Nye regler: kapitalejerlån kan være lovlige

Folketinget vedtog den 1. december 2016 lov om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven. Loven betyder at kapitalselskaber efter den 1. januar 2017 har mulighed for lovligt at yde lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer med flere, hvis en række betingelser er opfyldt. Loven indebærer også, at visse ulovlige kapitalejerlån ydet før 1. januar 2017 kan lovliggøres.

 

Der er med lovændringen alene tale om, at kapitalejerlån under visse betingelser bliver lovligt selskabsretligt. Loven indebærer derimod ikke ændringer i skattereglerne vedrørende kapitalejerlån, og en kapitalejer, der låner penge i sit selskab, bliver derfor beskattet af lånet, hvis betingelserne herfor i ligningslovens § 16 E er opfyldt. Det betyder, at det er vigtigt, at de skattemæssige konsekvenser undersøges nøje, inden der ydes lån til kapitalejere m.fl., eller inden et eksisterende kapitalejerlån lovliggøres selskabsretligt.

Nedenfor gives en nærmere beskrivelse af, hvad ændringen af reglerne om kapitalejerlån betyder.

 

Kapitalejerlån, der ydes efter den 1. januar 2017

Lovændringen betyder, at kapitalselskaber efter den 1. januar 2017 lovligt kan yde lån til kapitalejere, ledelsesmedlemmer og visse andre personer, hvis selskabet opfylder følgende betingelser i selskabslovens § 210:

  • Lånet inkl. påløbne (ikke betalte) lovpligtige renter samt eventuel skat af lånet kan rummes inden for selskabets frie reserver. Den samlede økonomiske bistand må således ikke overstige de frie reserver i henhold til det seneste årsregnskab, reduceret med efterfølgende udbetalinger af udbytte m.v. Der skal tages hensyn til eventuel reduktion af de frie reserver efter balancedagen for det seneste årsregnskab, mens der ikke kan tages højde for eventuelle stigninger i de frie reserver,
  • Beslutningen om at yde lånet træffes på selskabets førstkommende generalforsamling efter 1. januar 2017 eller af selskabets ledelse efter bemyndigelse fra generalforsamlingen vedtaget af selskabets førstkommende generalforsamling efter den 1. januar 2017, og
  • Lånet ydes på sædvanlige markedsvilkår

 

Selskabet skal over for Erhvervsstyrelsen kunne dokumentere, at et ydet kapitalejerlån opfylder betingelserne.

Husk, at kapitalejerlån er skattepligtige, hvis betingelserne herfor i ligningslovens § 16 E er opfyldt.

 

Eksisterende ulovlige kapitalejerlån – mulighed for selskabsretlig lovliggørelse

Lovændringen betyder også, at et selskab, der har ydet et ulovligt kapitalejerlån før den 1. januar 2017, vil kunne lovliggøre lånet eller en del af dette selskabsretligt, hvis selskabet opfylder betingelserne i selskabslovens § 210.

Lovliggørelse kan ske i perioden fra den 1. januar 2017 og frem til udløbet af fristen for indsendelse af den årsrapport, som selskabet skal indsende til styrelsen i 2017. Det vil sige, at Erhvervsstyrelsen i den pågældende periode som udgangspunkt ikke behandler sager om ulovlige kapitalejerlån. Se dog nedenfor om særlige tilfælde, hvor styrelsen kan påbyde en lovliggørelse straks.

Lovliggørelse kan kun ske, hvis:

  • Lånet inkl. påløbne (ikke betalte) lovpligtige renter samt eventuel skat af lånet kan rummes inden for selskabets frie reserver. Den samlede økonomiske bistand må således ikke overstige de frie reserver i henhold til det seneste årsregnskab, reduceret med efterfølgende udbetalinger af udbytte m.v. Der skal tages hensyn til eventuel reduktion af de frie reserver efter balancedagen for det seneste årsregnskab, mens der ikke kan tages højde for eventuelle stigninger i de frie reserver,
  • Beslutningen om at lovliggøre lånet (eller en del heraf) træffes på selskabets førstkommende generalforsamling efter 1. januar 2017 eller af selskabets ledelse efter bemyndigelse fra generalforsamlingen vedtaget af selskabets førstkommende generalforsamling efter den 1. januar 2017, og
  • Lånet ydes fremadrettet på sædvanlige markedsvilkår

 

