Af Dan Poulsen / Foto: Rasmus Hylleberg 

Professor Blockchain og de farvede penge


På køreturen udi blockchains vidt forgrenede net af signalveje taler Roman Beck, leder er European Blockchain Center på ITU i København, om hash, Kinas høje fart, kryptovalutaen Libra, store radikale muligheder og købet af en bog.


44 år
Leder af og repræsentant for Danmark i European
Blockchain Center.
Professor på IT Universitetet i København, Business-
IT Department.
Bosat i København og i Frankfurt, hvor hans kone og datter fortsat bor.


Roman Beck ser helt glad ud og udbryder ”tak, mange tak”, da der bliver svaret forkert på hans spørgsmål.
Det er der også grund til. For det underbygger hans pointe om, hvor svært det kan være for os at forstå potentialet i blockchainteknologi, eller DLT – distributed ledger technology – som han jævnligt foretrækker at kalde det igennem interviewet.
Prøv lige en gang selv at kigge op fra Taxo-magasinpapiret her og svar på hans spørgsmål:

”Hvilke informationer har Amazon, i dette tilfælde Amazon som bogsælger, brug for fra en kunde, der køber en bog?”.

 

Stop op ved ordet ’ledger’

Mit svar til professoren fra IT Universitetet i København kom sådan set ret hurtigt. Men det var, som forventet af ham, forkert.
Et godt sted at starte sin træning i at kunne svare rigtigt på spørgsmålet og forstå blockchainteknologi er faktisk lige at stoppe op ved ordet ”ledger”. En ledger, en regnskabsbog, en hovedbog hvori der er indskrevet fakta og tal, som vi altid kan gå tilbage til og slå op i, når vi skal se, hvad det er for byggesten og værdier, vi har taget med os ind i næste skridt. Næste skridt som kan være nutid, for lige om lidt at være fortid. Men som uanset hvad er byggested for fremtiden.
Hvis den forståelse af ”ledger” først har sat sig fast, og vi derefter formår at abstrahere billedet af indholdet i en fysisk papirbog til at være digital data, og vi derefter gør den abstraktion til et uafgrænset antal bøger med data, og at dataen står skrevet i små digitale ledgers, eller blokke om du vil, og at den data kan udveksles gennem et forbundet netværk med mange mødepunkter og forbindelser, og at data udveksles, når der er brug for det – og kun når der er brug for det – og at det sker på væsentlig kortere tid, end det tager at bladre i en bog, så nærmer vi os.
Potentialet er stort, siger alle dem, der beskæftiger sig med det. Det kan fundamentalt ændre forretningsgange og samfundskonstruktioner. Det kan effektivisere og minimere dataudveksling. Det kan være med til at holde vores data privat på en måde, det slet ikke er i dag. Det kan skabe værdi for dig som individ, og det kan automatisere skattebetalinger og afgiftsopkrævninger på et radikalt nyt niveau.

 

’Hash’ giver garanti for solvens

I dagene efter interviewet med Roman Beck stiller jeg hans spørgsmål til venner, kolleger, familie, der alle svarer det samme, som jeg gjorde - Amazon skal bruge navn, adresse og betalingsinfo. Sagt i nævnte rækkefølge. Det er til det svar, at Roman takker, smiler og replicerer.

Nej, de har ikke brug for din adresse. Amazon har kun brug for en forsikring om en betaling, når bogen leveres til dig....

...Det eneste bogsælgeren skal bruge er en garanti for, at det her ’hash’ betyder, at der i den anden ende sidder en solvent enhed, for eksempel en person i Danmark, der har en konto, hvorfra der kan betales en værdi”.

I det her eksempel bruger Roman Beck begrebet et ’hash’ om det, der er bogkøberens identifikation overfor både Amazon og DHL og eventuelt andre spillere i forsyningskæden.
Dette er et eksempel på data-knaphed, på hvordan vi kan ombygge vores forsyningskæder, så vi nøjes med at gøre data tilgængelig for dem i forsyningskæden, der virkelig har behov for informationen.

