Det handler om mennesker og i det her tilfælde om at sikre, at en udsat borger ikke falder mellem to stole ved en flytning mellem to kommuner. Sagsbehandlerne i begge kommuner skal tage hensyn til borgerens bedste og samtidig finde en god økonomisk løsning. Dét kan være en udfordring at balancere, for lovgivningen er kompliceret, når det kommer til mellemkommunal refusion.

Sådan opridser Ilia Jensen problematikken. Hun er forfatter til den nye sagsguide om mellemkommunal refusion i Karnov Kommune. Som chefjurist i Socialforvaltningen har hun indgående indsigt i det socialfaglige område og bruger den til at forklare, hvordan mellemkommunal refusion bedst håndteres i praksis ud fra relevante regler i ’bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område’.

 

Uenighed om ansvarsplacering

I sin tid blev reglerne om mellemkommunal underretning i sin tid skabt for blandt andet at undgå de såkaldte normadefamilier, der flytter fra kommune til kommune for at undgå tvangsfjernelse eller andre foranstaltninger fra kommunen. Reglerne spiller ofte en afgørende rolle i sager om mellemkommunal refusion, som Ilia Jensen illustrerer med et fiktivt - men realistisk - scenarie om en familie, der flytter fra Kommune A til Kommune B.

Når familien flytter, sender kommune A en mellemretlig underretning til kommune B om, hvilke udfordringer der er, og hvilke foranstaltninger der er truffet. I kommune B ser sagsbehandleren sagsakterne og vurderer, at familiens barn bør anbringes, og at det burde kommune A have gjort, og at de derfor skal betale for anbringelsen med mellemkommunal refusion. Hvis kommune A er enig, betaler Kommuna A. Hvis ikke, ryger sagen til Ankestyrelsen.

Med principafgørelser fra afgjorte sager i Ankestyrelsen og praksis fra domstolene har chefjurist, Ilia Jensen, i sagsguiden forklaret og udfoldet reglerne for mellemkommunal refusion. Selv om der er mange eksempler på alsidige sager, især på det omkostningstunge socialområde, vil der stadig opstå tvister.

Meningen med sagsguiden er at klæde sagsbehandlerne bedst muligt på for at komme sagerne i forkøbet, fortæller Ilia Jensen:

Sagsbehandlere har i en travl hverdag sjældent tid til at læse love, bekendtgørelser, principafgørelser og så videre - og da slet ikke på et så komplekst område som mellemkommunal refusion. I Karnov Kommune kan de derfor nu let orientere sig i sagsguiden, der er opdelt i områder såsom anbringelse, pension, boformer og så videre. Det er let at klikke rundt i guiden og hurtigt orientere sig i reglerne på hvert område.

For sagsbehandlerne er sagsguiden en hjælp i hverdagen; og på mere overordnet niveau er den afgørende for kommunerne, da det er i sager om mellemkommunal refusion, hvor nogle af de største udgiftsposter ligger. Det er derfor særdeles vigtigt for hver kommune at kunne afgøre, hvem der bærer betalingspligten - lige som det er vigtigt for den enkelte borger at få den nødvendige afklaring og mulige hjælp via sagens afgørelse.

Blå bog

Ilia v.d. Heijkant Jensen

  • Født: 1982
  • 2022 - nu: Chefjurist i Socialforvaltningen, Borgercenter Børn og Unge, Staben
  • 2021 – fortsat: Redaktør hos Karnov Group
  • 2019 - 2022: Juridisk specialkonsulent i Borgercenter Børn og Unge
  • 2017 – 2019: Områdejurist i Borgercenter Børn og Unge
  • 2014 – 2017: Jurist hos Ankestyrelsen
  • 2014 – 2015: Koordinator hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
  • 2010 – 2014: Jurist i Statsforvaltningen
  • 2009: Cand.jur. fra Københavns Universitet