Da Thomas Terney skrev sin ph.d. i kunstig intelligens tilbage i 00’erne, oplevede han, at mange omkring ham mente, det var en karrieremæssig dead-end, og han spildte sin tid. Men han var selv overbevist om, kunstig intelligens ville blive kæmpestort. Følelsen af at stå alene med sin overbevisning er nu fjern, for det store gennembrud er sket, ”og verden har”, som han siger, ” ikke set sig tilbage siden”.
Måske af samme grund tog det også et par dage at få hul igennem til Thomas. En udskydelse, en aflysning og til sidst en aftale om, han kunne ringe, når han fandt tiden. Det gjorde han heldigvis, og han beklagede, at hans kalender havde været blokeret af en finale i Danish Tech Challenge og hans nystartede virksomhed, der skal producere et intelligent kamera, der skal være med til at lave en digital revolution af svømmesporten. En finale, som Thomas og team vandt – og med prisen følger 500.000 kr. Mere tør han ikke afsløre, før der er svar på patentansøgningerne.
Ved siden af den otte måneder gamle start up SwimCam skriver Thomas Terney bøger og holder foredrag om kunstig intelligens, og han rådgiver start ups og virksomheder i forhold til at implementere det digitale. Han tør ikke svare på, hvor mange timer han arbejder om ugen, men han føler sig ”ufatteligt privilegeret”, for det, han arbejder med, er det, der optager ham privat. Han læser bøger, lytter til podcasts og dykker ned i krydsfeltet mellem, hvor verden er på vej hen, hvordan man dyrker virksomheder, hardcore teknologi, genetik, biologi og ikke mindst kunstig intelligens, og derfor ved han, hvad der rører sig i feltet:
”Jeg tror, der er en meget større forandring af samfundet i gang, end at vi får en ny teknologi. Jeg er dagligt mind-blown af hastigheden, og hvad vi kan,”
siger Thomas.
”Hvis jeg skærer din hjerne op ...”, siger han, og så er vi i gang, ”er det svært at kigge ned i den og se, hvad der foregår. Men jeg ved, at hele denne samtale er baseret på ting, der foregår nede i din hjerne. Men jeg kan ikke med direkte observation se, hvad der sker i din hjerne. Det kan jeg kun på baggrund af, at du siger noget, din mimik og gestik. Det samme sker, når man skærer hjernen på en computer op. Så vil man se alle de her tal fare rundt. Det er komplekse og statistiske modeller. Hvis du har fundet tax fraud eller tal, der ikke stemmer, så er det svært at kigge ned i din hjerne og se, hvordan du har fundet ud af det. Din hjerne består ikke af regler, den består af komplekse kemiske processer, og det samme gælder kunstig intelligens, der består af statistiske metoder og matematik. Det er svært for os at forstå.”
Når Thomas holder foredrag, møder han mange myter om kunstig intelligens. ”Det er ikke som i klassisk science fiction med en central computer, der styrer det hele, og slår man den ihjel, dør det hele. Det er en Hollywood-fortælling. I virkeligheden er det en masse små intelligente enheder, der kommunikerer og passer sig selv,” siger Thomas. Den største og første myte er om systemer, der pludselig bliver bevidste, og at teknologien i sig selv er farlig og ond:
”Men teknologien er ikke farlig og ond. Det er bare teknologi, og det handler om, hvordan vi benytter den.”
Den anden myte er, at kunstig intelligens er ond, fordi det er coladrikkende programmører, der er årsagen til, det hele går galt, og det kræver en masse humanister, for de har lært, hvordan man er et godt menneske: ”Og det synes jeg simpelthen er en humanistisk og samfundsvidenskabelig arrogance, der er fuldstændigt utilstedelig,” slår Thomas fast. Han er for øvrigt også kandidat i samfundsvidenskab og mener, at det er langt mere komplekst, hvorfor noget teknologi ender med at blive opfattet som skadelig.
Dynamisk digitalt DNA
Thomas understreger, at når der er tale om det digitale, er der ikke en silverbullet. Man kan ikke læse en bog og følge punkt for punkt, hvordan man skal transformere en virksomhed, for det afhænger af domæne, markedet, og hvor kunderne er.
