Q: Er vejen mod et mere effektivt skattesystem i dine øjne implementering af kunstig intelligens?
Rune Lund: Der er mange veje til et mere effektivt skattesystem. Det handler om gennemskuelige regler, digitaliseringsparat lovgivning, ordentlig vejledning og kontrol og meget andet. Men helt klart også brug af kunstig intelligens, hvor det er relevant. Vi skal bruge de teknologiske muligheder, der er.
Q: Hvordan ser du forholdet mellem objektive kriterier og faglige skøn i den danske skattepraksis?
Rune Lund: Det afhænger af, hvilken del af skatteområdet vi taler om. Nogle områder er mere komplekse og kræver i højere grad faglige skøn end andre. Individuelle betalingsaftaler ift. gældsinddrivning kræver fx indlysende en individuel sagsbehandling for at sikre den optimale sagsbehandling, både for borgeren og for statskassen.
Q: Bør kunstig intelligens i dine øjne være en del af Folketingets arbejde med moderniseringsklar lovgivning?
Rune Lund: Ja. Det tænker jeg. Vi skal i den sammenhæng selvfølgelig være sikre på, at det fx sker, uden at vi undergraver faglige standarder eller borgernes retssikkerhed.
Q: Hvilke muligheder ser I for at inddrage kunstig intelligens i skatteforvaltningen?
Rune Lund: Vi ser grundlæggende positivt på muligheden for at udnytte de teknologiske muligheder, der er til rådighed. Under forudsætning af, at der er styr på borgernes retssikkerhed og datasikkerhed.
Q: Hvor i det danske skatte-, afgifts-, moms- og toldsystem er de oplagte områder at lade computere med kunstig intelligens spille større rolle?
Rune Lund: Vi har indført mulighed for machine learning ift. kontrol med hvidvask og svindel. Det støtter Enhedslisten varmt.
Q: Hvilke områder kan maskinerne tage mest over?
Rune Lund: Jeg skal være ærlig og sige, at det ikke er noget, der har været større diskussioner om. Vi har mest haft fokus på digitaliseringsparat lovgivning, herunder forenklinger af skattelovgivningen i den sammenhæng. Men det er jo oplagt af gøre mere brug af kunstig intelligens på områder, hvor vi fx har store mængder data, eller hvor det kan være svært at se fx svindelmønstre, fx ift. til at bekæmpe virksomheder og individers ulovlig brug af skattely.
Q: Hvad ser I som fordele henholdsvis betænkeligheder ved at inddrage kunstig intelligens i forvaltningerne?
Rune Lund: Udfordringerne kan fx være manglende individuel sagsbehandling. Der er brug for flere kanaler for borgeren, når de henvender sig. Kontakten med det offentlige skal kunne foregå via flere kanaler, hvilket kan give den bedste og i øvrigt også mest effektive sagsbehandling, både for borgeren og for det offentlige.
Q: Man ved i dag, at maskinerne reelt, når de har adgang til tilstrækkelig data, kan lave mere objektive skøn, end vi mennesker kan. Hvorfor skal vi så overhovedet været forbeholdne?
Rune Lund: Skøn kan have store konsekvenser for det enkelte individ. En kunstig intelligens kan ikke i 2021 få ansvaret for en sagsbehandling. Det er stadigvæk, i gåseøjne, bare en computer. Der skal altid være et menneske bag en beslutning, og der skal være klagemuligheder.
Q: Hvor meget arbejde – mandetimer, procentuelt – vil du mene, at kunstig intelligens kan overtage i skatteforvaltningen?
Rune Lund: Det har jeg ikke noget bud på. Jeg har heller ikke set undersøgelser af det. Og det er ikke en diskussion, der har været blandt skatteordførerne i de over fem år, jeg har været skatteordfører. Der vil uden tvivl være et potentiale, selvom der nok vil være endnu større potentiale i andre lande, der har langt mindre digitaliserede offentlige forvaltninger, end vi har i Danmark. Vi skal dog også passe på, at vi ikke ender i en situation, hvor der er et for ensidigt fokus på teknologiske løsninger. De kan nemlig aldrig være et mål i sig selv. De er et middel til at opnå en god og effektiv sagsbehandling med borgeren i centrum. Jeg synes, diskussionen om digitalisering af den offentlige sektor fx har båret for meget præg af digitalisering for digitaliseringens skyld. Nogle gange er det fx mest effektivt og bedste for både borgeren og det offentlige, at man foretager et telefonopkald.
Q: Skal vi se på det som forbedringspotentiale eller besparelsespotentiale?
Rune Lund: Forbedringspotentiale. Med borgeren og retssikkerheden i centrum. Er der penge at spare, er det selvfølgelig godt, men det må ikke være det, der primært driver det frem. Det har efter min mening været en fejl, der er begået for ofte ifm. diskussionerne om digitaliseringen af den offentlige sektor, kombineret med et ofte fejlagtigt udgangspunkt om, at digitalisering var målet, ikke midlet. Så starter og slutter man det forkerte sted. Omvendt er det også godt, hvis brug af kunstig intelligens og anden ny teknologi kan frigive flere ressourcer til andre dele af skatteforvaltningens arbejde. Der er nemlig stadig brug for mange flere ressourcer mange år frem i tiden, efter at skiftende regeringer siden midten af nullerne og indtil for nylig har ødelagt vores skatteforvaltning med evindelige omstruktureringer og ved at spare skatteforvaltningen i stumper og stykker.
Q: Hvad kræves der af dig, jer, som politikere for at tilvænne vælgerne til maskinernes muligheder?
Rune Lund: Der kræves meget. Det er et helt nyt område. Så i første omgang handler det om, at vi som lovgivere er klar til opgaven! Der er lovgivningsmæssigt tale om komplicerede spørgsmål, der ligger i krydsfeltet IT-politik, skattepolitik, retspolitik, og ofte også socialpolitik, når vi blandt skatteordførerne diskuterer digitaliseringsparat lovgivning. Det er mange af de samme dilemmaer, som jeg ser det, der gør sig gældende i forhold til brug af kunstig intelligens.
