Den nye persondataret er nu kommet til verden. Siden 25.maj 2018 har persondataforordningen (2016/679) været virksom og samme dag trådte den supplerende databeskyttelseslov (502/2018) i kraft.note 1

Siden forordningen blev vedtaget maj 2016 har mange virksomheder og myndigheder gennemført en omfattende forberedelsesproces, men sandsynligvis har langt fra alle dataansvarlige foretaget en sådan forberedelse, selvom de har haft to år til at gøre sig klar.note 2 Selv de gode må fortsat have et højt opmærksomhedsniveau således at der tilsikres den databeskyttelse, som nu er gældende.
De nye regler er langt fra alle nye i den forstand, at mange bestemmelser viderefører den regulering, der tidligere var fastsat i databeskyttelsesdirektivet (95/46 EF) og persondataloven (429/2000). Dette illustreres tydeligt i betænkning 1565/2017, der danner baggrunden for databeskyttelsesloven (DBL), og som langt overvejende indeholder en redegørelse for den måde persondataloven er forstået og praktiseret. Dette er ikke blot et testamente, men en anvisning på den kontinuitet, der forventes. Bliver man i de førstkommende år konfronteret med en persondataretlig problemstilling vil man ofte kunne finde et svar i Datatilsynets hidtidige praksis.

I almindelighed kan det konstateres, at de dataansvarlige fra starten har været stillet på forskellig måde afhængig af om de har overholdt persondataloven eller dette ikke har været tilfældet. De første har relativt let kunnet tilpasse sig til den nye retstilstand, medens de sidstnævnte, især hvis de er kommet fra år nul, har haft et stort bjerg at bestige.