Vibeke Borberg er advokat (H) med speciale i informationsret, medieret og presseetik og ph.d. i retsvidenskab på en afhandling om offentlighed i retsplejen.

Hun har mange års erfaring som advokat hos bl.a. Kammeradvokaten og Plesner og har i øjeblikket orlov fra en stilling som forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Vibeke er forfatter til en lang række udgivelser om informations- og medieret, bl.a. om emner som mediernes brug af skjult kamera, offentliggørelse af billeder af offentligt kendte personer og personlighedsret. Hun har desuden medvirket som ekstern konsulent på en række rapporter hos Institut for Menneskerettigheder.

Vibeke er medlem af Ytringsfrihedskommissionen og Ophavsretslicensnævnet.