Q: Hvordan ser du EU-Domstolens rolle i forhold til dansk skattelov?
Troels Ravn: EU-samarbejdet er en klar fordel for Danmark og danskerne. Det skal vi holde fast i, men vi skal gøre fremtidens EU-samarbejde mere retfærdigt. Mere socialdemokratisk. Det gælder i særlig grad på skatteområdet.
EU’s medlemslande skal som udgangspunkt selv fastsætte og indkræve skatter. Sådan er det formelt nu, men i virkelighedens verden er Europas medlemslande fanget af to problemer, der udfordrer vores selvbestemmelse: selskabsskatten og skattely.
I de 27 lande, der i dag udgør EU, er den gennemsnitlige selskabsskat faldet fra over 35 % i 1997 til kun 22 % i 2017. Der foregår med andre ord et ræs mod bunden, der tvinger landene til igen og igen at sænke selskabsskatterne, fordi deres nabolande har gjort det samme.
Det har skabt en skadelig dominoeffekt, der reelt fratager Europas lande selvbestemmelsen over selskabsskatten og som muliggør aggressiv international skatteplanlægning.
Skattefusk og -svindel koster hvert år EU’s medlemslande, hvad der svarer til 15.000 kroner for hver eneste borger. Penge, der kunne styrke vores velfærd til gavn for vores plejehjemsbeboere, sygehuspatienter og folkeskoleelever. Det er en udfordring for hele vores velfærdssamfund og for det fælles europæiske projekt.
Vi er nødt til at erkende, at der skal findes en fælles europæisk løsning på begge dele. Det kan vi ikke løse alene. Her spiller EU-Domstolen også en vigtig rolle, når den sørger for, at virksomheder eller lande overholder de fælles skatteregler, medlemslandene vedtager politisk.
Louise Schack Elholm: Det er klart, at eftersom vi er underlagt EU-regulering, så har EU-Domstolen en betydning i forhold til den danske skattelov. Vi indretter os, så vi indordner os under det indre marked, som vi nyder godt af økonomisk.
Vi har indflydelse på EU-Domstolen gennem den lovgivning, vi laver gennem EU, men domstolen har også betydning for andet end EU, fordi den har stor betydning internationalt. Vi skal være glade for, at vi kan være med til at bestemme, hvordan lovgivningen skal se ud.
Q: Skal EU være en mere fremtrædende aktør i forhold til at skabe dansk skattepraksis?
Troels Ravn: EU er først og fremmest et politisk samarbejde. Derfor skal EU også hjælpe med at løse de problemer, som, vi mener, er problematiske og der kan forbedre medlemsstaternes vilkår. Dansk skattepraksis skal i udgangspunktet være national kompetence. Det er helt afgørende for udviklingen af vores velfærdssamfund, at vi også har selvbestemmelse over vores skatteprovenu. Det siger sig selv. Men vi ser desværre også en række udfordringer på skatteområdet, der presser vores autonomi i forhold til at indrette vores skattesystem, som vi mener, det bør være.
Det gælder for eksempel skattely og selskabsskatten. De problemer må vi erkende, at vi ikke kan løse alene. Derfor er vi i de tilfælde nødt til at øge vores europæiske samarbejde gevaldigt.
Louise Schack Elholm: Nej, det mener jeg ikke. EU skal ikke blande sig i vores skattelov, for grundlæggende er lovgivning et nationalt anliggende, og så kan EU komme på banen i forhold til konkurrence og det indre marked. Så overordnet set synes jeg, det fungerer godt på den måde, det fungerer på i dag.
Q: Bør Danmark presse på for at skabe endnu mere samarbejde på tværs af EU’s medlemslande, så skattepolitikker og måske endda skattesatser harmoniseres?
Troels Ravn: Det er en vigtig forudsætning for vores velfærdssamfund, at vi har kontrol over vores eget skattesystem og skatteindtægter, men vi ser desværre nogle udfordringer i forhold til selskabsskattesatsen. Vi skal ikke have et ræs mod bunden på selskabsskatterne. Her giver det mening, at vi indfører en fælles sats, så vi ikke fortsætter den nedadgående kurve, der udhuler vores skatteindtægter, ligesom vi har set de seneste årtier. Der er nogle lande, som har skatteprocenter, der tangerer EU’s sortliste over skattesnyd, for eksempel Irland, Jersey og Luxembourg. Det skal vi have løst.
Den øvrige skattepolitik skal være nationalstaternes kompetence. I dag kommer 9 ud af 10 kroner, som vi bruger på det offentlige, fra vores skatter og afgifter. Det er helt afgørende for udviklingen af vores velfærdssamfund, at vi fortsat har kontrol over vores eget skatteprovenu.