”I det øjeblik Amazon giver bogen til DHL, informerer DHL til den smarte kontrakt om, at ’nu har vi bogen’. Bogen er nu virkelig og DLT systemet overfører penge til Amazon. DLT’en leverer ud fra det ’hash’ adressen til DHL, der skal vide det. Amazon ved ikke, hvem bogen sendes til”.

 

Vores data behøver ikke være prisen

Ifølge Roman Beck kan perspektiverne i det her være større og langt mere friheds- og individorienterede, end mange af os umiddelbart kan forestille os. I en få minutter lang argumentation sammenkæder han bogkøbseksemplet med konklusioner om, at vi har fået en forkert forståelse af, hvad vi ’er nødt til’ for at være en del af den digitale udvikling.
Han siger, at vi ’mister’ og ’taber’ vores data – ikke at vi ’giver det væk’. Han bruger verbet ’to lose’.

“Når vi går, vi har en mobil, vi har et kreditkort, mobilepay, vi har alle mulige tjenester, hvor vi konstant taber data. Data der er vores. Vi ved, WhatsApp er et ’data black hole’, men vi bruger det alligevel, og det samme med Facebook. Og vi har ligesom købt den her forståelse af, at hvis vi vil være en del af denne digitale moderne verden, så er det den pris der skal betales. Men det er prisen, udelukkende fordi vi indtil videre ikke har været i stand til at beholde kontrollen over det er egentlig er vores - nemlig vores data”.

 

Du er – faktisk – guld værd

Udover eksemplet med bogen og det kolossale ændringspotentiale i forsyningskæderne det skitserer, fortæller Roman Beck kort om netværket Steem, som han har dykket ned i og skrevet om. Det er et netværk, hvor den værdi vi skaber med vores data, er en værdi, der tilfalder os selv. Hvor ukonkret det end må lyde, så er din data værdiskabende. Eksempel på hvordan, og hvordan det kan lande i dine lommer om lidt.
Og Roman Becks pointe er i høj grad, at vi hver især skal lære at gøre det rigtige, for selv på sigt at få gevinsten af vores data. Det er den vej vi, samfundet, politikerne skal, i stedet for som nu at bruge en masse krudt på lapning på vores digitale virkelighed. For lapper er ikke den eneste mulighed.

”I dag er der en masse tiltag, hvor vi får retten til at få vores data slettet. Men hvis du tænker på at et DLT system, der organiserer e-handel kan designes sådan, at du aldrig mister personidentificerbar information, så er der ikke længere grund til at bede om at få noget slettet”.

 

Værdiudvekslende køretur

Med bogeksemplet har Roman Beck forklaret, hvor effektivt det kan fungere med minimal datadeling. Men hvordan opnår du så, at få den der værdi ud fra din data, sådan som han påstår det lader sig gøre.

”Imagine a world” siger han og afbryder kontant sig selv. ”I hate when people say imagine a world”. Han forklarer, at den sætning ofte bruges som start på salgstaler, så den bryder han sig ikke om at bruge.

Roman Beck er meget opmærksom på ikke at blive set som sælger af hverken snake-oil, af dommedagsprofetier eller budskabet om, at teknologi er mere forvirrende, end vi allerede tror, det er. Det skriver han til mig nogle dage efter interviewet.
Men lige her er sætningen sådan set en udemærket start, når han vil give et lyneksempel ved hjælp af en værdiudvekslende køretur i bil.

”Du skal køre fra A til B, og du har travlt. Den data sender du i DLT. I samme DLT er der et kendskab til vejen og viden om, hvad der er af biler på den rute, du skal igennem. Værdiskabelse ud fra data ligger for eksempel i, at din bils tegnebog, og sådan en har den jo, for den skal bruge energi, vil betale bilerne foran dig for at lade dig komme hurtigere frem”.

