Henrik Hauge Andersen rådgiver om alle aspekter indenfor entreprise- og udbudsret. Hans faste klienter tæller bl.a. en række kommuner, flere almene boligselskaber, arkitekt- og ingeniørvirksomheder, små og store entreprenørvirksomheder samt flere forsikringsselskaber.

Henrik Hauge Andersen har særdeles stor proces- og forhandlingserfaring ved gennemførelsen af adskillige større rets- og voldgiftssager på entrepriseområdet, herunder især vedrørende Metrobyggeriet, for kommunerne, i almenboligsektoren, i relation til større domicilbyggerier, forsikringssager samt alle afskygninger af rådgivernes retsforhold.

Sammen med Insight Events har han siden 2012 arrangeret den årlige byggejuridiske konference ”Juridiske udfordringer i bygge & anlæg”, han er medlem af bestyrelsen i Det Danske Selskab for Byggeret, og han er ranglistet i Chambers Europe under Real Estate: Construction. Henrik Hauge Andersen er medforfatter (med Michael Gjedde-Nielsen m.fl.) til bogen ABR 18 (1. udgave, 2021).