestemmelse i ligningslovens § 4 om, at deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.  

Lovforslaget udspringer af en afgørelse fra Skatterådet fra 2015 (SKM2015.729.SR). Sagen drejede sig om et partnerselskab med et større antal kapitalejere, der alle arbejdede i selskabet, og som hver især ejede en kapitalandel i selskabet. Det pågældende selskab bad om bindende svar på, om hvorvidt en række potentielt nye kapitalejere skattemæssigt kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, hvis de hver især erhvervede en kapitalandel på 1/10 af værdien af den kapitalandel, som de eksisterende kapitalejere havde.

Skatterådet fandt på baggrund af en samlet konkret vurdering, at de nye kapitalejere kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Skatterådet valgte, i forlængelse af deres afgørelse, at opfordre til lovgivning på området. Det er tilsyneladende denne opfordring, regeringen nu imødekommer.

 

Hvem er omfattet af ændringen?

Den foreslåede ændring omfatter alle deltagere i skattemæssigt transparente selskaber f.eks. partnerselskaber, kommanditselskaber og interessentskaber. Med den foreslåede ændring vil hverken selve erhvervelsen af andelen eller størrelsen af andelen i sig selv være tilstrækkelig for vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Såfremt lovforslaget vedtages i dets nuværende form, vil det fremadrettet være de almindelige kriterier for, om der er tale om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der er gældende. Disse beror på en ikke-udtømmende liste af kriterier, hvor intet enkeltpunkt i sig selv er afgørende.

Lovforslaget vil, såfremt det vedtages, få ganske vidtrækkende betydning. Særligt i liberale erhverv, såsom advokater, revisorer, arkitekter, konsulenter mfl. har man tidligere set mange virksomheder organiseret i I/S-form. Dette også i tilfælde, hvor der har været mange ejere.

Det forventes, at loven træder i kraft den 1. juli 2017 med virkning for indkomstår, der starter fra dette tidspunkt.

 

TVC bemærker

I de seneste 5-10 år er et stigende antal af disse virksomheder ændret til partnerselskaber, som skattemæssigt stort set har været behandlet som et I/S, men som tilbyder en bedre lovregulering, en hæftelsesbegrænsning og en mere hensigtsmæssig ledelsesstruktur.

Samtidig hermed har der været en tendens til konsolidering, hvorfor enhederne er blevet større. Lidt forenklet kan det siges, at jo større enhed, der er tale om, jo større er risikoen for, at nogle af deltagerne anses for lønmodtagere, hvis lovforslaget vedtages. Der kan være tale om betydelige konsekvenser for den enkelte deltager, hvis eksempelvis en virksomhedsordning med opsparet overskud skal ophøre. Ligeledes efterlader lovforslaget i sin indledende form usikkerhed i forhold til fordeling af afskrivningsretten på driftsmidler mv., som kan have afledte virkninger også for de deltagere, som anerkendes som selvstændigt erhvervsdrivende.

For selskabet er situationen heller ikke enkel: Hvis en deltager er lønmodtager, er selskabet forpligtet til at indeholde A-skat og kan pålægges bøder, hvis dette ikke sker korrekt.

Vedtages lovforslaget, må det derfor forventes, at der vil være grundlag for en sand lavine af anmodninger om bindende svar til behandling af Skatterådet, inden lovens ikrafttræden. Uanset hvilken holdning man måtte have til den politiske intention med lovforslaget, bør det nøje overvejes, hvornår loven i givet fald sættes i kraft, da der bør være tid til at få afklaret de skattemæssige forhold for deltagerne, inden loven træder i kraft.

Også på et andet punkt må det forventes, at lovforslaget vil skabe hektisk aktivitet: I mange skattetransparente virksomheder er det nødvendigt at gennemgå partnerordningerne for at vurdere, om der er punkter, som kan justeres med det formål at bringe deltagerne i en situation, hvor de også efter skatterettens almindelige regler opfylder kriterierne for at være selvstændigt erhvervsdrivende.

En tredje konsekvens kan være, at de eksisterende partnerselskaber omdannes til interessentskaber, hvor der er ubegrænset, solidarisk hæftelse. Ganske vist vil deltagere i et interessentskab også kunne rammes af de foreslåede regler, men netop det forhold, at der hæftes personligt, solidarisk og ubegrænset i et interessentskab er et tungtvejende moment for at anse deltageren som selvstændigt erhvervsdrivende. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis regelsættet tvinger virksomhederne til at vende tilbage til en selskabsform, som i stor stil er blevet forladt af fornuftige forretningsmæssige årsager.