AI-løsninger kan analysere data og formulere svar, men jura er ikke kun data.
Når AI bruges til at besvare juridiske spørgsmål, opstår der derfor et mere grundlæggende spørgsmål: Hvilken slags viden er jura egentlig?
AI er bygget til at identificere mønstre i store mængder information og reproducere det, der allerede er udtrykt som den mest sandsynlige sekvens i mønsteret. Jura fungerer anderledes. Det handler om at fortolke retskilder, veje dem op imod hinanden og tage ansvar for, hvordan loven skal forstås og anvendes.
Det betyder, at AI-tjenester er baseret på en model af viden, der ikke fuldt ud afspejler, hvordan juridisk arbejde faktisk udføres. At forstå denne forskel er afgørende for, hvordan AI bør bruges i juridiske sammenhænge.
AI reproducerer – juristen fortolker
Michael Herbing, AI Content Lead hos Karnov Group, udtrykker det således: AI er grundlæggende et værktøj, der identificerer og genskaber mønstre i data. Det betyder, at den kan gengive, hvordan loven er beskrevet og anvendt, men den "forstår" ikke loven i juridisk forstand. Juridisk forståelse handler om at fortolke retskilder, veje dem op imod hinanden og sætte dem i kontekst. Det kræver metode og dømmekraft, ikke kun data.
Michael Herbing, AI Content Lead hos Karnov Group.
Dette peger på en afgørende forskel mellem, hvordan AI fungerer, og hvordan lovgivning faktisk udøves.
Jura handler ikke om at gengive information. Det er en proces, hvor retskilder identificeres, vejes op mod hinanden og fortolkes i kontekst. Den juridiske metode er normativ og struktureret. Det handler ikke om, hvad der er mest sandsynligt, men om hvad der er rigtigt baseret på juridisk metode og retskilder.
Her opstår der en grundlæggende konflikt.
AI er baseret på data-logik, hvor mønstre og sandsynlighed er i centrum. Loven er baseret på metode, fortolkning og ansvar. AI kan vise, hvad der almindeligvis bruges i materialet. Advokaten må beslutte, hvad der er rigtigt.
Hvorfor AI ikke kan bidrage til retsudvikling
Forskellen bliver særligt tydelig i spørgsmålet om retsudvikling.
AI er grundlæggende reproduktiv. Den er baseret på det, der allerede eksisterer, og kan kombinere og omformulere eksisterende materiale. Men den kan ikke selvstændigt bidrage til udviklingen af retten.
At AI er reproduktiv betyder, at den er baseret på det, der allerede eksisterer. Den kan kombinere og omformulere eksisterende materiale, men den kan ikke selvstændigt bidrage til udviklingen af retten. Inden for jura er dette problematisk, fordi juridisk udvikling ofte foregår gennem fortolkning, nuancer og nogle gange ved at stille spørgsmål ved etablerede synspunkter, beskriver Michael Herbing.
Det er i disse situationer, at juridisk ekspertise bliver afgørende. At fortolke loven betyder at tage stilling og dermed også tage ansvar.
Ændringer sker sjældent gennem en enkelt beslutning, men gennem en gradvis ændring over tid. Et konkret eksempel er, hvordan domstolene gradvist ændrer deres fortolkningslinjer.
Et eksempel er retspraksis fra EU-Domstolen, hvor der måske ses en tendens til et skift i balancen mellem EU og medlemsstaterne. Når sådanne tendenser skal inddrages i beslutninger om fremtidige juridiske spørgsmål, kræver det juridisk indsigt og forståelse, hvilket AI ikke har, da den er afhængig af eksisterende kilder og derfor ikke kan tage højde for sådanne nuancer, fortsætter Michael Herbing.
Bevægelserne er ofte implicitte og kontekstafhængige. De er ikke altid klare i individuelle domme, men skal fortolkes i en større sammenhæng. Juristen skal se retningen. Her har AI en klar begrænsning.
AI har vanskeligheder med at fange bevægelser i juridisk udvikling, især når de ikke eksplicit formuleres i individuelle afgørelser. Det kræver juridisk indsigt og forståelse, som en AI ikke har, da den er baseret på eksisterende kilder og ikke kan inkludere disse nuancer, siger Michael Herbing
"Det, der går tabt, er i praksis det, der er kernen i loven."
Problemet er derfor ikke kun, at AI mangler en juridisk metode. Problemet er, at den er baseret på en model af viden, der ikke svarer til, hvordan loven fungerer.
Når jura behandles som et sandsynlighedsproblem, risikerer komplekse vurderinger at blive reduceret til noget, der fremstår som objektive svar. Usikkerheder, afvejninger og alternative fortolkninger forsvinder fra billedet. Det klassiske udtryk: "Det kommer an på", bruges nogle gange spøgefuldt mellem advokater, men det bygger på et vigtigt aspekt af den juridiske metode.
Det, der i praksis går tabt, er kernen i loven: Ansvar, gennemsigtighed i ræsonnementet og muligheden for at gennemgå og stille spørgsmål til en vurdering. På lang sigt kan dette føre til en juridisk situation, der ikke er forenelig med det, der er demokratisk besluttet, fordi anvendelsen af loven og udviklingen reduceres til en sandsynlighedsberegning, siger Michael Herbing.
På lang sigt er det derfor et spørgsmål om retssikkerhed. Juridiske vurderinger er ikke blot tekniske svar, men holdninger der skal kunne begrundes, gennemgås, stilles spørgsmål ved og indtages af nogen.
Juridiske eksperter bliver endnu vigtigere med AI
Indebærer det, at AI mangler værdi i juridiske sammenhænge? Tværtimod.
AI fungerer rigtig godt som støtte i juridisk arbejde. AI kan hurtigt identificere relevant materiale, give et overblik over et retsområde og effektivisere analysen.
Men for at AI-tjenester kan være nyttige i kvalificerede juridiske vurderinger, kræves der noget mere.
Hvis AI virkelig skal være nyttig i juridiske sammenhænge, skal AI-løsningen være baseret på kvalitetssikret, ekspertforfattet indhold og designes med juridisk metode som grundlag. Det handler ikke kun om adgang til information, men også om, hvordan den er struktureret, fortolket og vejet i overensstemmelse med juridisk metode, forklarer Michael Herbing.
Hvis AI ikke er baseret på ekspertforfattet materiale, er der en klar risiko for, at svarene mangler juridisk grundlag. Den kan derefter gengive information, men ikke placere den i en juridisk kontekst eller veje forskellige retskilder op mod hinanden på en metodologisk korrekt måde.
I praksis betyder det, at svarene er fragmenterede, og ikke har nogen forbindelse til den juridiske metode og lovens kilde. De kan virke overbevisende, men mangler den struktur og det ansvar, der kræves for at blive brugt i reelle juridiske vurderinger, konkluderer Michael Herbing.
Konklusionen er klar. Jura er ikke et sandsynlighedsproblem. Det er et system af fortolkning og ansvar. Og det er først, når AI udvikles med det udgangspunkt, at det kan bidrage til at skabe reel juridisk værdi.
