Artikel


10. september 2021

Teknologi har ingen værdi i sig selv – kun selve ydelsen


Af John Engholm – advokat, legaltech founder og investor


Fremtidens Jurist 2021 konkluderer som rapport, at der bliver talt meget om, hvordan tech påvirker den juridiske branche, men uden at tingene egentlig ændrer sig. Hvordan kan det være?

 

Skyldes det virkelig “tech washing”?  Betegnelsen er inspireret af “green washing”, der henviser til virksomheder, som kommunikerer om bæredygtighedstiltag uden reelt indhold, og som mere er marketingstunts. Jeg er sikker på, at der findes advokatfirmaer, som føler trang til at formidle egne tech-initiativer uanset deres reelle indvirkning, men betegnelsen “tech washing” antyder mere ond tro, end hvad jeg mener, er virkeligheden.

 

johnengholm

John Engholm – advokat, legaltech founder og investor

Forført af modeord

Jeg er ikke i tvivl om, at der blandt advokatfirmaer findes ægte vilje til at implementere mere teknologi, til at følge med tiden og forblive konkurrencedygtige og relevante for klienter. Problemet er, at mange ikke ved, hvor de skal begynde. I den situation er det let at blive forført af modeord, og pludselig har man partnere, som spørger: “Har vi noget med AI?” eller “Hvor står vi med hensyn til blockchain?” Det betyder selvfølgelig, at man angriber problemet fra den forkerte retning.

Teknologi har ikke nogen værdi i sig selv – kun teknologiens ydelser har betydning. Er ydelsen bedre, billigere, eller modtog jeg den hurtigere som klient? Hvis ikke, er jeg sådan set ligeglad med, om du benyttede et AI-værktøj eller papir og blyant til at skabe ydelsen. Hvis man begynder med teknologien fremfor problemet, risikerer man at opfinde nye problemer, hvor den pågældende teknologi kan anvendes – men som ingen i virkeligheden har brug for at få løst. Start altid med at lave en opgørelse over, hvilke problemer der er virkelig smertefulde for dig eller din klient, og led så efter den mest enkle løsning.

Det er naturligvis bedst at starte med de problemer, som giver størst (højest) smerte, og hvor løsningen er enkel (den grønne boks). Det er ikke helt så let at finde ud af – og en overvejelse værd – hvilken af de to blå kasser der så skal håndteres. Man ønsker dog aldrig at stå i den røde kasse, før alle de andre kasser er blevet håndteret.

 

matriks

Fokusér på enkle løsninger

Når man starter med enkle løsninger, betyder det ofte, at man ikke fårlov til at rode med maskinlæringsalgoritmer eller blockchain. Det kan endda være, at det ikke er inden for legal tech, men blot almindelig tech, at man finder de lavest hængende frugter. Enkle løsninger er typisk ikke særligt ophidsende. Og det er okay. De fleste advokater kan ikke engang bruge Microsoft Word eller Outlook fuldt ud, selvom nogle bruger op mod 80% af deres vågne timer sammen med disse værktøjer.

I mange advokatfirmaer vil de fremskridt, der bliver skabt, et godt stykke tid ud i fremtiden sandsynligvis derfor være noget ret kedsommeligt ud fra et teknisk perspektiv og ville ikke imponere en ingeniør. Men advokatfirmaers forretning handler ikke om at imponere ingeniører.

På den baggrund tror jeg faktisk, det er meget sundt, at vi ikke hører mere om avanceret teknologi, som i rasende fart bliver implementeret i advokatfirmaer.

Lad os glemme selve teknologien, og i stedet se på, hvilke løsninger vi kan forvente i de kommende år. De fleste advokatfirmaers techinitiativer er interne værktøjer, som skal gøre advokaterne mere effektive i den måde, de leverer det samme, som de altid har gjort. Hvorfor ikke bygge værktøjer, som klienterne selv kan bruge og betale en licensafgift for, uden at advokaterne skal bruge noget tid overhovedet? Det er langt mere skalérbart end timedebitering, det skaber en løbende omsætning og er sandsynligvis mere interessant for mange klienter.

Jeg taler ikke om robotadvokater, der yder rådgivning, som kunne forårsage sager om interessekonflikt etc. Jeg mener mere enkle ting såsom de to legal tech-produkter, jeg selv har lanceret og har solgt med succes til hundredvis af virksomheder over hele Europa.

Det første hedder InsiderLog og er et compliance-værktøj til børsnoterede virksomheder. I al sin enkelhed erstatter det lister, som ellers ville blive opbevaret i Excel, samt en lind strøm af manual e-mails frem og tilbage.

Det andet værktøj er Poströsta.se, og det muliggør digital brevafstemning ved generalforsamlinger. Det er ikke meget mere end en online-formular, som er forbundet til en digital signaturservice, og så nogle Excel-makroer for at få de samlede data til at fremstå pænere.

tech-1

Forvent flere værktøjer til
selvbetjening

Begge disse værktøjer kunne meget let være blevet udviklet af et hvilket som helst advokatfirma. De har ekspertisen, kundebasen, kapitalen, arbejdskraften og varemærkerne, der skal til for at lykkes. Jeg havde ingen af delene og formåede stadig at tjene en masse penge på deres klienter. Vi ved, at advokatfirmaer ikke hader penge, så hvorfor går de ikke efter disse muligheder, som står lige foran dem? Hvis jeg kunne gøre det, så kan de uden tvivl også! Så vi må forvente flere selvbetjeningsværktøjer. Jeg håber også at se flere værktøjer, der tillader advokater at være proaktive snarere end reaktive. I dag kræver de fleste værktøjer, at brugerne forstår, hvornår de skal bruges, og har en klar ide om, hvad de leder efter. Selvfølgelig er det sejt, at jeg bare kan hælde hundredvis af kontrakter ind i et værktøj og opnå referater og analyser – men det ville være endnu mere sejt, hvis værktøjet hjalp mig, når jeg ikke engang var klar over, at jeg havde brug for hjælp. Forestil dig et værktøj, som proaktivt popper op af sig selv for at fortælle mig, at en ny ændring i tysk lovgivning muligvis vil kunne påvirke en af mine tidligere leverandørkontrakter. Eller
den har opdaget, at virksomheden betaler løn til en ny ansat uden at have ansættelsesaftalen på plads. Den slags overblik kan det være næsten umuligt at opretholde for en menneskelig advokat, og det burde ikke være særligt kompliceret ud fra et teknologisk perspektiv.

For at opsummere mener jeg, at der er meget arbejde at gøre og kæmpe potentiale i implementeringen af teknologi i den juridiske branche. Men det behøver ikke at være den nyeste, mest banebrydende teknologi, og jeg tror, at det ville gavne os at se på bredere værktøjer, som kan bruges i hele virksomheden, snarere end udelukkende at fokusere på legal tech. Derfor bør vi holde op med at presse advokatvirksomhederne til at indvie os i deres fremskridt inden for AI – og i stedet fortælle dem om de problemer, vi har lige nu og her.

Vil du læse hele rapporten?

For mere information - kontakt:

Gitte Trier, PR & Brand Communications Manager
Email: gitte.trier@karnovgroup.com

 

Karnov Group

Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, VJS, Notisum, Legal Cross Border, Forlaget Andersen, LEXNordics og DIBkunnskap leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 80.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i København, Stockholm, Oslo og Malmø beskæftiger Karnov Group i dag ca. 280 medarbejdere. Nettoomsætning var i 2020 771 mio SEK. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.com