Han beskæftiger sig primært med ledere og topledere, og hvordan de arbejdsmæssigt griber det digitale an, og hvilke kompetencer det kræver i organisationen. Det kan være en udfordring i ældre virksomheder, som ikke i forvejen er digitale, og hvor det i højere grad bliver et add on frem for implementeret, forklarer han.
”Mange snakker om at fejre fejl, og det er der ikke nogen, der skal. Det er et forkert fokus. Det er ikke fejlen, der er det vigtige. Det er, hvordan man får en læringskultur, hvor fejl bliver set som noget, man skal og kan lære af. Hvis man blot fejrer fejlen, så kommer man jo bare til at begå den igen,”
siger Thomas.
Og lige præcis der ser han et potentiale hos start ups og digitale virksomheder, hvor man ofte benytter sig af en særlig tilgang ’always in beta’. ”Du er altid ved at udvikle dit produkt. I mange virksomheder, der ikke har et digitalt dna, efterlader man produktet, når det er sendt på markedet. Når man arbejder med et digitalt mindset, så prøver man at se, hvad er det for noget data, der bliver genereret både internt i organisationen, men også vores ydelser og produkter ude i marken og bruge det data til at forbedre og udviklede produkter,” siger Thomas.
”Derfor er en del af det digitale dna hele tiden at udvikle sit produkt. Det er en ledelsesfilosofi, som jeg tror vil sive ind i et hav af virksomheder. Når jeg ser på ledelsesteori, begynder man at være massivt påvirket af måden, man arbejder på i digitale virksomheder.”
Han mener, at vi bevæger os ind i en kultur, hvor det at producere og distribuere er den mindste del af det at drive en virksomhed. Det bliver det at opfinde og forbedre varer, der er den store udfordring, som kræver ny ledelse, hvor forudsætningen er, at det tilpasses den digitale verden.
Thomas fremhæver det agile, som er et begreb, der har fundet vej ind i virksomhederne. Hvor man før planlagde fem og 10 års strategier, nøjes man i dag med tre år, da tidshorisonten ikke længere er så lang, fordi teknologien udvikler sig så hurtigt. Nye spillere kan overtage markedet meget hurtigt og kan på kort tid lave noget, der virker professionelt og nå en masse kunder.
Dele af skatteområdet skal fuldautomatiseres
Ser vi specifikt på skatteområdet, forestiller han sig, at det især giver mening med kunstig intelligens i forhold til kontrol. ”Man kan gennemscrolle en masse data og se, om der er mønstre. Er der nogle, der i størrelse og art ligger langt væk fra det, vi har set tidligere, eller afviger mønsteret tidsmæssigt eller geografisk?”
Der er også tilfælde med årsopgørelser, selvangivelser, regnskaber osv., hvor kunstig intelligens kan tjekke, om det hele stemmer. Det vil typisk være en proces, hvor nogle systemer fanger nogle sager, som nogle mennesker derefter vil se igennem.
”Skat er baseret på en afrapportering af økonomiske data, og noget så simpelt som programmer til bogholderi og økonomistyring begynder at få en stadig større grad af kunstig intelligens.
Vi skal ikke særligt langt frem, før hovedparten af det flow med opstilling af regnskaber, rapportering af økonomisk aktivitet og indberetning til skattemyndighederne er automatiseret med kunstig intelligens.”
”Det vil ske for hovedparten af en masse virksomheder og private. Der, hvor der er komplekse ejerstrukturerer, eller nogle, der opererer på områder og falder udenfor, må man så lave ekstra kontrol. Men på hele skatteområdet, både aflæggelse og kontrol, tror jeg, at hovedparten bare kører på skinner efter den klassiske 80-20 regel. Det er inden for en ganske kort årrække.”
Det samme ser Thomas ske inden for juraen. ”Jeg sidder i min start up som direktør, og vi skal lave en ejeraftale. Hver eneste advokat har deres egen ejeraftale, og det er mig en komplet gåde, at når der er så meget standardarbejde, at det så ikke er blevet mere automatiseret. Jeg har snakket med en advokat, og han har direkte rådet sin søn til ikke at blive advokat ud fra den overbevisning, at der er rigtig meget af det arbejde, de laver i dag, og det store sagsload, der er arbejde, der kan automatiseres. Det felt vil bare eksplodere.”
