”Det er positivt med den megen debat om offentlighedsloven!”

Oktober - Lisbeth Adserballe


Lisbeth Adserballe har kommenteret den nye og meget omdiskuterede offentlighedslov til Karnovs Lovsamling. Som kontorchef hos Ombudsmanden, der kontrollerer forvaltningen af offentlighedsloven, har Lisbeth Adserballe fulgt den ophedede mediedebat om offentlighedsloven, og hun hilser offentlighedens øgede fokus på loven velkommen. I øjeblikket har hun dog lagt offentlig ret til side for at tage udfordringen op som konstitueret landsdommer ved Østre Landsret.

 

Ud i alle hjørnerne af offentlighedsloven

Med sin erfaring som kontorchef hos Ombudsmanden i afdelingen for sager om bl.a. medieaktindsigt er det helt naturligt, at Lisbeth Adserballe blev valgt til at kommentere den nye offentlighedslov, som træder i kraft den 1. januar 2014. Ombudsmandens udtalelser i forbindelse med især journalisters klager over afslag på aktindsigt udgør nemlig den helt overvejende del af praksis om anvendelse af offentlighedsloven, bl.a. fordi meget få sager bliver indbragt for domstolene.

At kommentere den nye offentlighedslov, som indeholder en række markante ændringer, har været et stort arbejde, men samtidig siger Lisbeth Adserballe:

”Det er et privilegium at få lov at kommentere en lov, som man sidder og arbejder meget med i det daglige, fordi man bliver tvunget ud i alle hjørnerne af loven og bliver tvunget til at følge med i praksis.”

 

Fra lukket liv til livlig debat i medierne

Lisbeth Adserballe er langt fra den eneste, som har gransket offentlighedsloven. Nogle af de nye ændringer har affødt en livlig debat i medierne, og især bestemmelsen i § 24 om begrænsning af aktindsigt i ministerbetjening har ansporet til kritik fra flere sider.

Lisbeth Adserballe understreger, at hun med den funktion, som hun varetager, ikke kan udtrykke en holdning til ændringerne. Hun finder dog, at det er lidt ærgerligt, at offentlighedsloven – som i forvejen var ganske teknisk – med de nye ændringer måske er blevet endnu mere kompliceret:

”Man kunne godt have ønsket sig, at den nye offentlighedslov var blevet enklere – og dermed nemmere for borgerne at forstå og et lidt enklere arbejdsredskab for administrationen.”

Kompleksiteten til trods har ændringerne givet anledning til stor folkelig debat:

”Og det har været smadder positivt, at der har været så meget debat om offentlighedsloven, som normalt lever sit eget stille, lukkede liv,” fremhæver Lisbeth Adserballe.

 

Mange uopdyrkede områder af offentlig ret

Offentlig ret er i det hele taget en størrelse, som ofte får lov ”at leve et stille, lukket liv”. Men for Lisbeth Adserballe har retsområdet helt fra studieårene vakt interesse:

”Da jeg studerede, syntes jeg klart, at offentlig ret var det mest interessante – i modsætning til mange andre i øvrigt, som ikke syntes, at det var så spændende.”

Efter en kort periode som advokatfuldmægtig hos det daværende Kromann & Münter valgte hun derfor at søge ind hos Ombudsmanden i 1994, og der har hun med nogle få afstikkere, bl.a. som fuldmægtig i Justitsministeriet, været siden. Lisbeth Adserballe finder stadig området lige spændende og udfordrende:

”Man bliver hele tiden forbløffet over, at der kan blive ved med at opstå nye problemstillinger. Man tænker: Det må der da være en eller anden, der har skrevet om. Det må der være en afgørelse om. Og ofte oplever man, at det er der ikke. Men de mange uopdyrkede områder af offentlig ret – og forvaltningsret – gør det netop interessant.”

 

Essensen af det at være jurist

For tiden er arbejdet som kontorchef hos Ombudsmanden dog lagt på hylden. Lisbeth Adserballe er konstitueret landsdommer ved Østre Landsret og søgte bl.a. denne stilling for at udvide sit juridiske erfaringsområde. Hos Ombudsmanden krævede arbejdet – ud over ledelsesansvaret – en specialisering i medieaktindsigt.

Dommergerningen kræver derimod, at man kan favne alle emner inden for det juridiske spektrum. Lisbeth Adserballe er derfor blevet konfronteret med områder, hun ikke har beskæftiget sig med i lang tid, både inden for civilret og strafferet. Som ny i landsretten er hun desuden tredjedommer og skal dermed votere først, hvilket kan være ekstra udfordrende.

Lisbeth Adserballe finder det både spændende og meget lærerigt at opleve selve dommergerningen og domstolene indefra. Hun opsummerer det således:

”Det er sådan lidt essensen af det at være jurist, og man får stor respekt for, hvordan domstolene fungerer. Der er rigtig mange dygtige, grundige og ordentlige mennesker derinde, som man kan blive meget inspireret af!”