Bent Ole Gram Mortensen er professor i Erhvervsreguleringsret, herunder især miljø- og energiret ved Syddansk Universitet.

Han har før sin universitetskarriere arbejdet som advokat (bestalling erhvervet i 1989), i Justitsministeriet og hos A.P. Møller

.

Han har publiceret en lang række bøger, bogkapitler, artikler mv. på dansk, engelsk og tysk. Det primære forfatterskab vedrører reguleringen af energiforsyning med det primære fokus på dansk og EU-regulering og et sekundært fokus på Kina og Grønland.

Endvidere har han arbejdet med markedsret og persondataret.

Han bestrider en række poster uden for universitetsverdenen, bl.a. som næstformand for Energiklagenævnet (medlem siden 2000), formand for taksationsmyndigheden efter VE-loven i Region Syddanmark siden 2009 og medlem af Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) siden 2005.