Regeringen har sat det som ét af sine vigtigste mål, at vi får bekæmpet skattesnyd. Det viser vi blandt andet med den seneste finanslov, hvor vi afsætter penge til de første to af i alt otte nye skattekontrolcentre, og 250 af i alt 1.000 nye kontrolmedarbejdere.
Louise Schack Elholm: I Venstre mener vi, at skat er et nationalt anliggende. Når det er sagt, så er det uheldigt, at nogle selskaber kan undgå at betale skat i nogle lande.
Vi går ikke ind for at harmonisere skattesatserne, men vi går ind for, at man ikke udnytter det indre marked.
Derfor har Venstre også foreslået en fælles bund under selskabsskatten og en fælles skattebase. Så på den måde ønsker Venstre et større EU-samarbejde om skatten, samtidig med at vi vil sikre, at det er det danske folketing, som bestemmer dansk skattelovgivning.
Q: Vil en harmonisering betyde færre uoverensstemmelser mellem nationale love (og retten til at beskytte sit eget lands skatteprovenu) – og EU’s overordnede ønske om fri bevægelighed og et barrierefrit indre marked?
Troels Ravn: En harmonisering kan medføre færre barrierer for virksomhederne. Det kan øge væksten og skabe arbejdspladser. EU har også tidligere vist sig særligt god til at sørge for, at man får standardiseret områder, hvor det giver rigtig god mening, til gavn for både forbrugere og virksomheder. Det er selvfølgelig godt, men skatteområdet er også afgørende for vores styring af velfærdssamfundet.
Derfor skal det i udgangspunktet være national kompetence, hvordan de øvrige skatteregler og -satser udformes.
Louise Schack Elholm: Det kan godt have en betydning. I dag oplever man, at det frie marked udnyttes skatteøkonomisk i nogle lande, samtidig med at det er svært at finde en løsning på problemet.
Men vi ser helst en løsning i OECD-regi på mange af de her ting, fordi det er en bredere problemstilling. Det er ikke noget, der kun berører EU, men hele Vesten og hele verden.
Vi ser gerne, at man laver en løsning, som ikke ødelægger landenes mulighed for at have deres egen skattestruktur. Vi har en anden skattestruktur end mange af de andre EU-lande, og den frihed til at bestemme over vores egne skatter – den vil vi gerne bevare.
Q: Hvordan forholder du dig til, at det er nemmere for borgere at vinde skattesager ved EU-Domstolen frem for ved de danske domstole, jf. Justitias rapport fra 2017?
Troels Ravn: Det fremgår af konklusionen i rapporten, som opsummeres på side 2, at der ikke er grundlag for at konkludere, at danske domstole er utilbøjelige til at forelægge sager for EU-Domstolen. Derfor må jeg anfægte præmissen i spørgsmålet om, at det skulle være et problem.
Louise Schack Elholm: Det er positivt, at man kan gå til EU-Domstolen, og at man har det som klagemulighed – og at der er hul igennem. Det er også positivt, at man ikke bare bekræfter hinandens domme, men også er kritisk over for dem. Det er et tegn på, at domstolssystemet virker.
Q: Hvad mener du om antallet af præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen fra de danske domstole? (Det fremgår af ovenstående rapport, at Skatteministeriet tidligere er blevet kritiseret for aktivt at bremse borgernes adgang til EU-Domstolen).
Troels Ravn: Igen må jeg henholde mig til rapportens forfatter, der selv skriver, at der ikke kan findes grundlag for at sige, at danske domstole er utilbøjelige til at forelægge sager for EU-Domstolen. Danmark har for eksempel ikke forelagt forholdsmæssigt færre sager end andre medlemsstater.
Louise Schack Elholm: Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at folk oplever at blive bremset, men af denne rapport fremgår det, at det ikke er tilfældet, men hvis folk oplever det sådan, skal det tages alvorligt.
Q: Hvordan ser du forholdet mellem stat og borger i relation til skattesager – altså, er magtforholdet stat og borger imellem retvisende for at have et lige og fair retssystem på skatteområdet?
Troels Ravn: Jeg har fuld tiltro til, at vores retssystem udøver den nødvendige retsbeskyttelse af skatteborgerne i Danmark, herunder at de forelægger sager for EU-Domstolen, når det er nødvendigt.
Louise Schack Elholm: Det er noget af det, vi er utroligt optaget af i Venstre – via de fire retssikkerhedspakker, som vi har arbejdet meget med, og som forbedrer danskernes retssikkerhed i skattesystemet.
Det er klart, at det godt kan virke lidt som David og Goliat at gå imod et stort system, som kan trække de penge frem, det har brug for – det kan en almindelig borger ikke, og det er svært at hamle op med.
Derfor mener jeg, at man skal blive ved med at forbedre forholdet mellem stat og borger, så man har bedre mulighed for at forfølge sin ret ved domstolene og ikke bliver underlagt det her med, at man er oppe imod nogle, der har flere penge til at føre sagerne.
