Esben Cordes

Esben Cordes

For mig indebærer det at være jurastuderende en masse hårdt arbejde, læsning og somme tider, særligt i læseferierne, sparsom kontakt til omverdenen. Dog får man som jurastuderende en masse faglige redskaber, som ingen andre opnår, og som man kan komme langt med i livet - både privat og professionelt.

Inden jeg startede med at læse jura, troede jeg, at jura primært bestod i at lære lovtekster og domme udenad. Jeg blev derfor hurtigt overrasket, da jeg startede på jurastudiet og fandt ud af, at man som jurastuderende primært tilegner sig juridisk metode og en masse arbejdsredskaber, som man kan bruge på alverdens juridiske problemstillinger. Mange har den forestilling at jura skulle være kedeligt. Til dem har jeg kun at sige, at jura er det sjoveste fag, hvis man elsker at være specialist, men samtidig generalist, og man elsker at løse problemer og samtidig har interesse for samfundets og erhvervslivets forhold.

At jeg valgte at læse jura var lidt af en tilfældighed. Jeg har altid haft interesse for samfundsforhold, men samtidig havde jeg altid drømt om at lave "et eller andet kreativt". Da finanskrisen så brød ud i 2008, og mange i de kreative erhverv mistede deres job, valgte jeg det "sikre", og søgte om optagelse ved Det Juridiske Fakultet.

Mit absolutte yndlingsprodukt fra Karnov Group er helt sikkert StudieOnline. Jeg synes, at det er supersmart, at man på Karnov har adgang til kommenterede versioner af stort set alle love og nemt og hurtigt kan finde en masse retspraksis og spændende artikler til at opbygge sin argumentation med.

Jeg er særligt glad for, at man kan overvåge et eller flere retsområder, som man finder interessante, og dermed få en ugentlig mail, hver gang der er ny lovgivning, nye artikler eller ny retspraksis inden for det retsområde, man finder særligt spændende.

Karnov Online gør bare livet så meget lettere som jurastuderende. I gamle dage skulle man kigge i fysiske bøger, når man skulle finde alt sit materiale. I dag er stort set alt samlet online ét sted, og man kan således blot indtaste sine søgeord og dermed finde frem til, hvad man skal bruge. Det er smart!

Det er altid en god oplevelse at læse en god Karnov Group-udgivelse eller surfe på Karnov Online.

- Esben Cordes , studerer jura på Københavns Universitet, 7. semester