Vidensbase - Andet


Whistleblowing

I Karnov Group har vi nultolerance overfor korruption, diskrimination, chikane, kriminalitet og miljømæssige overtrædelser. Vi skal derfor sørge for, at uregelmæssigheder, som i alvorlig grad kan skade virksomheden eller vores medarbejdere, påpeges og undersøges så tidligt som muligt. For at gøre det let for den, som ønsker at videregive oplysninger om uregelmæssigheder, der strider imod gældende lovgivning, etik, moral eller Karnov Groups politikker, har vi etableret en whistleblowertjeneste. Gennem denne kan medarbejdere og samarbejdspartnere videregive oplysninger og på samme tid være garanteret total anonymitet. Alle anmeldelser modtages og undersøges af en ekstern aktør.

Der registreres ingen IP-adresser, og systemet anvender ikke cookies. Anvender du en computer, som er koblet op til Karnov Group, kan det imidlertid fremgå af internetloggen, at du har besøgt den side, hvorfra anmeldelsen foretages. Ønsker du ikke, at dette skal være synligt, så anvend en computer, som ikke er koblet op til Karnov Group's netværk.

En anmeldelse via whistleblowertjenesten, der indeholder personoplysninger, håndteres fuldt ud i overensstemmelse med den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) og dertilhørende bestemmelser.

 

Sådan foretager du din anmeldelse

Du kan foretage din anmeldelse via

  • web-adressen wb.2secure.se, hvor du skal have virksomhedskoden: uec195 for at kunne logge ind på Whistleblowertjenesten.
  • telefonnummer +46 (0)77-177 99 77. Dette telefonnummer er oprettet på en måde der gør alle opkald, som foretages derigennem, anonyme for Karnov Group.
  • brev, der kan fremsendes til 2Secure, Box 140, 221 006 Lund, Sverige.