Bitcoins og spekulationsbeskatning – Hvordan er det nu lige med det?

I de seneste år har det spørgsmål især været relevant i relation til bitcoins, hvor der er opstået ekstraordinære store fortjenester og tab, og vurderingen har derfor stor økonomisk betydning.

Svaret satte Jane Ferniss, Lektor ph.d. i skatteret ved Syddansk Universitet, sig for at undersøge og skrive en artikel om.

Ideen til artiklen fik hun allerede for et par år siden, efter at Skatterådet i flere tilfælde var blevet spurgt om den skattemæssige behandling af bitcoins. Under coronatiden blev der så endelig hul i kalenderen til at skrive artiklen.

Jane Ferniss forsker og underviser i skatteret, både inden for person-, erhvervs- og selskabsbeskatning samt international skatteret. I mange år har hun haft en særlig forskningsmæssig interesse for skattelovgivningens grundlæggende bestemmelser i statsskatteloven fra 1903, som er de bærende bestemmelser for en stor del af den øvrige skattelovgivning, som eksisterer i dag. Selv om bestemmelserne er langt over 100 år gamle, er de stadig de mest centrale bestemmelser, som bl.a. omhandler, hvad der skal medregnes ved opgørelsen af det beregningsgrundlag, som den enkelte skal betale skat på grundlag af.

Spekulationsbeskatningen er et lille område heraf. Da området kun i meget begrænset omfang har været behandlet i litteraturen og slet ikke med den vinkel, som Jane anvender i sin artikel, krævede det tid at fordybe sig i den meget omfattende praksis fra 1903 og frem til i dag på det specifikke område, som kan have betydning ved bedømmelsen af, om en fortjeneste eller et tab er omfattet af spekulationsbeskatningen -herunder i forbindelse med bitcoins.
Skattelovgivningens grundlæggende bestemmelser i statsskatteloven og den udvikling, der er sket gennem den supplerede lovgivning og praksis gennem årene, er et af de områder, som Jane finder særligt interessant.

”Jeg var selvfølgelig klar over, at dette forskningsarbejde krævede en længere sammenhængende forskningsperiode. Da samfundet lukkede ned i foråret på grund af COVID-19, og der derfor var mange aktiviteter, som blev aflyst, greb jeg muligheden for at arbejde med dette spændende område. I afslutningsfasen fik jeg god feedback på artiklen fra min kyndige kollega Kurt Rausgaard”, siger Jane Ferniss og fortsætter: ”Jeg håber, at artiklen kan være til gavn for alle, der har interesse for dette område af skatteretten, herunder bl.a. rådgivere, myndigheder og studerende, og at den kan bidrage til en større forståelse af spekulationsbegrebet, som kan have stor betydning ved bedømmelsen af, om en fortjeneste eller et tab er omfattet af spekulationsbeskatningen”.

Det skatteretlige spekulationsbegreb
Af lektor, ph.d. Jane Ferniss, Juridisk Institut, Syddansk Universitet og ekstern lektor

I de senere år er der opstået nye investeringsobjekter som f.eks. bitcoins, hvor der er store værdisvingninger, og hvor eventuelle fortjenester eller tab kan være omfattet af spekulationsbeskatningen, jf. statsskattelovens § 5 a. I artiklen fastlægges det nærmere indhold af spekulationsbegrebet, som det har udviklet sig i praksis, idet dette vil kunne anvendes ved bedømmelsen af, om fortjenester og tab ved salg af alle eksisterende typer af formuegoder, herunder bitcoins og nye typer investeringsobjekter, er omfattet af spekulationsbeskatningen.
Globaliseringen, digitaliseringen og den teknologiske udvikling har betydet, at det er blevet lettere at handle med alle former for investeringsobjekter, ligesom der løbende opstår nye typer af investeringsobjekter, som f.eks. kryptovalutaer. Nationalbanken definerer disse bredt »som enheder til betaling, der ikke er udstedt af en central bank og ikke er lydende i en national valuta med status som lovligt betalingsmiddel«. De er desuden karakteriseret ved, at de typisk kun foreligger i elektronisk form.
Der findes for øjeblikket flere tusinde forskellige kryptovalutaer, og der skabes løbende flere og flere. Den mest kendte kryptovaluta er bitcoin, som blev introduceret i 2009. Bitcoins skabes i et netværk på internettet via en særlig proces kaldet »mining« og kan købes og sælges hurtigt på forskellige vekslingstjenester på internettet. I modsætning til penge er der ingen udsteder af bitcoin, de er ikke reguleret ved lov, og kan i visse tilfælde anvendes anonymt, hvorfor de af og til bliver sat i forbindelse med hvidvask og andre illegale aktiviteter. Bitcoin accepteres kun i begrænset omfang som betalingsmiddel til køb af varer og tjenesteydelser, men kan veksles til nationale valutaer.