Alt det foregår selvfølgelig automatisk ud fra en smart kontrakt, en algoritme der indregner hvad du ønsker, hvor du er, hvem af de øvrige på vejen, der har ønsker om at tjene værdi osv. osv. osv. Du skal ikke rigtig gøre andet end at oplyse din destination og ankomsttid – hvilket bilen måske allerede har fået at vide fra din telefon – og så klarer din selvkørende bil resten med sin kryptotegnebog og forbindelse til den rette DLT.

Og her kan det kort tilføjes, at DLT blot er software, der opererer på internettet. En algoritme.
Roman Beck er tysker fra Frankfurt, hvor han stadig bor med sin familie. Det er nu femte år, han er arbejdspendlende de cirka 700 kilometer fra syd til nord – altså i forbindelse med de arbejdsdage, der foregår her i lokalerne på IT Universitetet i København. For gennem sit job, der også tæller titlen som leder af European Blockchain Center her på ITU, lægger han arbejdstid flere steder i både Europa og mod vest og øst. Kina vender vi tilbage til, for de formår at vise baghjul.
I sluthalvfemserne startede hans neddykning i det, der i dag er hans specialefelt – som professor i informationssystemer og blockchain som han skriver i sin profil på LinkedIn. Han arbejdede i store finansielle institutioner, hvor han undersøgte kommunikationsstandarder og dykkede ned i organisationers interne systemer. Han skrev sin afhandling om den slags standarder og netværkseffekter. Han siger, at vi typisk oversimplificerer og koger ned til et super lille problem, men derved ekskluderer vi virkelighedens kompleksitet. Den virkelighed, hvor alt fra firmaer til den katolske kirkes organisation fungerer gennem styring oppe fra og ned, hierarkisk, med fordelte ansvarsområder, hvor der – med andre ord – er nogen, der styrer. Det var en organisationsform, som mange troede internettet ville lave om på. Det ville udligne alt – være en ’flattener’. Men det skete ikke, for vi fandt hurtigt ud af, som Roman Beck opsummerer, at nettet ikke bare kan håndhæve forretningslogik, aftaler, regler, juridiske interesser, hvad som helst på tværs af grænser.

”Enkelt sagt er internettet ikke i stand til at håndhæve en kontrakt. Så kom blockchain, og vi tænkte, at det her måske er ’the missing link’ hen imod en verden, der er karakteriseret af autonome systemer”, fortæller han om den forskning, han selv dykkede ned i, da han og nogle kolleger i 2014 kastede blikkene mod bitcoins.

”Hvad kunne være et godt eksempel på et komplekst system, som ingen dominerer, alle bruger, ingen kontrollerer? Der begyndte vi at kigge på Bitcoins”.

Hvornår ordet blockchainteknologi så første gang ramte Roman Beck, kan han ikke placere præcist. Men han mener, det var noget tid efter, at der mest bare blev sagt Bitcoin. Først da Ethereum kom, begyndte man at tale om den underliggende konstruktion – open source decentraliseret platform i sin grundform – og tale om begrebet blockchain.
Og herfra begyndte også forskerkredse for alvor at se på de grundlæggende nye udviklingsmuligheder.

 

Automatiseret skattefar

I dag er blockchain kommet så meget op til samfundsoverfladen, at Roman Beck afholder workshops med folk fra organisationer og myndigheder. Og han nævner en passant hvordan medarbejdere fra Skattestyrelsen for nogle år siden under sådan en workshop kom med et bud på værdiskabelse og værdifordeling gennem DLT. Det forslag er også fra trafikkens verden.

Hvis nogen kører for stærkt, altså stærkere end den politisk fastlagte fartgrænse, så kan der jo helt automatisk overføres værdi fra bilen og bilens ejer til for eksempel en børnehave. Hvis det er dér politikerne har besluttet, at pengene skal føres hen.

