5,8 mia. EURO – eller 43 mia. DKK. Så meget omsatte Danfoss for i 2020. Og selvom det er en lille nedgang sammenlignet med året før, så har vi stadig at gøre med Danmarks i dag 16. største virksomhed, hvis man skal tro den seneste opgørelse fra Berlingske.
Danfoss er først og fremmest en global virksomhed. Og derfor betegner virksomheden ikke umiddelbart de forskellige demografiske markeder rundt om i verden, hvor de opererer, som reelle eksportmarkeder – ifølge VP og Head of Tax hos Danfoss, Lars Nyhegn Eriksen, så arbejder virksomheden med en global ‘supply chain’.
Ikke desto mindre så er USA et vigtigt marked for virksomheden, hvor Nordamerika i 2020 stod for omkring en fjerdedel af virksomhedens samlede omsætning. Og med en række fusioner og opkøb af amerikanske virksomheder de sidste år så er der et stort fokus på, hvad der rører sig på den anden side af Atlanten.
Men før vi går i dybden med, hvordan man som dansk virksomhed holder hånd i hanke med, hvordan det politiske system og ikke mindst skatteområdet i USA bevæger sig, så er det vigtigt at forstå Danfoss’ tilhørsforhold til USA. For den forretningsmæssige offensiv i landet har, ud over at have givet flere finansielle muskler og åbnet nye segmenter, også været en driver for at øge virksomhedens kontrol med sin compliance på skatteområdet.
Lars Nyhegn Eriksen forklarer:
”USA er selvfølgelig et rigtig vigtigt marked for os. Sauer Danfoss-fusionen i 2014 er vigtig i denne sammenhæng for at forstå hvorfor. Sauer Danfoss var en selvstændig børsnoteret virksomhed, som var bygget op efter en amerikansk model med stramme proces- og dokumentationskrav. Og det var dermed en meget velsmurt compliancemaskine, som vi så overtog med fusionen.
Da vi dermed overtog en amerikansk baseret koncern, så fulgte der også en masse udenlandske datterselskaber med. Og med dem ligger der en række skattemæssige udfordringer. Vi har hele paletten af kompleksitet, når vi taler skat.”
Lars Nyhegn Eriksen kalder det en gave – altså fusionen med Sauer Danfoss. For med fusionen fulgte også et særligt amerikansk regelsæt – det såkaldte Sarbanes-Oxley Act, der forpligter alle børsnoterede virksomheder til at udføre interne kontroller med deres finansielle rapportering og derudover hele tiden teste og verificere disse kontrollers pålidelighed. Og netop denne øvelse, eller skulle vi sige obligatoriske kontrol, det var faktisk noget, som Danfoss kunne tage med ud i hele den globale forretning.
”Sarbanes-Oxley betyder, at man skal dokumentere sine kontroller hele tiden, og det var en gave, fordi det jo var den opgave, vi stod over for i hele forretningen. Så vi har taget den logik, som lå i de regler, og arbejdet videre med på globalt niveau. For når man skal skabe kontrol, skal man først kunne forklare logikken. Her fik jeg foræret en værktøjskasse, som allerede var accepteret. Når vi taler compliance, så har det her været super vigtigt for os. Men jeg fik også overleveret en meget velfungerende skatteafdeling med fusionen af den amerikanske afdeling, som vi jo så skulle have justeret til, da vi jo ikke er børsnoterede.”
Sådan fortæller Lars Nyhegn Eriksen.
Men hvad er det så ved USA, der er så interessant for Danfoss? Ifølge Lars Nyhegn Eriksen så handler det ikke så meget om, hvor markedet ligger geografisk, men mere hvor der er kommercielle potentialer.
”Jeg tror ikke, at USA er mere interessant end andre markeder, men vores analyser peger udelukkende på forretningsmæssig strategi, og der går vi efter det kommercielle. Med opkøbet af Eaton Hydraulics, som opererer i samme marked som Sauer Danfoss, får vi skabt en stor stærk spiller på området for power solutions. Dermed kan vi servicere nye segmenter og kundegrupper, og vi kan bruge vores teknologi bredere. Så der er meget at vinde for os. Har vi en større forretning, så giver det her meget mere mening. Compliancekravene globalt er jo de samme.
Vi har tilstrækkelig volumen til at vide noget om f.eks. amerikanske regler. Bagsiden er naturligvis, at vi er underlagt ufatteligt mange dokumentationskrav på tværs af landegrænser.
Så det er bestemt ikke nemmere, bare fordi vi er store, men vi har blot flere ”muskler” til at håndtere kravene.”
Helt konkret har Danfoss placeret sig fysisk ret lunt i midten af det hele. Forstået som midt inde i USA i byen Ames i staten Iowa. Her er der 1700 km til kysten i den ene retning og 2700 km til kysten i den anden. Placeret mellem majsmarker i en lille by med 50.000 indbyggere, sidder her syv mand, der, ud over fire andre ansatte i Baltimore, altså er kernen i Danfoss’ amerikanske skatteafdeling. Placeringen er da også helt bevidst, da bl.a. hydraulik, som er et af Danfoss’ kerneprodukter, bruges i de landbrugsmaskiner, der er så mange af i Midtvesten.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Fingeren på pulsen
For Danfoss er det helt afgørende, at man holder et vågent øje med udviklingen på den skattemæssige scene i USA. Derfor har Lars Nyhegn Eriksen og Danfoss’ økonomidirektør da også et fast punkt på de løbende møder, der handler om netop USA. Og så er man i tæt dialog med forskellige rådgivere, der klæder virksomheder godt på i forhold til de udmeldinger, der kommer fra både senatorer og Det Hvide Hus.
