Kundeservice og teknisk support sidder klar til at besvare din henvendelse på e-mail eller telefon alle hverdage fra kl. 8.30 – 16.30.
Telefon: 33 74 07 00
kundeservice@karnovgroup.com
Sankt Petri Passage 5
1165 København K
CVR-nummer: 10 36 19 90
Med Fremtidens Karnov Online er din research-løsning blevet redesignet, og vigtige funktionaliteter er blevet forbedret. På denne side finder du demovideoer, quickguide og svar på andre brugeres spørgsmål.
Vi har sammensat en quickguide, som du kan printe ud og have liggende ved siden af dig, når du arbejder på Fremtidens Karnov Online. Dermed kan du hurtigt slå op på, hvordan du fx søger mest effektivt og sikrer, at du får alle nødvendige dokumenter med i din resultatliste.
Du finder også forklaring af ikoner, der giver dig mulighed for at anvende de mange forskellige funktionaliteter på Fremtidens Karnov Online. Bagerst indeholder quickguiden desuden en oversigt over alle forkortelser på Forarbejder, Administrative forskrifter samt Love.
Download quickguideKarnov kundeservice sidder klar til at besvare spørgsmål og hjælpe dig på vej. Prøv også at se svar på foreslåede spørgsmål.
Du kan gå til indholdet på det velkendte Karnov Online ved at klikke dig tilbage via banneret i bunden af din skærm. Meget gerne skriv til os via feedback-knappen, så vi ved, hvorfor du valgte at gå tilbage i den pågældende søgning.
Du får banneret tilbage ved at åbne en ny fane i din browser og gå til Karnov Online. Du behøver hverken lukke browseren ned eller logge på igen.
Dokumentvisningerne skulle meget gerne ligne dem, du er vant til at se på Karnov Online - dog i et redesignet udseende. Hvis noget derfor ser mærkeligt ud, kan det skyldes, at du bruger en browser, som ikke på bedste vis understøtter platformen. Vi anbefaler at bruge browsere som Chrome og Safari for at opnå de bedste visninger.
Der er kommet en ny og redigérbar produktoversigt, du finder i øverste venstre hjørne (9 prikker). Her kan du se alle dine produktadgange - samt vælge favoritter, som skal ligge først i din oversigt. Dermed finder du hurtigt præcis de produkter, du anvender oftest.
Hvis du ønsker at se, hvilke adgange og produkter, der ligger i andre pakker, får du altid en samlet oversigt over mulige produkter i Karnov Online ved at vælge 'Licenser' i dropdown-menuen ved pilen nedad i øverste højre hjørne af Karnov Online.
Det er korrekt, at man på nuværende tidspunkt ikke kan få adgang til værktøjet for materialesamlinger på Fremtidens Karnov Online. Vi arbejder på at få dette indarbejdet på Fremtidens Karnov Online og forventer, at det snart vil være på plads.
Du kan se frem til en lettere måde at tilføje dokumenter til materialesamlingsværtøjet, men i mellemtiden må vi desværre opfordre dig til at gå tilbage til den gamle platform for at tilføje dokumenter. Vi beklager den ulejlighed, det må medføre for dig.
Overvågningsfunktionaliteten virker endnu ikke helt optimalt på Fremtidens Karnov Online. Dine overvågninger virker derimod som normalt på den gamle platform, og du modtager besked, når der sker udvikling på love eller paragraffer, du overvåger.
Dine overvågninger vil selvfølgelig blive flyttet til Fremtidens Karnov Online på et senere tidspunkt, så du skal ikke tilføje dette selv igen.