Landsdommer Birgitte Grønborg Juul, Østre Landsret, er redaktør på Tidsskrift for Kriminalret sammen med landsdommer Annette Dellgren, landsdommer Eva Staal, begge Vestre Landsret, og fhv. landsdommer Jørgen Jochimsen.

Hun beskæftiger sig i sit daglige virke med retsarbejde inden for såvel strafferet som civilret.

Birgitte Grønborg Juul blev landsdommer i 2012. Før da var hun byretsdommer i Glostrup (2007-2012), ligesom hun i en længere årrække har været ansat i Justitsministeriet.

Hun har også fungeret som anklager ved Københavns Politi og som medhjælper ved Statsadvokaten for Sjælland, og hun har i en periode været ansat i Advokatsamfundet.