Advokat David Klæsøe-Lund er forfatter på EU-Karnov og arbejder i Kammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul Schmiths faggruppe for Udbud, Transaktioner, EU og Markedsret.

Han har siden 2013 stået i spidsen for transportkapitlet i EU-Karnov i samarbejde med en række medforfattere herunder såvel nuværende som tidligere kollegaer.

David Klæsøe-Lund har tidligere været kontorchef i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets lov- og kontraktkontor, og han har derfor en bred indsigt i transportområdet. David Klæsøe-Lund har endvidere været konstitueret landsdommer i Østre Landsret på en 9 måneders konstitution.

Hos Kammeradvokaten rådgiver han primært om udbudsret, kontraktforhold, transportret og tvisthåndtering. Han har desuden betydelig erfaring med miljø- og energiret, forvaltningsret, EU-ret, herunder traktatkrænkelsessager, udarbejdelse af lovforslag og statslige beslutningsgange.