Fhv. viceformand i Miljøklagenævnet Jørgen Bjerring, der medvirker ved redaktionen af Teknik & Miljø, har mange års erfaring med miljøbeskyttelseslovgivningen i bredeste forstand.

Inden Jørgen Bjerring i 1990 blev viceformand, var han bl.a. chef for Miljøstyrelsens juridiske kontor og repræsenterede i løbet af sin næsten 40-årige ansættelse Miljøministeriet i en række statslige udvalg.

I samarbejde med Gorm Møller har Jørgen Bjerring i en årrække været forfatter på Karnovs Lovsamling på en række miljøbeskyttelseslove og er endvidere medforfatter til Miljøbeskyttelsesloven med kommentarer (2. udg., 1998).

Jørgen Bjerring har desuden været kursuslærer i Miljøret på Københavns Universitet og undervist i miljøret og miljøstrafferet på kurser for jurister og miljøteknikere.