Trives du i et dynamisk miljø, hvor aktivitetsniveauet er højt?
Synes du, det er spændende at arbejde med forskellige opgaver?
Er du dygtig til løn og skarp på det administrative?

Så er jobbet som HR Specialist, Administration & Løn måske noget for dig.

 

HR-teamet består i Danmark pt. af tre personer. Vi har travlt, men der er en god stemning, og vi hjælper hinanden.

Vi står over for at skulle outsource lønkørslen til en ekstern leverandør. Derfor vil du blive projektleder på dette projekt, både når det kommer til valg af leverandør, implementering og have ansvaret for at lønnen kører efterfølgende.

 

Derudover vil du få ansvar for:

  • Lønkørsel og honorarafregning til forfatterne (frem til outsourcingen er gennemført)
  • Tovholder på den implementering af nyt HR-system, som allerede er i gang og derefter være superbruger på systemet
  • Levere input til lønkørslen samt efterbearbejdning af lønoutput til interne rapporteringer (når outsourcing er gennemført)
  • Indberetning og sikring af refusioner i forbindelse med sygefravær, barsler mv.
  • Optimering af HR-processer og også gerne udvikling af nye
  • Generelle administrative opgaver i HR-afdelingen, herunder bruttolønsordninger, hjælp til udenlandske medarbejdere, rejser mv. (ajourføring, kontrakttillæg, arbejdstilladelser, forskerordning, social sikring (A1) etc.)
  • Servicering af organisationen, herunder mundtlige og skriftlige besvarelser af spørgsmål.

Hvem er du - fagligt?

  • Gerne erfaring med at outsource løn eller erfaring fra at have arbejdet med eksternt lønbureau
  • Erfaring med både løndelen, og den administrative del af jobbet
  • Forståelse for og lyst til at løse de opgaver, der ligger i grænseområdet mellem payroll og finans
  • Lysten til- og gerne erfaring med optimering af processer
  • Kendskab til lønsystemer, gerne Lessor PM og Lessor Portalen, men det er ikke et krav
  • Erfaren bruger af- og gerne have været med til implementeringen af HR system(er)
  • Flydende i dansk og engelsk på højt niveau (koncernsprog)
  • Måske kommer du med en kandidatgrad eller en HD i HR, administration eller finans.

Hvem er du – personligt?

  • Systematisk, struktureret og med flair for systemer
  • Har et højt drive og kan se muligheder både i eksisterende og nye opgaver
  • Omstillingsparat og fokus på optimering af processer
  • Godt humør, løsningsorienteret og rolig - også når der er travlt
  • Udadvendt og glad for at servicere dine kolleger.

Du vil synes om Karnov fordi
Som medarbejder i Karnov Group vil du opleve et dynamisk fællesskab med et højt fagligt niveau på tværs af teams og lande. Vores faglighed går vi aldrig på kompromis med. Ordentlighed, uafhængighed og tillid er nøgleord, som vores nuværende medarbejdere værner om, og som kommende kolleger tiltrækkes af.

Vi har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København.

Rekrutteringen håndteres af SAM International. Du er velkommen til at kontakte Partner Tom Soling 2026 4889 / tso@sam-int.com, hvis du har spørgsmål.


Del stillingen

HR Specialist, Administration & Løn