David grundy
Group Head of Blockchain/DLT, Danske Bank
Q: Hvordan vurderer du potentialet ved blockchainteknologi i den finansielle sektor?
Der er ingen tvivl om, at teknologien har masser af potentiale i vores sektor. Men skal jeg være ærlig, så har der også været masser af støj. Ved møder flere år tilbage, da jeg ikke var i den rolle, jeg har i dag, hørte jeg så mange kommentarer om, at det her er det bedste; ’the next thing’; en masse sagde ’’det her kan det, det her kan det, det her kan det’. Men ingen satte sig og sagde 'ok, hvordan får vi det til at ske?' Derfor siger jeg, der har været en masse støj.
Jeg tror, vi nu nærmer os det punkt, hvor folk begynder at forstå det og forstå, hvad det kan betyde for vores branche. Men vi har stadig lang vej foran os! For at forandre vores sektor, er det beklageligvis nødvendigt at forstå den. Du er nødt til at forstå, hvorfor den er, som den er.
Q: Hvad er de største udfordringer ved at bruge blockchainteknologi i den finansielle sektor?
Det vil jeg besvare med ét ord: ’uddannelse’. Der er stadig en mangel på forståelse i vores branche af, hvad det er, og hvad det ikke er. Der er stadig tilfælde, hvor blockchainteknologi måske ikke tilbyder den passende løsning. Jeg ser det her, som en rejse fremfor en sprint. Som branche lærer vi hver dag, men der er nogle store elementer, som du virkelig skal forstå for at få succes.
Det faktum at det er distribueret teknologi. Folk misforstår fundamentalt, hvad der skal til for, at et netværk fungerer – du har brug for deltagere.
Det er ret ironisk for vores branche. Vi har masser af positionering blandt de finansielle udbydere, hvor banker sender pressemeddelelser ud, der siger, vi er markedsledere, forretningsledere eller verdenserobrere, eller hvad det nu kan være. Og så næste dag ringer de til os og siger, ’kunne I tænke jer at være en del af det her netværk’.
For tiden ser jeg en stor forandring. Det er fundamentalt forstået, at man har brug for deltagere og at prøve at slå hinanden ihjel, er nok ikke den bedste måde at gøre det på. Og det er sådan, nogle af de succesfulde projekter er blevet til. Det har været en underlig frustrerende periode, det er stadig en rejse, det er ikke løst overhovedet.
Q: I hvilken grad følger I med i udvikling på området, og i hvilken grad er i aktivt involveret i at udvikle projekter indenfor blokchainteknologi?
Jeg vil sige, vi er oprigtigt aktive. Vi er medlem og investor i R3(blockchain-platform), men vi engagerer os også udenfor det netværk. I år så vi også et af vores mere succesrige projekter gå i luften i Finland
Det er nærmest omvendt på en måde. For hvis du ser på teknologiens fundamentale karakteristika som grænseoverskridende, decentraliseret, neutral, så er det et projekt i ét land med én specifik anvendelse.
Det kan være nemmere at udrulle, fordi vi kun skulle håndtere én lovgivning og én myndighed
Projektet fasciliterer salg af lejligheder i Finland. Den finske regering sagde selv, at hele den her registrering med certifikater og mennesker, der skal mødes forekommer skør - uanset hvor i landet du er, er du nødt til at komme fysisk ind i et rum for at mødes ansigt til ansigt og kigge på dokumenter. Typisk involverer det sælgers bank, købers bank, ejendomsmægler og salgets to parter.
Et firma, Tomorrow Tech, der er meget fokuseret på teknologi vidste, at de havde brug for markedets spillere, og de sagde ’hey, vi har brug for, at I danner et netværk. Jeg har brugt en betydelig del af min tid på arbejdet med at gennemarbejde, hvordan vi laver en ny juridisk enhed, hvordan tager vi techvirksomheden med os, hvordan indretter bankerne sig, hvordan ser vi fra det, der var vores oprindelige forretningsmodel til en større model.
Det er svært, hvis du er OP, som har den største markedsandel i den sektor, og så kommer vi ’hej, vi er Danske Bank, vi vil arbejde med jer på netværksniveau, og vi vil konkurrere med jer på det netværksniveau’.