”Jeg tror ikke, at advokater bliver arbejdsløse, jeg tror bare, der kommer til at være mere fokus på rådgivning og de svære sager og det, der i virkeligheden er mere interessant, og de, der rugbrødsopgaver de bliver automatiseret.”
Flere virksomheder bliver intelligente
Computere er ifølge Thomas fuldstændig fantastiske til at se mønstre i data, så med tilstrækkelige mange data og et problem, hvor et menneske kan sige, det er billederne med fejl, og det er billederne uden, så vil en maskine kunne dele dem ind i kategorier. Det handler ikke kun om billeder, men også om alt muligt andet.
På det danske marked er der også utallige eksempler på kunstig intelligens. Han fortæller om et stort firma, der har 80 robotter kørende og som har deres eget robotprocesautomatiseringsteam, der udvikler robotter, som automatiserer alt muligt administrativt. Det samme gælder mange af landets kommuner, banker og store erhvervsvirksomheder. Det digitale grundlag for at anvende kunstig intelligens er, at der skal være noget, der har en høj volumen, og det skal være den samme opgave, der skal udføres rigtig mange gange.
”Der er så nogle, der vil sige, at robotprocesautomatisering ikke er kunstig intelligens. Men nu har du endnu ikke stillet mig spørgsmålet, hvad definitionen er på kunstig intelligens,”
siger Thomas og griner.
”Og svaret er, at jeg ikke har nogen god definition på det. Og der findes ikke nogen god definition på det. Det er derfor, det er svært for os at begribe, hvad kunstig intelligens er for en størrelse. Men i daglig tale, hvis vi har en form for maskine, som kan udføre en opgave, der ellers ville kræve, at det var et intelligent menneske, der udførte det. Men det er så en dårlig definition, for hvad er egentlig et intelligent menneske? Der er ingen, som rigtig kan blive enige om, hvordan vi præcis definerer, hvad intelligens er. Derfor bliver det jo også ret svært at definere, hvad kunstig intelligens er.”
Fremtiden er intelligent
Teknologierne til kunstig intelligente løsninger bliver mere tilgængelige for almindelige mennesker, og det bliver samtidig billigere. Og meget tyder på, at fremtiden ligger i kunstig intelligens ifølge Thomas.
”Kina har en plan og vil være verdensledende inden for kunstig intelligens i 2030 og producere signifikante gennembrud inden 2025.
I Kina ofrer man absurd mange penge på det. Kunstig intelligens er det nye teknologiske kapløb. Efter atomvåben er kunstig intelligens det nye mellem giganterne USA og Kina.”
Han peger på, at de syv mest værdifulde selskaber i verden er teknologiselskaber, og nævner Apple, Facebook, Google, Amazon, Microsoft og de to kinesiske Tencent og Alibaba. ”De største forskningsbudgetter i de syv store er kunstig intelligens. Det ER bare fremtiden. Vi er ved at gå fra en industriel revolution til en digital teknologisk tidsalder, hvor vi først er ved at finde ud af, hvordan vi indretter et samfund, der er bedst for os alle.”
Han er overbevist om, at der kan være potentielt store negative konsekvenser, men han er optimistisk.
”Jeg er grundlæggende optimist, og det er ikke, fordi jeg er teknologioptimist. Det er, fordi jeg er menneskeoptimist. Vi mennesker – især på individniveau – laver nogle ufatteligt dumme og frygtelige ting. Hvis vi ser overordnet på det over en længere årrække, synes jeg, vi formår at forbedre levevilkårene for mennesker på jorden. Som et samlet hele bevæger vi os fremad, og som det er nu, sidder mennesket i førersædet,” slår Thomas fast.
”Ligesom olieindustrien, medicinindustrien, advokatbranchen og et hav af områder er blevet reguleret, vil det digitale område blive reguleret med tiden. Det er ikke, fordi kemi, medicin eller jura er hverken god eller ond. Men fordi ethvert område med en stor økonomisk fortjeneste tiltrækker nogle banditter. Så nu skal vi have styr på det digitale, men det skal vi nok også få,” tilføjer han.