Kursen på bitcoin har været præget af meget store værdisvingninger. Kursen på 1 bitcoin er således gået fra 0.07 USD d. 20. august 2010 til 19.279,9 USD den 16. december 2017, hvor kursen var på sit hidtil højest niveau. For derefter at falde til 3.242,42 USD den 14. december 2018, og stige igen til 12.586,78 USD den 10. juli 2019. I forbindelse med COVID-19-krisen faldt kursen til 5.166,26 USD den 14. marts 2020, men er efterfølgende steget igen til 12.293,72 USD den 18. august 2020, svarende til ca. 76.891 DKR.

Handel med bitcoin kan således resultere i meget store fortjenester og tab. I forlængelse heraf er der opstået en række retsspørgsmål, herunder hvordan disse skal behandles skatteretligt. Fortjeneste og tab ved salg af formuegoder skal som udgangspunkt ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5 a, medmindre de hører til den skattepligtiges næringsvej eller er solgt i spekulationsøjemed.

Spekulationsbeskatningen er i dag ophævet for aktier, fast ejendom, fordringer og de formuegoder, herunder immaterielle aktiver, der er omfattet af afskrivningsloven, og erstattet af en mere generel beskatning i aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og afskrivningsloven. For alle andre typer formuegoder, som f.eks. bitcoin, gælder spekulationsbeskatningsreglen i statsskattelovens § 5 a. Afgrænsningen, af om et formuegode er omfattet af speciallovgivningen eller statsskatteloven, hviler på en konkret vurdering af formuegodets karakteristika.

Hvorvidt et salg af et formuegode er sket i spekulationsøjemed eller ej i medfør af statsskattelovens § 5 a, beror på en subjektiv vurdering, hvor det er den skattepligtiges hensigt med at erhverve formuegodet, der er afgørende for, om der foreligger spekulation.
Denne spekulationsvurdering gav i perioden fra statsskattelovens vedtagelse og frem til indførelse af speciallovgivningen på de nævnte områder anledning til en omfattende praksis, hvor der i bedømmelserne ofte blev afgivet dissens. Efterfølgende har spekulationsvurderingen været bragt i anvendelse i langt mindre omfang. I de senere år har Skatterådet imidlertid afgivet en række bindende svar om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af bitcoins og andre kryptovalutaer, bl.a. om salget af disse skulle anses for at være foretaget i spekulationsøjemed eller ej.

En af disse spekulationssager har været påklaget til Landsskatteretten, som stadfæstede spekulationsbeskatningen. Da der altid har været og stadig er stor usikkerhed om det subjektive begreb »spekulationsøjemed«, da den skattemæssige behandling af kryptovalutaer ikke er endelig afklaret, og da begrebet kun i meget begrænset omfang har været genstand for behandling, findes det relevant at foretage en nærmere analyse heraf.
Formålet med denne artikel er derfor at analysere spekulationsbegrebets nærmere indhold, med henblik på at undersøge udstrækningen af den subjektive hensigt, som den skattepligtige skal have haft, for at salget anses for at være foretaget i spekulationsøjemed. Derudover søges fastlagt, hvilke objektive omstændigheder der har været tillagt særlig vægt i praksis ved bedømmelsen af, om et formuegode er solgt i spekulationsøjemed eller ej. Endelig undersøges det, om der på baggrund heraf kan opstilles nogle mere generelle momenter, der kan anvendes ved fremtidige vurderinger af kendte og nye typer investeringsobjekter.