”Vi har jo en public affairs-afdeling, men det er mere de input, vi får fra forskellige rådgivningsvirksomheder, som vi læner os op ad. Jeg ringer ikke rundt til diverse politikere i USA for at være på forkant med, hvad der sker. Vi ser os repræsenteret af interesseorganisationer – i Danmark er det typisk over for Skatteministeriet, og i USA er det så et utal af interessentgrupper.
I Danmark ser vi typisk småjusteringer af skattelovgivningen hen ad vejen, mens det i USA kan være ret så voldsomt, hvad der pludselig bliver ændret.
Du bygger ikke et stort nyt system op i din virksomhed på baggrund af de udkast, der fremlægges, for det kan ændre sig mange gange, inden det bliver en realitet”,
fortæller Lars Nyhegn Eriksen.
Men hvordan agerer man på et marked, hvor de politiske vinde kan skifte retning så hurtigt, som tilfældet er i USA, særligt når det politiske flertal skifter hænder? Ifølge Lars Nyhegn Eriksen skeler man ikke så meget til selve skattesatsen – for ham handler det mere om at være på tæerne i forhold til de regler, der skrives ind skatteaftalerne, som kan være meget komplekse.
”Jeg oplever det grundlæggende sådan, at vi driver forretning uden at skele så meget til skatten. Vi regner selvfølgelig igennem, hvad det betyder for vores cashflow, men vi gør ikke noget markant anderledes på grund af en stigning eller et fald i f.eks. selskabsskatten. Men vi arbejder selvfølgelig hele tiden med at gøre vores struktur skarpere, så den understøtter det juridiske miljø, som jo også følger med de her store skatteaftaler.”
Han refererer bl.a. til Trumps skattereform, der blev stemt igennem i 2017.
”Skattesatsen er let at se på, og Trumps reform blev også solgt på, at man gik fra en global beskatning til et mere territorialt system. Men man fastholdt stadig en række regler, som har fangarme ud i datterselskaberne.
I overgangen lavede man et voldsomt tiltag – den amerikanske rejse var jo, at mange virksomheder havde lavet aggressiv skatteplanlægning og lagt beskatning i mange andre lande.
Det, man så gjorde, var, at man lavede en transition tax, hvor man gennemførte en beskatning af alt det, som udenlandske datterselskaber havde tjent historisk. Og det blev vi også ramt af. Ikke at det gav den store ændring for vores cashflow, men det påvirkede derimod den kommunikationsmæssige indsats i forhold til vores regnskabstal – det er klart, at en lavere basisbeskatning på sigt giver mere cashflow, men de store udsving gør det bøvlet. Derfor vil vi hellere have færre udsving og stabile regler.”
Sådan siger Lars Nyhegn Eriksen og supplerer:
”Med Trumps skattereform indførte man det, der hedder BEAT-beskatning – der gør, at man ruller koncerninterne betalinger tilbage – i princippet en beskatning, hvor man ser bort fra koncerninterne betalinger. Den her beskatning har været ufattelig svær at forklare i en global virksomhed, og det har været udfordrende. Den ser ud til at være kommet for at blive. Så når vi køber ind centralt, hvor vi normalt ville få mængderabatter, så er vi nu nødt til at handle mere lokalt, så vi ikke bliver ramt unødigt af BEAT-skatten.”
The land of opportunities
Én del af den amerikanske forretning er usikkerheden omkring, hvordan det skattemæssige miljø kan ændre sig. Noget andet er de muligheder, som det amerikanske marked også præsenterer.
Hos Danfoss har man identificeret fem megatrends, der skal styre virksomhedens strategi på globalt plan.
De lyder:
- Klimaforandringer
- Urbanisering
- Fødevareforsyning
- Digitalisering
- Elektrificering
Og med de fem trends ser Lars Nyhegn Eriksen store potentialer i det amerikanske marked – måske særligt med Bidens fremlagte og nu vedtagede Build Back Better-plan, der altså øremærker milliarder til den grønne omstilling og en styrkelse af det amerikanske elsystem.
”Vi har jo nogle veldefinerede områder, og det er jo langt hen ad vejen bl.a. den grønne omstilling og urbanisering. Men også fødevaresikkerhed, hvor vi kan arbejde på at sikre, at mad ikke forgår fra mark til bord, men bliver kølet ned og opbevaret, inden det bliver ødelagt i varmen. Der er f.eks. et stort potentiale i Indien. Vi har også et stort fokus på den grønne dagsorden og elektrificering. Vi har et stort fokus på at levere komponenter til elbilproducenter. Selvom vi stadig fokuserer på hydraulik, så ser vi også et skifte over mod mere elektrificering.
Når vi snakker grøn omstilling, så handler det for os om energibesparelse. Den grønne omstilling kræver ikke kun mere grøn strøm, men også klogere brug af strøm.
Uden energibesparelser kommer vi ikke i mål med den grønne omstilling. Ifølge Det Internationale Energiagentur skal over 40 procent af vejen mod Paris-målene nås gennem energibesparelser. Der er ganske store muligheder for Danfoss også i fremtiden, og der har vi fortsat fokus på vækst i egen forretning og opkøb af andre virksomheder. Vi har en fortsat vækst foran os.”
Og så er der digitaliseringen – for det er ikke kun en mulighed, men også en stor udfordring for virksomheden, der er i gang med at rulle en helt ny digital platform ud globalt.
”Det er både en udfordring og en mulighed. Målet er at få digitalisering helt ind under huden. Vi er i gang med at rulle en ny SAP-platform ud globalt, hvor vi får en standardiseret løsning i hele koncernen. Digitalisering er super interessant, for der ligger en helt ny verden foran os.”
