Har du erfaring med komplekst produktsalg og regnskabsforståelse?

… så er det måske dig, der skal være den nye Product Sales Specialist hos Karnov Group.

 

Hvad indeholder jobbet?

Karnov Group arbejder til stadighed med at skabe mere værdi for deres kunder. Derfor udvikler man løbende nye produkter. Det seneste produkt, KBO (Karnov Business Optimiser), er netop blevet lanceret, og i den forbindelse oprettes denne stilling.

Som Product Sales Specialist skal du opbygge og eksekvere markedsplan for salg af KBO til såvel nye som eksisterende kunder. Du er i første omgang ansvarlig for salget af KBO. Senere kan der blive tale om andre produkter.

Du kommer til at referere direkte til CSO. Med base på virksomhedens adresse vil du skulle betjene kunder over hele landet.

 

Jobbet er krævende, og vi forventer, at du kan svare ja til følgende:

  • Du har stor erfaring med opbygning af nye forretningsområder og salg til både nye og eksisterende kunder
  • Har skabt gode konsistente resultater af komplekse produkter tidligere og i dit nuværende job
  • Indgående kendskab til regnskaber og nøgletal (forståelsen af disse)
  • Erfaring med salg til højtuddannede og specialiserede kunder.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en cand.merc. eller lignede akademisk uddannelse.

Herudover har du et højt niveau i skriftligt og mundtligt dansk samt engelsk (engelsk er koncernsproget).
Microsoft Office-pakken behersker du, og naturligvis er du vant til at arbejde i CRM-systemer. Kendskab til ERP-systemer forventes også.

 

Som menneske indeholder du følgende:

  • Du er ’hunter’ med stort H
  • Du trives med tempo og eksekvering
  • Du har en god forretningsforståelse og meget stor integritet
  • Du forstår at italesætte og præsentere værdi
  • Du er empatisk, lytter og forstår - samt god til at forstå og benytte forretnings-PAINS
  • Som det mest naturlige, har du en systematisk og koordinerende tilgang til opgaverne.

 

Derudover er du:

  • Selvstarter med gå-på-mod og can-do-attitude
  • Nysgerrig og kan lide at lære nyt
  • Omstillingsparat, også i pressede situationer, og klarer det meste med et smil på læben
  • Ekstrovert, seviceminded og god til at kommunikere. 

 

Dynamisk organisation med lysten til at gøre en forskel

Karnov Group tilbyder et spændende og udviklende job i en organisation, der er kendetegnet ved en dynamisk verden, hvor alle er drevet af lysten til at gøre en forskel og til at bidrage til Karnov Groups succes. Samtidig vægtes godt kollegaskab højt.

Virksomheden har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København. 

Vi holder løbende samtaler og arbejder derfor ikke med en ansøgningsfrist
Din henvendelse vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

 


Del stillingen

Product Sales Specialist - New Bizz