Artikel

Af Karnov Group

30. juni 2025

Karnov udvikler ny version af KAILA målrettet sagsbehandlere


2024 markerede et banebrydende år for Karnov. Med lanceringen af KAILA, en AI-assistent målrettet jurister, blev der sat en ny standard for, hvordan AI-teknologi kan hjælpe Karnovs kunder. Nu rettes blikket mod et nyt udviklingsprojekt; udviklingen af KAILA til sagsbehandlere.


Ambition om en skræddersyet AI-løsning til sagsbehandlere

Selvom den nuværende version af KAILA har vist sig yderst effektiv blandt jurister – og endda er blevet testet af kommuner i både Sverige og Danmark med stor succes – er det tydeligt, at der skal en målrettet tilgang til for at matche behovene hos kommunale sagsbehandlere og rådgivere.  

Sara Muff Pedersen, Product Manager hos Karnov forklarer:  "Vi vil gerne udvikle en løsning til alle sagsbehandlere og rådgivere i kommunerne – ikke kun de juridisk uddannede. Derfor skal løsningen inkludere alle sagsguides fra Karnov Kommune og tage højde for lokale retningslinjer som arbejdsgange, instrukser og kvalitetsstandarder." 

Vi vil gerne udvikle en løsning til alle sagsbehandlere og rådgivere i kommunerne – ikke kun de juridisk uddannede

Fra erfaring til ny udvikling 

Det tog Karnov halvandet år at udvikle KAILA-versionen til jurister. Nu ligger det næste store udviklingsprojekt klar: At skabe en tilsvarende avanceret men endnu mere bredt anvendelig løsning for sagsbehandlere.  

"Vi skal sørge for, at KAILA svarer i et sprog, der er anvendeligt for sagsbehandlerne, samtidig med at svaret er bygget på en korrekt forståelse af både lovgivning og kommunale dokumenter," siger Sara Muff Pedersen. 

Arbejdet begynder med at integrere de mange dokumenter fra Karnov Kommune, f.eks. sagsguides og Q&A fra vores "Spørg Eksperten"-funktion, men også relevante overenskomster og budgetvejledninger.  

Derudover stiller de dokumenter, som kommunerne selv skaber – såsom interne arbejdsgange og politiske beslutninger – helt særlige krav til udviklingen af en ny AI-løsning. 

Test og direkte feedback fra brugerne bliver afgørende for, om man kan udvikle en løsning, der gør en forskel. 

Mere tid til kerneopgaverne 

Den største værdi, Karnov ønsker at skabe med det nye udviklingsprojekt, er frigivelse af tid, lette arbejdet i praksis og skabe større tryghed i, at de rette afgørelser bliver taget. I dag bruger mange sagsbehandlere tid på at finde svar i love, regler og vejledninger, tid man ikke altid har. Med KAILA til sagsbehandlere forventer Karnov at kunne tilbyde en langt mere effektiv informationssøgning.  

Sara Muff Pedersen forklarer: "Vores ambition er at udvikle KAILA målrettet sagsbehandlere til at søge på tværs af alle relevante dokumenttyper og kilder i Karnov Kommune. Det betyder, at vi kan hjælpe sagsbehandlerne med hurtigt og præcist at finde de svar, de søger. På den måde kan de bruge mere tid ‘ude i felten’ – sammen med borgerne, landmanden eller på bostederne." 

Ønsker tæt samarbejde med kommunerne 

For at sikre at KAILA til sagsbehandlere vil kunne skabe reel værdi, lægges der vægt på tæt samarbejde med kommunerne under udviklingsfasen. Test og direkte feedback fra brugerne bliver afgørende for, om man kan udvikle en løsning, der gør en forskel.  

Men målet er klart: En endnu mere effektiv sagsbehandling, der frigør tid til det, der virkelig betyder noget – borgerne.