Det der er nu er en åben platform, så deltagelse i det marked er ikke begrænset.
På nuværende tidspunkt med de banker, der dækker realkredit har vi omkring 92 % af markedet med, det er ret uhørt for et DLT-projekt. Når det er sagt, så er økosystemet bredere end bankerne, og ambitionen er at bringe de andre deltagere ombord også. Vi har to mæglerkæder tilkoblet og planer om flere, der skal med. Og vi prøver også at tiltrække entreprenørerne. Det vil være cool, at så snart de bygger en blok med lejligheder, så kan de digitalisere ejerstrukturen og bruge platformen til at sælge dem. Det vil give en betydeligt forbedret digital oplevelse for slutbrugeren.
Q: Arbejder den normale konkurrencekultur ikke imod de her ambitioner?
Jo. Det er en anderledes tankegang, der skal til. Jeg har arbejdet tyve år i engelske og amerikanske banker, og jeg vil sige, at der er langt mere kompetitiv atmosfære i det miljø, end der er i Norden.
Der er mere en åbenhed for at samarbejde her. Det fungerer ikke altid, det kan du se på MobilePay. Men flere og flere banker erkender, at vi formentlig er nødt til at danne flere af de her netværk for at være i stand til at konkurrere og levere produkter og ydelser.
Hvis vi alle er enige om, at vi behøver et netværk, at vi er nødt til at skabe netværk, fint så konkurrerer vi på næste niveau. Vi kan ikke løbe om kap uden en bane.
Q: Hvad bliver blokteknologiens rolle i et fremtidigt samarbejde mellem virksomheder og regeringer – forstået som national og international beskatning?
Det kommer virkelig an på graden af forståelse, uddannelse og kommunikation mellem alle parter. Der er åbenlyst potentiale. Men det afhænger af graden af samarbejde som alle parter påtager sig.
Q: Hvordan ser du på det igangværende ræs om at gøre blokchainteknologi til en profitabel forretning?
Jeg tror, det er det forkerte spørgsmål at stille. Vi bør kigge på, hvilke problemer vi har brug for at løse og anvende den teknologi, der er mest passende til at opnå det. Det vil i sig selv føre til succesfulde løsninger business cases og i sidste ende kundetilfredshed.
Lone fønss schrøder
CEO hos Concordium Group
Q: Hvordan vil du i én sætning forklare begrebet blockchainteknologi?
Blockchain er er et software lag bygget på internettet, som er en kæde af kryptografisk underskrevne uigenkaldelige transaktionsregistre og kan bruges til at skabe tillid mellem to parter uden brug af en mellemmand.
Q: Hvordan vil du i få ord beskrive potentialet ved blockchainteknologi?
Teknologien er stadig i sin barndom, men potentialet er inden for visse områder stort. At man kan registrere data, uden de historiske data kan blive ændret; at man kan foretage transaktioner uden brug af mellemmand; at man på denne måde har en teknologi til rådighed, der virkelig giver mulighed for det, man kalder ”shift of power”.
Altså at du virkelig ændrer magtbalancen. For et er at have en mellemmand, som kan være en formidler af noget, men i dag er banker jo ikke bare mellemmænd men også præmisstillere. Nu bliver det vurderet, kan det overhovedet betale sig for os at have denne her person som kunde. Hvis undersøgelserne har ret, så er der mellem to og tre milliarder mennesker i verden, som enten ikke har en identitet og ikke kan blive kunde i en bank eller ikke er attraktiv for en bank.
Q: Hvorfor overhovedet kaste sig i gang med at udvikle blockchain teknologi, som I gør med Concordium?
Concordiums vision er at bygge det bedste, mest sikre og skalerbare blockchain - et “business-grade” blockchain - klart til at understøtte store mængder data og med en science baseret arkitektur og protokoller, der gør dette blockchain sikkert, forhindre det man kalder rollback, der egentlig betyder, at man kan rulle gamle transaktioner tilbage og ændre i virkeligheden. Vi har tillige sikret, at vort blockchain også virker, selv om internettet ikke kører optimalt. I sådanne situationer går de tidligere blockchains ned.