Sådan lød ideen. De politisk fastlagte retningslinjer er jo så noget der – ligesom nu – kan revideres og besluttes en gang om året og blot indarbejdes i algoritmer, der sørger for smarte kontrakter varetaget via DLT.

Forklaringen af børnehave-fartbøde-politisk-kontrol-DLT kommer som en del af Roman Becks svar på, hvad blockchain-teknologiernes potentiale er, når det kommer til indkrævning af skatter og afgifter. Og han forklarer, at det er ret simpelt at gennemføre en øjeblikkelig beskatning via DLT af det voksende deleøkonomiske marked. Hvis Nationalbanken indfører en kryptokrone – en digital møntfod direkte bundet til kronen – så har vi redskabet til en enkel DLT-løsning, der indhenter skattebetalinger, som er nødvendige.

”Når vi har en vækst i værdiskabende aktiviteter, der finder sted i det såkaldte deleøkonomiske miljø, så har samfundet behov for at sikre, at beskatning finder sted. Der er et stigende, skal vi kalde det gråt marked, skyggemarked, økonomier, hvor der skabes værdi via Airbnb, Uber og så videre, ikke hotel-firmaer, ikke taxi-firmaer, ikke-firmaer, der udfører services. Her kommer vi så tilbage til kryptokronen, for den skal være obligatorisk at bruge i den slags transaktioner. Hvis du sover på min sofa, betaler du med kryptokrone, og det er så en slags programmérbar coin eller en ’farvet’ coin, der bruges til bestemte formål, og det formål er at udløse andre smarte kontrakter, der så automatisk betaler skat i det øjeblik transaktionen finder sted.”

Til spørgsmålet om hvorvidt et tilsvarende DLT-beskatningsystem kan trækkes ned over større firmaer og forretninger, siger Roman Beck, at ”det er her, det bliver tricky, kompliceret, komplekst. Det er åbenlyst at vores nationale regler ikke er de samme som hos naboen, eller på den anden side af dammen eller i østen”.

Men at det er komplekst, ændrer intet ved hvilken vej, det går.
”Vi bevæger os ind i et økonomisk system, hvor beslutninger bliver taget og håndhævet af maskiner”

Og Roman Beck fortsætter – og det er nu, han kigger mod øst.
”Det her er pludselig interessant for centralbankerne. Nogle har været mere aktive og udforskende end andre. Jeg tror, det er to år siden at Kinas centralbank annoncerede planer om kryptovaluta. Nu blev de så lidt rystede over, at Libra var en smule hurtigere, så de (Kinas centralbank, red.) har fordoblet deres indsats på området, og fra november vil der i Kina være de første pilotpartnere som store banker og AliBaba og Tenzent, der vil få kryptoYuan. En af årsagerne til, at People of Chinas Bank gør det her handler om beskatning”.

Libra, den kryptovaluta som anført af Facebook blev annonceret tidligere i år, rystede centralbanken i øst. Det siger professoren der har forskningsbånd til kinesiske samarbejdspartnere. Planen om Libra handler om udrulning i løbet af 2020 af en kryptovaluta, der bliver accepteret af store firmaer som VISA, Mastercard, Uber, PayPal, og Booking.com blot for at nævne nogle enkelte ud af de omkring 30 firmaer, der var en del af projektet ved annonceringen. Et antal der stiger og må formodes at være over 100 i løbet af et år.
Libra er forlangt stoppet af amerikanske politikere. Libra diskuteres vidt og bredt i USA, og konsekvenserne diskuteres internationalt. Og der tegner sig et billede af en markant mulighed for værdiudveksling, der foregår helt uafhængigt af banker, som samtidig kan blive en markant valutaform i sit eget univers løsrevet fra centralbankerne.

