I Karnov Group stræber vi efter at hjælpe vores kunder til bedre at kunne udføre deres job, så de kan koncentrere sig om at forbedre vores samfund. Det har gjort os til en betydningsfuld forretningspartner i hele Skandinavien.

I dag dækker vi hele spektret af faglitteratur inden for vores kunders specialer. Og vores udgivelser spænder fra nytænkende ph.d.-afhandlinger og overskuelige studiebøger til aktuelle lovkommentarer, tidsskrifter og manualer. Så du vil altid kunne finde netop den vinkel du ønsker på et konkret emne.

Vores onlineløsninger gør hver dag omkring 30.000 brugere i stand til at træffe vigtige forretningsbeslutninger på et bedre grundlag. De bliver opdateret hver eneste dag, og funktionaliteten på vores platforme bliver løbende udviklet.

I Karnov Group arbejder der ca. 150 medarbejdere, fordelt på vores kontorer i København og Stockholm.

Siden juli 2015 har Karnov Group været ejet af Five Arrows Principal Investments, en del af Rothschild Group (se www.rothschild.com).

Advisory Board Legal


Karnov Groups Advisory Board Legal består af markante profiler og faglige eksperter fra den juridiske branche. Boardet er bredt sammensat af personer med forskellig baggrund og erfaring.

Etableringen af Advisory Boardet er forankret i et ønske om at styrke Karnov Groups markeds- og kundeorientering. Sparring med og input fra boardet skal bidrage til at øge Karnov Groups markedsindsigt og forståelse for branchens situation, udvikling, trends og fremtidige behov.


Har du lyst til at være med til at føre Karnov Group ind i en spændende fremtid?


Karnov Group er en moderne arbejdsplads, som er i gang med en transformation fra et traditionelt forlag til en topmoderne informationsteknologisk virksomhed.

Vi har en travl og spændende hverdag, hvor vi arbejder hårdt på at levere indhold af højeste kvalitet, og dette gøres i tæt samarbejde med vores forfattere, kunder og samarbejdspartnere. Vi går aldrig på kompromis med grundighed og præcision – det er selve grundlaget for vores produkter.

Vi har de dygtigste medarbejdere med mange forskellige uddannelser og med erfaringer fra forskellige brancher, og vi sætter pris på den mangfoldighed, der gør det muligt at skabe den bedste service og de mest professionelle løsninger til vores brugere.

Vi er altid på udkig efter nye og dygtige medarbejdere til at hjælpe os med at føre Karnov ind i fremtiden.



Ansøg uopfordret

Du er altid velkommen til at kontakte os med en uopfordret ansøgning med CV. Skriv et par ord om dig selv, din erfaring, uddannelse og dine jobønsker.

Uopfordrede ansøgninger kan du sende til vores HR-afdeling på job.dk@karnovgroup.com.