Hele drivkraften bag blockchain er at bygge tillid mellem parter. Vi har så bygget en central identitetsmekanisme ind i vor protokol, så modsat andre blockchain, hvor anonyme kan foretage transparente transaktioner, kan man på Concordium kun foretage transaktioner, når man har identificeret sig selv ved et zero knowledge proof. Det vil sige, at andre end den, du foretager en transaktion med, ikke ved hvem du er, og transaktionerne ikke er synlige end for andre end de, der er givet adgang til den specifikke transaktion.
Et helt centralt område for Concordium er, at vi har bygget ansvarlighed ind i systemet og tillader, at myndighederne kan få adgang til en persons identitet og se, hvad den pågældende har lavet på blockchainen.
Myndighedernes blåstempling er helt afgørende for udbredelsen af blockchain.
Med Bitcoin- og Etherium koncentrerede skaberne sig udelukkende om at sikre transparens i de digitale datablokke – men med absolut anonymitet. Myndighederne har ikke adgang til brugerne i tilfælde af mistænkelige transaktioner. Med det resultat, at Bitcoin hurtigt blev forbundet med de mørke sider af nettet, afvist af myndigheder, banker og finanscheferne og er endt som et investeringsobjekt snarere end en teknologiplatform.
Q: Hvad ser du som de største udfordringer med blockchainteknologi i den finansielle sektor?
Blockchain skal i det hele taget modnes, et stort skridt er, når vor protokol frigives i foråret 2020. Så skal alle sektorer lære at bruge blockchain med muligheder og begrænsninger. Det vil sandsynligvis betyde, at man kan skære ned på den finansielle sektors udgiftsniveau til administration - men vi taler virkelig over tid.
Q: Hvad ser du som de største muligheder med blockchainteknologi i den finansielle sektor?
Blockchain, på den måde vi bygger den, er alt, hvad finansmyndighederne kunne drømme om; intet kan ændres og med mulighed for auditering, både af transaktion og personer.
Q: Hvor meget er der lige nu et ræs i gang om, hvem der først sætter sig på indtjeningsmulighederne indenfor blockchainteknologi?
Der er klart en fordel ved at være med helt fremme og at få mennesker til at forstå, hvilke krav de skal stille til det blockchain de skal benytte.
Q: Hvad er jeres tanker og planer om, HVOR åben jeres løsning skal være – eller løsninger?
Concordium er et decentralt åben blockchain. Concordium Foundation er non profit og har forpligtet sig til at bruge alle indtægter i form af transaktionsgebyrer og kapitalinvesteringer til udvikling, forskning- herunder til Concordium Blockchain Research Center (COBRA), på Aarhus Universitet og til markedsføring af den decentrale blockchain. I løbet af nogle år, når udviklingen kan decentraliseres, vil brugerne sørge for udviklingen, men stadig med meget stor tilknytning til science.
Q: Hvad kan blockchainteknologi spille af rolle i fremtidens samspil mellem erhversliv og staters opgave – forstået som national og international beskatning?
Det er så en usecases, vi så taler om. En usecase er som en app. Den bygges på toppen af den grundlæggende blockchainteknologi. Concordium bygger den grundlæggende blockchain teknologi. Andre kan så bygge usecases ved hjælp af vort værktøjslag.
Der er usecases, hvor jeg ser, det har nogle muligheder for at redefinere samfundet.
Og det jeg synes er interessant, som kan berøre skatteområdet, kunne være at lægge Airbnb eller Spotify eller andre brugerplatforme med betalingstjenester på blockchain.
Her har man ikke brug for mellemmænd – det er egentlig hele administrationslaget, du kan spare. Det er supersmart. Så kan man i princippet kode skattebetalingen ind med det samme.
Men så er der et andet element – momsloven. Og nu er vi tilbage i det grundlæggende blockchain. For i blockchain er det ikke forudbestemt, hvem der kommer til at bekræfte blokkene (baking). Vidste man dette på forhånd, var det en momspligtig ydelse. Der er ikke nogen løsning på dette. momsloven har af naturlige årsager ikke tænkt decentraliseret Blockchain ind. Dette er bare ét eksempel på en lang række regulatoriske problemer, ny teknologi rejser. Vi forsøger at liste de forskellige op, og vi tager gerne dialoger med forskellige myndigheder.