Erhvervsstyrelsen vil i særlige tilfælde kunne kræve, at et selskab lovliggør et kapitalejerlån straks og inden for en rimelig frist dokumenterer dette over for styrelsen. Det kan f.eks. være i en situation, hvor selskabet har ydet et ulovligt kapitalejerlån, og hvor der er indikationer på, at det vil være økonomisk groft uforsvarligt, at selskabet får mulighed for at opretholde det ulovlige lån frem til udløbet af fristen for indsendelse af den årsrapport, som selskabet skal indsende til styrelsen i 2017.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle kapitalejerlån kan lovliggøres. En lovliggørelse forudsætter som nævnt ovenfor blandt andet, at selskabet har tilstrækkeligt frie midler, og at der er tale om et lån omfattet af selskabslovens § 210 og ikke selvfinansiering i henhold til reglerne i selskabslovens § 206.

Muligheden for selskabsretligt at lovliggøre kapitalejerlån har som udgangspunkt ikke betydning for ledelsens strafferetlige ansvar i forbindelse med, at yde kapitalejerlån. Erhvervsstyrelsen vil derfor fortsat foretage politianmeldelse af selskabets ledelse, hvis der er tale om kapitalejerlån ydet før 1. januar 2017, eller kapitalejerlån ydet efter 1. januar 2017, som ikke er lovliggjort efter de nye regler. Styrelsens sædvanlige praksis er at foretage politianmeldelse i grovere sager, f.eks. når der er tale om et kapitalejerlån af væsentlig størrelse, i gentagelsestilfælde, eller i situationer, hvor selskabets ledelse har forsøgt at skjule et ulovligt kapitalejerlån i selskabets årsrapport.

Styrelsen gør opmærksom på, at de ledelsesmedlemmer, som har ydet og/eller opretholdt et ulovligt lån, vil hæfte for eventuelle tab i den forbindelse, indtil lånet er indfriet eller lovliggjort, jf. selskabslovens § 115, stk. 2.

Vær også opmærksom på, at en lovliggørelse af et kapitalejerlån i nogle tilfælde kan have skattemæssige konsekvenser. Hvis vilkårene for et ulovligt kapitalejerlån, der ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E, i forbindelse med lovliggørelse ændres væsentligt, vil det skattemæssigt kunne betragtes som en indfrielse af lånet og etablering af et nyt lån. Det nye lån kan være omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtigt.

 

Har du en verserende sag hos Erhvervsstyrelsen om kapitalejerlån

De nye regler træder i kraft den 1. januar 2017. Det betyder, at det indtil den 1. januar 2017 er de ”gamle” regler, der gælder. Af praktiske årsager vil du dog opleve, at Erhvervsstyrelsen sætter hovedparten af sagerne i bero, indtil styrelsen modtager den årsrapport, som selskabet skal indsende til styrelsen i 2017.

Hvis du har fået påbud om at inddrive et ulovligt lån

Har du fået et brev fra os med påbud om, at du som ledelsesmedlem skal sørge for at inddrive et ulovligt kapitalejerlån og dokumentere det over for os, behøver du ikke foretage dig mere på nuværende tidspunkt. Det gælder uanset, om fristen i brevet udløber før eller efter den 1. januar 2017.

Hvis du har fået tvangsbøder i en sag om kapitalejerlån

Hvis Erhvervsstyrelsen i en sag om et ulovligt kapitalejerlån har pålagt dig en tvangsbøde, behøver du heller ikke foretage dig noget på nuværende tidspunkt. Det gælder uanset, om tvangsbøden er forfalden, eller om fristen for tvangsbøden udløber før eller efter 1. januar 2017. Når Erhvervsstyrelsen  genoptager sagen, vil tvangsbøder, der på nuværende tidspunkt er forfaldne, blive inddrevet af SKAT, hvis selskabet ikke kan dokumentere, at lånet er lovliggjort, eller at lånet inkl. lovpligtige renter er inddrevet, såfremt lånet ikke er lovliggjort. Tvangsbøder, som er varslet, men som først forfalder efter den 1. januar 2017, bortfalder i deres helhed den 1. januar 2017.

Hvis din sag allerede er sat i bero

Hvis du har fået oplyst fra Erhvervsstyrelsen, at din sag er sat i bero, f.eks. fordi du har indsendt en erklæring om debitors manglende betalingsevne, så gælder ovenstående også.