Professor Marianne Holdgaard er fagredaktør på TFA (2013-). Hun er professor i familie- og arveret ved Juridisk Institut, AAU (2009-) og er medlem af Executive Council i verdensorganisationen International Society of Family law, ISFL, og Corresponding member på Cambridge Family Law Centre, Cambridge University.

Marianne Holdgaard har undervist og publiceret nationalt og internationalt indenfor alle familierettens specialområder herunder familieformueret, børneret og arveret. Hendes forskningskarriere startede i 1993 med forskning i menneskeret, hvilket stadig er et vigtigt aspekt i hendes forskning. Hendes seneste forskning fokuserer på den til stadighed større variation i familiebegrebet, som anvendes i familielovgivning, og hvordan dette begreb påvirker juridiske rettigheder for familier og individer i andre familietyper end kernefamilien herunder børn. Marianne Holdgaard er leder af en international, tværfaglig forskergruppe på AAU: Family Law, Practices, and Policies, FamLapp.