Nyhed

I Danmark har navnet Karnov siden 1924 klinget velkendt blandt især danske jurister. Efter opkøbet af Wolters Kluwers svenske juridiske forretning bliver Karnov Group nu også endnu bedre repræsenteret på det svenske marked med to store brands, Karnov Group og Norstedts Juridik:

Det er en historisk dag for Karnov Groups danske og svenske medarbejdere. Vi har de seneste 20 år ført komplekse informationsløsninger ind i en digital tidsalder. Overtagelsen understreger, at udviklingen fortsætter, og at vi har store ambitioner for de tusindvis af juridiske beslutningstagere, der hver dag må navigere i en voksende mængde information. De bliver vinderne med endnu hurtigere og mere brugervenlige services til rådighed”, udtaler Karnov Groups CEO, Flemming Breinholt.

Ved at kombinere viden fra begge forretninger er det ambitionen at kunne tilbyde det absolut bedste inden for juridisk information; større udbud og højere kvalitet, gjort lettere tilgængeligt.

Om købets betydning for de skandinaviske kunder uddyber Flemming Breinholt:

Når transaktionen er en realitet i begyndelsen af 2018, fortsætter arbejdet med at skærpe vores digitale services og udbygge vores relationer med branchens førende fageksperter. Købet betyder, at vi nu kan byde velkommen til endnu flere eksperter til gavn for slutbrugerne. Den udvikling glæder vi os til at være en del af”, slutter Flemming Breinholt.

Læs mere om handelen i Wolters Kluwers pressemeddelelse d. 25. oktober 2017.

 

Kontaktinformation:

Morten Klinkby, Communication Manager hos Karnov Group, tlf. 20 68 28 25.

 

Fakta om Karnov Group:

  • Karnov Group står bag Skandinaviens største digitale informationstjeneste for advokater, revisorer og andre beslutningstagere. Kendte produkter er bl.a. Karnovs Lovsamling og Ugeskrift for Retsvæsen. Karnov Group udgiver også bøger og tidsskrifter.
  • Karnov Group har 170 ansatte på tværs af Danmark og Sverige
  • Karnov Group havde i 2016 en nettoomsætning på 422 mio. SEK
  • Karnov Group ejes af Five Arrows Principal Investments (FAPI), en del af Rothschild Group.

Om Karnov Group


Karnov Group Danmark er en del af koncernen Karnov Group.

Karnov Group baner vej for retssikkerhed og er leverandør af forretningskritisk information og workflow-løsninger til europæiske fagfolk inden for jura, skat og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed. Med indhold leveret af over 7.000 anerkendte forfattere og eksperter leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 500.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger hurtigere – hver dag.

Med kontorer i Sverige, Danmark, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal beskæftiger Karnov Group omkring 1.200 medarbejdere. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.com

 

Del

Karnov Group overtager dele af Wolters Kluwers virksomhed i Sverige


Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsmails og få information om nye artikler, produktudgivelser, webinarer og meget mere.

Nyhedsmails. Ja tak