Er du glad for tal og analytisk i din måde at tænke på, så er du måske vores kommende elev i markedsafdelingen.

Du vil få en sjov og lærerig hverdag med fuld fart på, i et team af hjælpsomme kolleger i Karnov Group Denmark A/S i den danske markedsafdeling.

Vores mål er, at du ender med en god og solid kontoruddannelse, der åbner døre for din fremtidige karriere. Vi vil sikre, at du udvikler dig både personligt og fagligt.

Inden du starter som elev hos os, skal du have bestået:


  • EUX (med de uddannelsesspecifikke fag indenfor kontor) 
  • EUD (med de uddannelsesspecifikke fag indenfor kontor) 
  • HHX

Har du en STX, HF eller HTX, skal du have bestået et 5-ugers EUS-forløb rettet mod kontor.

Du vil få en god og grundig oplæring i de forskellige administrative discipliner, og du vil skulle hjælpe sælgerne, så deres hverdag bliver nemmere. Der er også brug for, at du lærer at lave analyser af større datamængder.

Derfor er det vigtigt, at du har flair for tal, og at du synes det er sjovt at få det hele til at gå op. Det kan vi sikkert konstatere, når vi ser på dine karakterer. Resten skal vi nok lære dig.

 

 

Vi forventer, at du er:

  • Energisk og har en ”can-do” attitude
  • Udadvendt og positiv med god energi
  • Meget servicemindet og med en naturlig nysgerrighed
  • Ordentlig og god til at få detaljerne på plads
  • God til at kommunikere klart og tydeligt på dansk, og du kan begå dig på engelsk
  • God til at sætte dig ind i nye IT-værktøjer og fortrolig med Office-pakken
  • Motiveret af at arbejde i en ambitiøs virksomhed, hvor der vil blive stillet krav til dig.

Elevstillingen er på 37 timer om ugen i tidsrummet 8.30 til 16.30.

Aflønningen vil ske i overensstemmelse med eksisterende overenskomst på området.

Du vil synes om Karnov fordi vi har et dynamisk fællesskab med et højt fagligt niveau på tværs af teams og lande. Vores faglighed går vi aldrig på kompromis med. Ordentlighed, uafhængighed og tillid er nøgleord, som vores nuværende medarbejdere værner om, og som kommende kolleger tiltrækkes af.

 

Ansøgning

Upload din ansøgning, CV og eksamenspapirer til vores portal, og angiv hvor du har set opslaget. Vi indkalder til samtaler løbende.  

Hvis du har spørgsmål til elevstillingen i salgsafdelingen, er du velkommen til at kontakte Sales Excellence Director Heidi Fris, heidi.fris@karnovgroup.com, tlf. +45 22 20 88 85.


Del stillingen

Kontorelev til markedsafdelingen