K-News er et nyhedsmedie, der skruer gevaldigt ned for høje lixtal og det snørklede sprog, men vi bevarer samtidig en sikker faglig forankring i branchen ved at sætte fokus på advokatstandens aktører, muligheder og begrænsninger gennem mere moderne formater, fortæller redaktør Rasmus Hylleberg.

Fredag d. 1. september 2017 fik advokatbranchen det nye nyhedsmedie K-News. Den offentligt tilgængelige gratistjeneste vil fokusere på juridisk debat, give portrætter af advokatbranchens aktuelle personligheder samt et ugentlig podcast og et videounivers.

K-News samler juridiske nyheder på sitet www.k-news.dk med aktuelt brancherelevant stof.

 

En platform for debat, indsigt og perspektiv

Bag K-News står Karnov Group, der er en af Danmarks ledende informationsteknologi-virksomheder inden for juridisk viden og formidling. Ifølge CEO Flemming Breinholt er målet med det nye nyhedsmedie at skabe en større samhørighed blandt branchens aktører og skabe en platform, hvor advokater kan være med til at sætte nye dagsordener inden for den juridiske verden.

”Som en af Danmarks ledende formidlere af juridisk viden har vi et ansvar i forhold til at bidrage til, at aktørerne i branchen kan deltage i den juridiske debat på et oplyst grundlag. Med K-News tilbyder vi et uafhængigt mødested for debat og indsigt, hvor det er branchens aktører, der er med til at skabe de nyheder og de emner, som vi sætter fokus på. Det findes ikke andre steder i dag,” siger Flemming Breinholt.

Følg med på www.k-news.dk


Om Karnov Group


Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Vores løsninger er baseret på pålidelig viden, forfattet af fageksperter og formidlet via teknologi. Vi hjælper dagligt både private og offentlige kunder – og understøtter samtidig retssikkerheden. Vores faglighed går vi aldrig på kompromis med. Ordentlighed, uafhængighed og tillid er nøgleord, som vores nuværende medarbejdere værner om, og som kommende kollegaer tiltrækkes af. Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, Notisum, Legal Cross Boarder, Forlaget Andersen, Ante, Bella, LEXNordics, DIBkunnskap og Echoline leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 80.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal beskæftiger Karnov Group i dag omkring 1300 medarbejdere. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.com

 

 

Del

K-News: advokatbranchens nye medie


Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsmails og få information om nye artikler, produktudgivelser, webinarer og meget mere.

Nyhedsmails. Ja tak