Final - Karnov Group RegnskabsEvent 2021 teaser.mp4-thumb

 

Tilmeld dig arrangementet

"Grundlovens berettigelse anno 2025" 

 

Karnovs nyhedsmedie K-NEWS.dk er glade for at kunne invitere til en spændende debat, som vi har valgt at kalde ”Grundlovens berettigelse anno 2025”

Tirsdag d. 3. juni kl. 17-18.30

Hos Poul Schmith, Kalvebod Brygge 32, 1560 København V

 

Hvad kan du forvente?

Anledningen er publiceringen af en stor public service-støttet podcast-produktion, der handler om netop Grundloven.

Vi har teamet op med  produktionsfirmaet Rakkerpak Productions, der er kendt for at skabe involverende fortællinger om alt fra psykoser til alle verdens grundstoffer, om at gennemgå hver paragraf i Grundloven én for én gennem stærke og involverende fortællinger. Et samarbejde vi er meget spændte på!

Sammen med nogle af landets fremmeste juridiske profiler tager vi temperaturen på, hvordan den danske grundlov kan rumme de udviklinger og udfordringer, som vores samfund står over for i fremtiden. Hvad med AI? Hvad med klimaet? Hvad med de mange regler og love, der kommer fra EU? Og hvordan forholder Grundloven sig til den praksis, der kommer fra både EMD og EU-domstolen?

I debatpanelet vil du møde:

  • Professor i forfatningsret Michael Hansen Jensen
  • Lektor i forfatningsret Sune Klinge
  • Generalsekretær hos Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton
  • Advokat Jonas Christoffersen
  • Advokat med speciale i klimasager og forvaltning Sune Fugleholm

 

Vært for arrangementet er formand for retsudvalget Steffen Larsen (LA), der byder velkommen og giver en intro til, hvordan man forholder sig til Grundloven i det politiske arbejde.

Dernæset vil Dorte Palle, der er CCO hos Rakkerpak Productions, præsentere podcasten og spille et klip fra serien

Debatten modereres af chefredaktør hos K-NEWS.dk, Rasmus Lehmann Hylleberg.

Inden grundlovsdebatten vil der – i samme lokaler – blive afholdt arrangementet  ”Forum for Menneskeret: Danmark på kanten af konventionerne?” om regeringens ønske om at ”udfordre og afsøge” rammerne for de internationale konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Du kan tilmelde dig her: Forum for Menneskeret: Danmark, EMRK og konventionerne