Jeg fik et spørgsmål for et par uger siden om, hvornår jeg ser ’the turning point’, det her ’breaking point’. Og jeg tror vi allerede har set det. Libra er vendepunktet

 

Roman Beck tror ikke på, at Libra bliver til det, de har slået stort op. Han ser det som en prøveballon. Men det er gået op for ham, at annonceringen alligevel i hans øjne markerer et skelsættende punkt i menneskets historie og samliv med maskiner. Ind fra højre bringer han her en reference til science fiction universet fra Terminator-filmene, hvor firmaet Skynet har computerkraft, som stiller spørgsmål ved, hvor meget vi overlader til maskinerne og algoritmerne.

”Jeg fik et spørgsmål for et par uger siden om, hvornår jeg ser ’the turning point’, det her ’breaking point’. Og jeg tror vi allerede har set det. Libra er vendepunktet”. Siger Roman Beck mens han smiler.

”I så lang tid har store virksomheder sagt: Det er ikke klar til prime time, den her teknologi er stadig for nørder, det er ulovligt, det er farligt, hele paletten af argumenter. Men pludselig var der et initiativ båret frem af 30 firmaer, der altså ikke er fjollefirmaer. Det var et wake-up call. Nogle gange hører vi ikke alarmen og siger, ’vi venter på signalet’. Vi har allerede set masser af signaler, så jeg tror helt klart, det her var turning point.”

Det handler åbenlyst ikke fra Roman Becks side om, at der er lavet et udløsende tryk på en dommedagsknap. Men vi har passeret den dag, hvor blockchainteknologi, som giver mulighed for en radikal og reel ombygning af rigtig mange af vores systemer – det være sig i stater, organiseringer, forretninger - fik sit gennembrud.

Konkret med Libra, så tror Roman Beck som nævnt ikke på, at det i denne omgang bliver til den globale kolos af en kryptovaluta som Facebook og konsortiet bag udbasunerer.

”De kommer til at stoppe det. De vil sige noget i retning af, at det her var et interessant og oplysende projekt. Det var den rigtige ting at gøre men måske ikke på det rigtige tidspunkt. Lovgiverne i USA kom med et par valide pointer. Vi går tilbage i vores workshop og raffinerer løsningen og I hører fra os”. Det er Roman Becks Libraprofeti.

Geografisk set, midt mellem Facebook med base i USA og Kinas centralbank i øst, sidder vi her i Danmark og i EU. Vi i Danmark er egentlig meget godt med, siger han, fordi vi allerede er en godt digitaliseret nation. Men om vores evne til at lægge os i selen, når det handler om at udvikle potentialet i blockchain-teknologi er konklusionen ret klar. Vi er ikke hurtige nok. Det afgørende her bliver, hvor hurtigt vi har nye ideer, der er klar til brug på markedet. ”Time to market”, som Roman Beck formulerer det.

”Vi bevæger os ind i et økonomisk system, hvor beslutninger bliver taget og håndhævet af maskiner. Libra var bare begyndelsen, en ny stabil ny type coin. Det her bliver interessant og Kina har planlagt det her længe. Det er en konkurrence på ideer”.

Resten af den kommentar fra den tyske professor star sig bedst på engelsk. ”You don’t have to be always the leading edge. Because we all know a leading edge can be bleeding edge. But if you are falling behind to far that gap can never be closed afterwards”.

Og så afrunder Roman Beck med at slå vigtigheden fast af, at det fundmentale her jo ikke handler om kryptobetalingsformer. Det er mulighederne i det område med de her autonome systemer, som stadig er i udvikling og på vej, vi skal forholde os til.

”Det, vi har brug for, er en national strategi for, hvordan vi som samfund forholder os til de her autonome systemer. Er vi komfortable med dem eller er vi ikke. Og hvis vi ikke er, hvad kan vi så gøre ved det. Det betyder, vi er nødt til at udvikle evnerne til at designe systemer, vi kan forstå sådan, at vi ikke en dag vågner op og finder ud af, at vi bliver styret af et andet land eller et firma, fordi vi fuldstændig er i hænderne på en løsning som har overtaget for meget kontrol og magt”.

Del artiklen