Af Henrik Wallin, Business Performance Coach, mentaltræner og foredragsholder, Force Studio
Når jeg læser rapporten Inside the Legal Mind, ser jeg et tydeligt paradoks. Jurister peger på juridisk metode, omstillingsevne og strategisk problemløsning som nogle af de vigtigste kompetencer for fremtiden.
Samtidig møder jeg jævnligt jurister, der længe har kæmpet med at finde tid til læring, refleksion og faglig udvikling.
AI skaber et behov for at styrke menneskelige kompetencer yderligere, samtidig med at selve omstillingen risikerer at mindske det råderum, der kræves for at udvikle dem. Spørgsmålet er derfor ikke blot, hvilke kompetencer AI-æraen kræver, men hvad der skal til, for at man rent faktisk kan udvikle dem.
Juridisk metode bliver endnu vigtigere
Respondenterne rangerer juridisk metode som den vigtigste kompetence for fremtiden. Herefter følger omstillingsevne og løbende læring samt strategisk og kreativ problemløsning. Tekniske kompetencer placerer sig længere nede på listen.
Det stemmer i høj grad overens med mit eget synspunkt. AI mindsker ikke behovet for juridisk ekspertise – tværtimod. I takt med at AI genererer stadig større mængder indhold og svar, bliver advokatens evne til at vurdere, sætte spørgsmålstegn ved samt evaluere resultaterne endnu vigtigere.
Dette kommer især til udtryk i respondenternes uddybende svar. Kritisk tænkning, selvstændige vurderinger, kildekritik og evnen til at identificere fejl og hallucinationer i AI-genererede svar er alle gennemgående temaer. Respondenterne fremhæver også behovet for indgående juridisk viden for at kunne vurdere, hvornår et AI-genereret svar er forkert. For mig rejser dette et spørgsmål, der ofte dukker op i mit arbejde med mine klienter:
Hvordan vedligeholder og udviklet man de kompetencer, der kræves for at kunne vurdere og verificere slutresultatet kritisk, når man ikke længere anvender disse færdigheder i samme omfang gennem sit arbejde?
Læring kræver tid
Det overrasker mig ikke, at tilpasningsevne og løbende læring vægtes højt af respondenterne. AI udvikler sig hurtigt, og det vi lærer i dag, skal suppleres i morgen.
Udfordringen er tid. Mange af de jurister jeg møder, fortæller at de i forvejen, har svært ved at finde tid faglig udvikling. De anerkender behovet for at lære nyt, men hvornår denne læring skal finde sted, står dem mindre klart.
Det er let at placere ansvaret hos den enkelte. Rapporten viser, at jurister også selv anerkender dette ansvar: 80 % mener, at juristen selv har ansvaret for at sikre sig de rette kompetencer til fremtiden. Men ansvaret rækker ud over den enkelte. Uddannelsesinstitutioner ligger næsten lige så højt med 76 %. 58 % peger på arbejdsgiverne.
Min konklusion er, at løbende læring ikke bare kan klemmes ind ved siden af eller oven i det daglige arbejde. Hvis organisationer ønsker medarbejdere, der kan tilpasse sig den hurtige teknologiske udvikling, er de nødt til at skabe tid og rum til det.
Når mere materiale kræver en grundigere gennemgang
Respondenternes bekymringer omfatter også forkerte eller opdigtede AI-genererede svar, overdreven afhængighed af teknologi samt en gradvis svækkelse af kritisk dømmekraft. Øget brug af AI kan derfor også øge behovet for verifikation. Dette beskrives ofte som paradokset om verifikationsværdi: hvor den tid, der spares ved brug af AI, risikerer at blive modregnet af den tid, der kræves for at verificere resultatet. Jeg mener, at rapporten peger på et lignende mønster på institutionelt plan. AI’s evne til at producere store mængder tekst øger allerede den mængde information, som domstole og offentlige myndigheder skal sortere, gennemgå og – hvor det er nødvendigt – rette.
Dette er særligt interessant set i lyset af rapportens indsigter om fremtidige kompetencer. Strategisk og kreativ problemløsning fremhæves som en af de kompetencer, der fortsat vil være vigtig. Men jo mere information, der skal gennemgås og verificeres, desto mere tid og mental kapacitet risikerer at blive afledt fra netop denne type arbejde.
Når AI frigør tid ved at varetage dele arbejdet, bruger vi så den tid på at udvikle de kompetencer, der bliver vigtigere og vigtigere – eller fylder vi den blot ud med mere arbejde?
Tekniske kompetencer handler også om selvtillid
Der er en dimension, som rapporten ikke undersøger direkte, men som jeg ofte støder på i mit arbejde: en form for teknologirelateret stress, der bliver mere relevant i takt med udbredelsen af kunstig intelligens.
Folk gennemgår denne teknologiske udvikling med meget forskellige udgangspunkter. Nogle finder det stimulerende at lære nye løsninger at kende. Andre tvivler på egen indlæringsevne eller føler sig usikre på, om de bruger teknologien korrekt.
Det er derfor ikke kun et spørgsmål om tekniske færdigheder, men også om tillid til egne evner til at anvende ny teknologi. Tror jeg på, at jeg kan lære det? Ved jeg, hvornår jeg bruger løsningen korrekt? Stoler jeg på min egen vurdering af de svar AI-løsningen giver mig?
At give folk adgang til kunstig intelligens, er ikke det samme som at skabe forudsætningerne for, at de føler sig trygge ved at bruge løsningerne.
Fremtidige færdigheder har brug for plads til at udvikle sig. Og for mig er det kernen i AI-løsningers kompetenceparadoks: jo bedre AI bliver, desto vigtigere bliver menneskelige egenskaber såsom juridisk dømmekraft, kritisk tænkning, omstillingsevne og strategisk problemløsning.
Men det indebærer også at skabe betingelserne for, at disse færdigheder og egenskaber kan udvikle sig.
Omstillingen til AI handler om mere end blot at lære at anvende nye løsninger. Det bør også handle om at afsætte tid til læring, skabe rum for refleksion, etablere klare rammer og gøre det muligt for medarbejderne at bevare kontrollen over kvaliteten af deres arbejde.
Ellers risikerer vi at skabe en ond cirkel: jo mere tid vi bruger på at verificere AI-genereret indhold, desto mindre tid er der tilbage til at udvikle netop de kompetencer, som effektiv verificering kræver.
Artiklen er med i brancherapporten Inside the Legal Mind 2026, hvor mere end 3.000 jurister fra fem forskellige europæiske lande deler deres indsigter om retssikkerhed og retsstatsprincippet, AI, arbejdsliv og den juridiske professions fremtid.
Få adgang til hele rapporten
