Hvordan oplevede I retssagen?
Det er ikke nogen hemmelighed, at det var en lang sej kamp. Jeg havde nok lidt naivt forestillet mig, at alle parter var interesserede i at få sagen bedst muligt oplyst – og derudfra komme til det rigtige resultat. I mine øjne blev det mere en kamp om at tabe eller vinde. Heldigvis havde vores advokater en god evne til at holde fokus, og så blev sagen behandlet af kompetente dommere, der kunne se gennem en masse røgslør.
Hvorfor er dommen vigtig for jer?
I forhold til de ressourcer, vi lagde i sagen, så er det økonomiske knap så vigtigt for os, for det opvejer overhovedet ikke hinanden. Det var mere det principielle. Vi har hele tiden været af den klare overbevisning, at vi handlede på markedsvilkår – altså til de samme priser internt og eksternt – så det at der var nogen, der satte spørgsmålstegn ved det, fandt vi ikke retfærdigt. Vi syntes, vi havde gjort tingene på den rigtige måde.
Hvad betyder det for jer, at I har vundet?
At alt tvivl blev gjort til skamme. Når man taber en sag i Landsskatteretten, kommer der noget pressedækning. Vi havde hele tiden opfattelsen af, at vi betalte en fair skat i Danmark og gjorde tingene på den rigtige måde. Det var ubehageligt for ECCO og bestyrelsen, at vi blev fremstillet, som om vi ville snyde i skat. Nu er billedet et andet. Hvis du googler ECCO og skattesag, så vil du finde, at ECCO har vundet sagen i landsretten, og det betyder selvfølgelig rigtig meget for os.
Og så betyder det også, at man ikke bare skal lægge sig ned.
Vil I gøre det igen, hvis I vidste, sagen ville strække sig over 14 år?
Nu har vi fået sagen lidt på afstand, og så er svaret helt sikkert, at ja det ville vi. Man glemmer også, hvor mange ressourcer, man har puttet i det. Jeg har ikke bare arbejdet med sagen. Jeg har levet med den. Men når man er overbevist om, man har gjort tingene på den rigtige måde, er man nærmest forpligtet til at udfordre skattemyndighederne. Vi var også i en situation, hvor vi havde fuldt mandat fra bestyrelsen – også økonomisk – til at tage sagen hele vejen. Der er desværre mange virksomheder, som ikke har den slags midler til at trækkes igennem så langt et forløb. Det gælder både interne ressourcer og advokat omkostninger.
Havde du forestillet dig, det ville ende med
at tage så mange år?
Overhovedet ikke. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. Vi blev tilbudt et forlig, vi ikke ville gå med til, så allerede der kunne vi have afsluttet sagen. Det var lidt revolver-metoden ”enten går I med til det her, eller også kommer vi efter jer”. Jeg ved ikke, om en sag fra i dag ville kunne strække sig lige så langt, men jeg er sikker på, at retssikkerheden er på et helt andet niveau i dag, end det var tilbage i 2005, som sagen vedrørte.
Hvorfor ville I ikke indgå et forlig?
Vi havde en følelse af, at det var et angreb på vore integritet. Vi driver ikke virksomhed pga. skat. Vi driver den af kommercielle årsager, og det har været hele baggrunden. Så hvorfor skal skat pludselig diktere, hvordan vi skal drive virksomhed? Selvfølgelig skal det være rigtigt, og vi skal betale den rigtige skat, men det mente vi så også, vi havde gjort.
Hvilke konsekvenser har sagen haft?
Vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser efterfølgende. Især over at vi tog kampen op. Det har skabt et kæmpe fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Derudover tager forbrugerne stilling og har en holdning til de virksomheder, som de handler med, så det har selvfølgelig også haft betydning for os rent kommercielt, at ECCO ikke er dømt for at snyde i skat. Rent internt forretningsmæssigt har det ikke haft den store betydning.
Har det været udmattende?
Ja. Heldigvis har jeg supergode kollegaer rundt omkring i verden. Det her handlede om grænseoverskridende transaktioner, så der var en part på den anden side, og der skulle findes dokumentation fra mange år tilbage. Vi er så heldige, at vi har medarbejdere, der har været her i 20-30 år, som også var der i 2005, og som har gemt dokumentation og materialer. Trods en oversvømmelse i Asien på en af fabrikkerne fik vi gravet den rigtige dokumentation frem.
I har valgt at spille med åbne kort og involvere offentligheden.
Har det været et aktivt valg?
Det har været helt bevidst. Vi havde ikke noget at skjule, og vi var rystet over metoderne, der blev brugt. Det ville vi gerne have, andre også skulle vide. ECCO går normalt ikke ud og slår på store trommer og er ret tilbageholdende med at udtale sig, men det føltes så uretfærdigt, at vi mente, det var det rigtige at gøre. Vi fik mange tilkendegivelser fra andre, der havde prøvet noget af det samme.
Vi havde et behov, for vi syntes, det var så uretfærdigt og med pistolen for panden. Det ville vi bare ikke finde os i.
Har I været glade for, at I har gjort sådan?
Ja. Vi har ikke fået negativ respons. Jeg tænkte, ’bare folk nu ikke tænker stop crying’, da vi involverede offentligheden i, at vi tabte i Landsskatteretten, men med det her resultat, synes jeg, det var det helt rigtige at gøre. Det har skabt noget åbenhed og debat f.eks. om den lange sagsbehandlingstid. Jeg hører også politikere referere til ECCO-sagen. Jeg synes dog også, at det er vigtigt at slå fast, at vi oplever en helt anden behandling af den nuværende skatteadministration. Vi møder et højt serviceniveau og en vilje fra bl.a. Kompetent myndighed til at stå bag ECCO ude i verden. Det sætter vi stor pris på.
Hvordan oplever I de nye dokumentationskrav?
Jeg synes, det er vigtigt, reglerne er klare, så de ikke kan misfortolkes. Loven har ikke været helt klar. Det her med at vi skal dokumentere for danske transaktioner, er en kæmpe byrde, og jeg forstår ikke provenupotentialet. Men ellers synes jeg faktisk, det er fint, at der er kommet klare retningslinjer.
Har I ændret noget i jeres transfer pricing-strategi efter retssagen?
Nej. Det har vi overhovedet ikke.
Hvor giver det mening for ECCO at være særligt opmærksom, når det kommer til transfer pricing?
Skat og transfer pricing er på agendaen hos ECCO, og selvom skat ikke skal drive virksomheden, er der forståelse for vigtigheden af, at man skal kunne dokumentere de koncerninterne transaktioner. Det er dæleme vigtigt, at du gemmer din underliggende dokumentation. 14 år, ikke? Hellere gemme lidt for meget end for lidt og gem det længe. Det med at gemme regnskabsmateriale i fem år i henhold til bogføringsloven? Glem det. Noget af det, vi afleverede under sagen, var fra 2004, og det at kunne grave det frem er en kæmpe styrke. Og så skal man være opmærksom på, hvad der står på nettet og på medarbejderes LinkedIn profiler. I vores tilfælde brugte kammeradvokaten oplysninger fra internettet fra 2004, hvor der lå noget om forretningsstrategien, og vi gjorde det samme. Alt bliver brugt.
